Mandag d. 24 september

Hej allesammen!

Saa fandt jeg lige tid igen til at opdatere min blog, efter en helt fantastisk weekend i paradis.

Som de fleste nok ved var jeg saa heldig, at jeg kunne ombooke min billet, saa jeg kunne komme lidt tidligere hjem, har nemlig ikke brug for saa meget ferie, som vi har hernede. Jeg kommer hjem d.16 januar, lander i Billund lufthavn kl. ca 10.00. Gruer godt nok meget for at komme hjem til kulden, puha. Men glaeder mig rigtig meget til at se jer allesammen igen.

Der er nogle i min gruppe der har vaeret saa heldige at faa lus hernede, men jeg var heldigvis ikke en af dem. Det var et vildt stort problem at faa fat i noget luseshampoo, da de bare bliver kronraget hernede, hvis der er lus. Men til sidst lykkedes det, og der var saa meget kampfer i, at de naesten gik rundt og tudede -men nu er vi heldigvis lusene kvit, saa det er dejligt.

Jeg har lige fundet ud af at min lille pige Efia er rigtig syg, saa det er rigtig trist. Jeg ved ikke helt hvad hun fejler, men tror at det er en form for tarmslyng og noget andet i underlivet. Personalet har hele tiden fortalt mig, at der er et eller andet galt med hende, men troede godt nok ikke at det var saa slemt. Saa i mandags sagde en auntie at jeg skulle komme med ind, og se hende naar hun skulle have skiftet ble. Det var et virkelig forfaerdeligt syn der moedte mig, jeg blev saa forskraekket at jeg blev noed til at gaa, da jeg begyndte at graede, da det ikke lige var et syn jeg havde ventet. Hvis det havde vaeret i Danmark havde hun forlaengst vaeret paa hospitalet, men hernede er de meget stille og rolige. Efia er stadig en rigtig glad lille pige, men hun har en masse smerter som jeg foerst ser nu, eller det er maaske foerst nu at det er blevet rigtig slemt for hende. Men heldigvis skal hun paa hospitalet og opereres d. 15 okt, saa det er jeg rigtig glad for, ellers skulle jeg helt sikkert saette noget i action.
Her kommer der lige et lille billede af Efia og jeg, min lille skatter:)




I tirsdag kom der en meget lille baby til boernehjemmet, det var en lille dreng der var foedt tre maaender for tidligt, saa skraekkeligt at han kom derud. Da hans organer ikke er helt udviklet, og der er ikke personale, kuvoese og ting til at tage sig af ham, saa man kunne jo godt forudsige, hvad der ville ske i loebet af meget kort tid. Jeg har aldrig set saadan en lille baby foer, det var saa uhyggeligt at se paa ham, og jeg turde bestemt ikke at holde ham. Trine som jeg bor sammen med i, arbejder i den afdeling, hvor han er, og hun proevede at holde ham, han blev naesten helt vaek i hendes haender. Hver dag i ugen skulle jeg lige over at kigge til ham, han laa bare i en tremmeseng med tre sparkedragter og en hue paa, og sov hele tiden.
Da jeg kom torsdag eftermiddag kunne jeg ikke finde ham nogle steder, og spurgte personalet, hvor han var, de toevede og svarede at han var adopteret, men som skaebnene ville det er jeg helt overbevist at han er doed. Men det ville helt sikkert ogsaa vaere bedre for ham.

Mine etiske graenser har rykket sig meget hernede, for mange gange vil de ikke faa et vaerdigt liv, og slet ikke hvis de er handicappet -de bliver behandlet vaerre end dyr, for de er jo besat af daemoner, deres tankegang er total underudviklet og de kan ikke taenke realistisk. Det er ogsaa svaert som studerende/frivillig hele tiden at komme og vaere bedrevidende, jeg er meget passiv og observerende, men nogle gange bliver jeg simpelthen noed til at gribe ind over for personalet, naar de er helt ude af trit og de goer ting ved boernene som mit hjerte ikke kan baere. Saa vil jeg hellere tage magtkampen op med personalet bagefter, men som regl er de soede og rare.

Jeg arbejder som regl paa boernehjemmet kl.13.00-18.00, mere kan man ikke rumme inde i hovedet, og jeg er ogsaa helt tappet for energi, naar jeg kommer hjem. Sidste dag inviterede de mig paa aftensmad, ris med noget tomatsauce, det smagte udmaerket, men jeg skulle sandelig ikke spise af det samme som boernene. Der blev rigtig hentet en soelvtallerken og en rigtig fin ske til. Jeg sad og spiste paa gulvet sammen med boerene, og det sys de jo bare var saa sjovt, det var lige foer at jeg havde fyrre boern ovenpaa mig, da de jo allesammen ville sidde ved siden af mig.

Om onsdagen er jeg begyndt til salsa, det er ude paa et hotel ikke langt fra, hvor jeg bor. Vi er nogle stykker der tager afsted, og gammelfar er blevet min danse partner, han bor i lejligheden ved siden af vores, Soeren, 36 aar og fra Odense. Vi har vaeret til det to gange, og jeg tror at jeg er ved at have styr paa nogle af grundtrinnene. Det foregaar paa den maade, at vi er delt op i to hold nybegyndere og oevede, og saa er der traenning i starten og saa skal man selv oeve sig bagefter, mens traeneren gaar rundt og hjaelper, det er bare saa morsomt, og fedt at lave noget hernede sammen med de lokale. Der er ikke saerlig mange hvide, saa vi faar saa mange venner, griner -isaer haevdingens soen er helt vilde med os.

Jeg har nu langt om laenge taget mig sammen for at studere, nu har jeg tullet nok rundt, og faaet en hverdag hernede, saa nu er der tid. Jeg staar op kl.8.30 hverdag, og laeser alt det jeg skal, og laver ugeplaner over de paedagogiske forloeb jeg skal paa boernehjemmet. Det er rigtig dejligt at komme i gang, og jeg foeler mig rigtig i stoedet, for nu kender jeg alle boerne og personalet, og det goer det hele meget nemmere.

Jeg er ogsaa begyndt at undervise et tvillingepar Eric og Erica paa 6 aar, det er sponsorboern, saa de gaar i skole udenfor boernehjemmet. Der er lang vej, lige nu er foerste skridt paa vejen, at de skal laere at holde rigtigt paa blyanten, skrive alle bogstaverne og tallende, det er lang proces, men nyder det, og ungerne er saa dejlige. Sidste dag havde jeg koebt to blyanter til dem hver, bare at se, hvor glad de er for dem, det goer bare det hele vaerd.

Min weekend har jeg lige holdt i Kokrobit, laekker laekker strand 30 km. vest fra Accra. Det er bare saadan et skoent sted, whitesand beach, laekkert vand uden affald og ingen irriterende saelgere. Vi tog 12 afsted med folk fra Obrunihouse, det var bare saa dejligt, rigtig paradis. Vi tilbrage hele dagen paa stranden, og om aftenen var der reggae fest med liveband, saa hyggeligt. Det hele foregaar paa saadan en dejlig afstressende maade, og de indfoedte er saa stille, rolige og lige til. Vi boede i smaa hytter paa et sted der hedder Big Millys backyard, saa hyggeligt.




Der er virkelig paradis steder, hvis man bare tager lidt udenfor Accra, vi havde den skoenneste weekend, bare det at komme lidt vaek er saa laekkert:)

Oversvoemmelse i Ghana

Her i Ghana er der store oversvoemmelser med vand, men det er helt oppe nord oest paa, ca, 1000 km fra, hvor jeg befinder mig. De sidste nye oplysninger er at der 100 mennesker doede, og 400.000 mennesker uden noget hjem, saa det er virkelig forfaerdeligt. Saa kommer der store flygtninge grupper herned, og de medbringer sig kolera og andre vandbaerende smitte bakterier, saa skal have fundt ud af i en fart, hvordan jeg skal forholde mig til det, og om jeg skal have flere vaccinationer. Men regnen har ikke paavirket os det mindste, det regner hoejst to gange om ugen et par timer ad gangen, og det er jo bare laekkert at faa renset luften.

Hov lige en lille nyhed mere...

Jeg har besluttet mig for at rejse hjem to uger foer, da jeg ikke har brug for 6 ugers ferie paa et halvt aar. Saa jeg lander hjemme i Danmark d.16 januar, saa dejligt:)

Soendag d.16 september

Saa er hverdagen tilbage efter vores lille uges ferie, det var saa dejligt at gense boernene, havde savnet dem rigtig meget isaer Broken leg og Efia.
Vi har faaet en ny spastikker dreng paa fem aar i min afdeling, han er bare helt fantastisk. Han kan sagtens gaa og goere alt ting selv, saagar spise. Var godt nervoes i starten for om han hovedet fik mad, men han har sine helt egne taktikker, saa det er heldigvis slet ikke noget problem, og godt for mit hjerte. For ellers have jeg godt nok naesten boet ude opaa boernehjemmet, saa jeg var sikker paa at han fik mad hver dag.

Der er egentlig ikke sket saa meget i denne uge, vi er allesammen ved at faa en hverdag, og faldet rigtig godt til. Jeg har faaet ny roommate, Trine fra Odense, bare for at faa lidt forandring, og det koerer helt kanon, saa det er dejligt.

Saa her jeg vaeret en tur paa vores lokale artcenter for at koebe nogle julegave til de heldige udvalgte, saa de kan faa en lille smagsproeve paa den fantastisk afrikanske kultur.

I mandags var jeg til laege for foerste gange hernede, havde nemlig faaet noget udslaet paa min arm, men det er ved at se fint ud igen, saa det er dejligt. Jeg tog hen paa en privat klinik, da jeg kunne sidde og vente hele dagen, hvis jeg tog hen paa et offentligt hospital. Jeg blev sendt rundt paa klinikken, foerst skulle jeg hen og melde mig til i recptionen, over paa apoteket for at betale, videre til en sygeplejerske for at faa taget temperatur, blodtryk osv., og derfra ind til laegen. Tilbage til apoteket for at betale og faa en creme. Og som prikken over i'et, flirtede apotekeren lige med mig, og bad om mit tlf nummer -nogle gange er de simpelthen bare for meget hernede, men kan jo kun traekke paa skulderne og grine af det. Hele den omgang kostede kun omkring 90 kr, saa det var ikke den store udskrivning, men min forsikring daekker det, saa det kunne egentlig have vaeret lige meget hvad det koster.

Tirsdag holdte vi boernefoedselsdag inde i vores koekken for en dreng i gaarden, som hedder Alfred, han blev 6 aar. Hans bedstemor havde ikke raad til at koebe nogen gave eller holde foedselsdag for ham. Saa vi koebte den flotteste kage vi kunne finde og fanta -hans yngling drik, og inviterede alle boernene fra gaarden ind, saa vi havde tolv boern siddende i vores koekken, det var bare saa hyggeligt, og han blev saa glad. For os er det jo bare en lille ting, men Alfred lyste af lykke, og det er jo bare saa dejligt at glaede andre.

Onsdag aften var jeg til salsa fest paa et laekkert hotel. Det gaar ud paa at man kommer kl.19, og saa er der foerst salsa undervisning, og derefter en masse dans, og faelles danse. Det var bare saa sjovt, og alle de fyrer der ville danse med en, i denne omgang var jeg bare med paa en kigger, men naeste onsdag giver jeg den fuld gas.
Bagefter var vi til reggae-fest paa stranden, og kom lidt for sent hjem -saa havde godt nok ondt i min skald dagen efter puhaaa:) Jeg drikker aldrig mere!!!

Hverdagen paa boernehjemmet har vaeret lidt som det plejer, der er ikke rigtig sket saa meget. Har vaeret der nogel formiddage for kun at have fokus paa Broken leg, Efia og den nye dreng Kofian. Det er lidt nemmere kun at have faa boern i fokus, saa de faar den fulde opmaerksomhed. Vi har kigget i boeger og snakket om, hvad vi saa paa billederne, malet i maleboeger og saadan nogele ting.
Paa boernehjemmet ligger der en pre-nusery skole, der har de saa mange ting som vi kan bruge sammen med boernene, problemet er bare at boerne maa ikke bruge det, da de har den opfattelse at boerne oedelaegger det, og det goer de ogsaa da de aldrig har laert at omgaaes ting og sager. Saa jeg havde godt nok min kamp med at laane boeger og maleboeger, og jeg bliver bare saa sur, da man kan se at alle de ting som de har er medbragt af studerende fra hele verden. Men nu har jeg sat mig i respekt, daa henter bare de ting jeg skal bruge for at lave aktiviteter med boernene. Jeg kan da godt se at det ser flot ud at have en hel bogreol, men den skal soerme da ogsaa bruges, og det bliver den saa ogsaa nu:) De har ogsaa et helt rum med legesager, saa det er mit naeste projekt at faa lov til at bruge det ogsaa, det hele tager bare saa lang tid hernede, og forstaar virkelig ikke deres tankegang til tider, og det kan vaere virkelig frustrerende.

Loerdag stod bare paa luksus hotel en hel dag ved poolen, saa skoent bare at ligge og sole sig, og lave absolut ingenting. Men det er godt nok ved at blive varmt hernede, nogle tider paa dagen kan jeg slet ikke holde ud at vaere udenfor, puhaa. Solen skal bare kigge paa os nu, og saa bliver vi solbraendt, det bliver nogle haarde to maaneder vi gaar i moede. Lige for tiden er luftfugtigheden paa 86 % foeler slet ikke at mit haar kan toere hernede, og er bange for at det kommer til at mugne:) Men saa er det jo godt at jeg har foentoerreren med.

I aftes var jeg til tour de chambre paa Obruni house. Det er et lejligheds kompleks, hvor der kun bor hvide studerende fra hele verden, man kan godt sige saadan lidt kollegie agtigt. Saa der var vi rundt og se, hvordan de allesammen boede, og med i det fulgte der drinks og en masse lege. Saa det bliver en rimelig vaad aften, jeg moedte mennesker fra Usa, Canada, Tyskland osv, saa spaende at hoerer, hvorfor de er hernede osv. Senere endte vi paa et diskotek inde i byen, hvor der kun var libansere, det er da utroligt at de er alle steder, og tror at de skal styre det hele, me vi havde en rigtig god aften
Og saa kan i sikkert godt gaette hvad jeg lavede i dag... Jeg har lagt i min seng hele dagen, da jeg ikke kunne rejse mig, da jeg havde det saa skidt puha, men nu her skal vi paa en laekker indisk restaurant, saa lidt god mad skal nok hjaelpe paa det hele.

Vi har lige faaet at vide af praktikanterne paa den danske ambassade hernede, at vi er inviteret til koncert med Nik & Jay og Shubidua d.19 oktober, saa det bliver jo en helt fantastisk oplevelse, og dejligt med noget dansk kultur. Glaeder mig saa meget til at hoere Shubidua, husker hvordan Sarah og jeg spillede luftguitar til Staerk tobak.

Det var alt for denne gang, savner jer allesammen rigtig meget.
Kram Camilla

Soendag d.9 september

For lige at starte fra sidste blog der blev lagt ind.
I loerdags d.1 sep. var jeg til to bryllupper, det foerste var i vores lokale kirke, hvor en slaegtning til Pat (Anthonys kone) blev gift. I Ghana baerer bruden smukke hvide kjoler og gommen i jakkesaet, ligesom i Dk, de var rigtig smukke Der er billeder fra det paa Lines hjemmeside. Selve cermonien i kirken skiller sig ikke saa meget ud fra den danske, dog er der to praester, og efter vielsen gaar brudeparret ud i et rum og underskriver deres pagt. Imens gaar alle gaesterne op forbi alteret og putter penge i en aeske til brudeparret, og danser hele vejen tilbage. Hernede i kirken maa man gerne heppe og huje i kirken, naar de skal kysse, det goer det hele mindre kommercielt.

Til det foerste gik vi lige efter vielsen, da vi skulle skynde os videre til det andet bryllup, ved Anthonys bedste ven. Vi praesterede at komme for sent, det var en lille smule pinligt at komme til en helt fyldt kirke, hvor de havde reserveret pladser til os helt oppe foran, saa vi kunne se det hele. Men det hele gik rigtig fint, og bruden var super smuk. Efter vielsen var der tid til det helt store fotoraes for famile og venner, og saa var der smaa appetisere til gaesterne som bestod af kager og sodavand. Det var rigtig dejlig at se, hvordan et Ghanesisk bryllup fungere, og opdage at det ikke er helt saa fjernt fra det danske.

Soendag d.2 september kl.7.00 var der afgang fra Accra til Mole national park en straekning paa 700 km, det lyder ikke som noget helt vildt, men med det forfaerdelige vejnet der er hernede, kan det tage rigtig rigtig lang tid.
Det hele startede meget godt bortset, at vi skulle klemme 8 personer ind i bilen, hvor der reelt kun er plads til 6 personer, saa det blev godt nok nogle haarde straek nogle gange. Efter en times koersel valgt bilen at saette ud, saa vi blev noed til at holde ind, men fejlen blev heldigvis opdaget efter 20 min,. heldigvis er vores chauffoer mekaniker, det viste sig at der var sprunget en sikring.
Paa turen stoppede vi ved Kintampo vandfald, et rigtig smukt sted ude i naturen (Der ligger ogsaa billeder af det) Vi kom 40 min. efter lukketid, men heldigvis var personalet saa soede, at give os 20 min. der, saa vi var rigtig heldige. Der er en sjov ting ved Ghanas servaerdigheder der er altid to forskellige entrepriser, en billig pris for Ghanesere og en dyrere for folk der ikke kommer fra Ghana, men de mener hvide.
Efter mange timers koersel fra vandfaldt naaede vi endelig Mole, saa havde vi ogsaa koert i 14 timer, og de sidste tre var paa de vildeste humple bumple veje, total out of nowhere. Og da vi kom frem var koekkenet lige lukket, saa vi maatte gaa sultne i seng, men det skader vel ikke at proeve, heldigvis var der lige plads til en lille fyraftens-bajer:)

Naeste morgen mandag d.03.09.07, blev vi vaekket kl.8.00 af vores chauffoer Ben, da der stod en kaempe elefant lige ude foran vores terasse, jeg stod 5 meter fra det kaempe dyr paa 3 m og vejer 4 ton, total surrealistisk oplevelse, men saa fedt at vaagne op til.
De lokale kom ned og fortalte os, at der var fem elefanter oppe bag restauranten, saa dem skulle vi da ogsaa lige op og se, det er virkelig et fantastisk dyr, der hviler meget i sig selv.
Efter den vilde oplevelse skulle jeg lige hjem i bad foer morgenmaden, for det var da ikke lige en oplevelse jeg kunne sove videre paa. Paa vej op til restauranten kom der en flok roevaber (bavianer) loebende over gaardspladsen, total zoologiskhave lige udenfor min doer.
Fra restauranten er der udsigt over hele bushen og skoven, det mest fantastiske syn, total Ghanas paradis --> Mole national park. Vi kunne se seks elefanter og masse andre udefinerbare dyre, men tror at det var gazeller og antiloper.
Da vi kom tilbage til hytten, stod der en gazelle og graessede paa et af de groenne arealer, naer vores terasse, som om den var et helt normalt hus dyr.

Klokken 15.30 tog vi paa jeepsafari tur med vores guide P.K. en aeldre herre med en riffel, saa der ikke ville ske os noget. Paa vores tur rundt i parken saa vi ni elefanter, egern. gazeller, antiloper, vortesvin, aber og fugle.
Vi stoppede op flere gange for at gaa rundt i bushen, saa fedt. Men selvfoelgelig var jeg ikke klaedt ordentligt paa, men det kommer vel heller ikke bag paa nogen. Vi skulle jo koere i bil, saa havde bare shorts og kondisko paa, det mest optimale havde jo nok vaeret bukser.
Jeg spurgte guiden om der var slanger, han svarede "Ja, det er der, men du har jo sko..." Naa okay taenkte jeg, saa de har altsaa opdraget deres slanger kunne til at bide i foedderne, det var da et alletiders traek. (Billeder paa Lines hjemmeside)

Da vi kom tilbage betragtede vi solnedgangen over bushen, det var bare saa smukt, og saa skulle vi da lige en tur i poolen, saa laekkert. Da vi spiste aftensmad kom vi ogsaa i kontakt med alle Ghanas klamme insekter, saa det er bare ikke noget med at vaere sart hernede.

Tirsdag d.04.09.07 skulle vi paa gaa-safari kl.6.30, saa dyrerne rigtigt var i morgen hopla. Det var bare det fedeste at gaa rundt i bushen, og observere alle dyrerne, vi gik rundt i 2 1/2 time paa kringle kroge veje, og det var bare helt fantastisk at opleve Afrika paa den maade. Vi saa alle de samme dyr som paa vores jeep-safari, bortset fra det vildeste!!! Vi kom til et udkigstaarn ved en soe, hvor vi saa tre kaempe store krokodiller paa 3 meter, saa fantastisk et dyr. Saa blev vores safari fuldendt. Helt fantastisk at gaa rundt i den frodige natur, hoppe over vandfald og gaa over traestamme broer, det helt rigtige bush wild life.

Senere paa dagen koerte nogle af os til Lalabangda for at se Ghanas aeldeste moskee fra 1421. Det var en fantastisk velkomst vi fik, da vi kom til landsbyen, de var alle soede og rare. Menneskene var saa sorte, at det lignede at de var blevet tegnet paa med kul, det var kun oejene og taenderne der skilte sig ud ved de mennesker. Vores guide var soen af imamen, og han tiggede bare saa meget at det var helt forfaerdeligt, men gider ikke at give dem penge, saa vil hellere komme med nogle ting, som jeg ved de har brug for. Saa naar Thomas og jeg skal til Mole tager jeg fodbolde (de havde rullet bast sammen med cykel hjul pg brugte det som bolde) , papir og kuglepenne med til dem.
Jeg blev "venner" med et soeskende par paa 11 og 17 aar, som jeg mailer med. Meget interessant at hoere om deres liv, og fortaelle dem en masse om Dk og Europa.
Mikkel Beck havde vaeret ude i deres landsby et par dage for nogle maaneder siden, og lavet en fodboldskole for dem, verden er meget lille nogen gange.
Guiden ville ogsaa lige vise os landsbyens magiske sten, som staar ude paa en mark. Historien bag stenen er, at for mage tusinde aar siden var der nogle der havde flyttet sten vaek fra stedet, og om natten var den kommet tilbage stedet, hvor den var flyttet vaek fra. Det syneds de i landsbyen var meget maerkeligt, og de besluttede saa at flytte stenen igen, og denne gang skulle der sove nogle maend ved stenen for at holde oeje med den. Stenen rykkede tilbage til sin plads, og maendene er aldrig set siden, saa det er deres magiske steens historie, det er sjovt at de er saa naive og tror paa alle mulige myter og ritualer, men tror at det er det der holder dem oven vande mht. deres forhold.

Da vi kom tilbage til Mole skulle vi da lige proeve, at bade i poolen i styrtende regnvejr, saa laekkert. Om aftenen skulle vi lige drikke nogle oel og hygge os, omkring kl.23.00 roeg stroemmen, saa der blev vildt moerkt, og vi kunne se ildfluer det var fasinerende at se flokke af dem.

Onsdag d.05.09.07 var der desvaerre afgang fra Mole til Inkra, hvor der ligger en abelandsby. Det var en meget lang tur, og vi blev vildt skuffet da vi naaede frem, da vi bare skulle gaa rundt inde i en skov og se paa sjove traer og aber mange hundrede meter oppe i traekronerne, det var ikke lige hvad vi havde forventet.
Saa var der afgang fra Inkra til Kumasi, men fordi at det hele var blevet saa forsinnket blev vi noed til at stoppe i Kwanta og overnatte paa Paradise hotel, da vi ikke ville naa frem til vore guesthouse i tide. Saa det foeltes som om, at vi var landet fuldstaendig uden for lov og ret, men fik en dejlig nattesoevn.

Torsdag d.06.09.07 morgen kl.9.00 fortsatte turen mod Kumasi, det var en lille tur paa en tre timer, det er ingenting i forhold til de straek vi har koert tidligere paa ugen.
Endelig landede vi paa Kingsway hotel midt i Kumasi, som er Ghanas anden stoereste by, virkelig kaempe by, med fed stemning.
Efter et lille hvil skulle vi paa millitaer museum, ikke lige det fedeste, men interessant for nogen. Derefter skulle vi hen og se et svaerd i en sten, her kommer der en lille historie om det:) Engang kom der en kriger hjem fra krig og stak sit svaerd igennem en sten, og siden har det ikke vaeret muligt for nogen at traekke det ud af stenen, end ikke med hjaelp fra maskiner, og nu skal man jo saa betale for at se den sten.
Om aftenen gik vi paa cafe, spiste og drak nogle sjusser -vi er jo trods alt paa ferie:)

Fredag d.07.09.07 var der afgang fra Kumasi til Accra -hjem kaere hjem. Inden turen hjem skulle vi i zoologisk have, det var det forfaerdeligste jeg nogensinde har set, kan lige komme med et par eksempler ud af mange.
-Vi saa en leopard i et lille bur paa ca.10 kvm, gaa rundt paa betongulv.
-Aberne var i alt for smaa bure, hvor der kun var to meter til loftet, saa de slet ikke kunne svinge sig rundt, og bevaege sig.
-Der laa en python slang og en groen mamba slang i hver deres "kanin-bur", saa man kunne bare stikke fingrerne ind til dem, hvis man ville.
-En skildpadde der laa i raadent vand.
At komme i den forfaerdelig zoologiskhave oedelagde hele illusion fra vores Mole tur om, hvor fantastisk dyrerne har det i Ghana. Vi havde en guide i parken, som vi stillede spoergsmaal, som bare smaa grinede naar vi stillede spoergsmaal om dyrerne, det var virkelig ikke et vaerdigt sted for dem.

Videre fra Zoo skulle vi til Woodmarket, der hvor vi kan koebe traeting, der fik jeg lige koebt et par julegaver til de heldige. Og saa var der bare hjem, pga. af trafikken blev 4 timer til 6 timer, men saadan er det jo bare i Afrika. Men saa skoent at komme hjem igen, i sin "egen" seng, troede ikke at det var noget som jeg ville savne.

Det var alt for vores fantastisk tur, skal nok proeve paa at skrive mails de naeste par dage.
Hej fra Efia -det hedder jeg paa afrikansk, da jeg er foedt paa en fredag.

Fredag d.31 august

Jeg har lige nogle travle dage med bryllup og skal vaere klar til afrejse, saa i maa lige vaebne jer med taalmodighed -der skal nok komme mails tilbage, naar jeg kommer hjem igen, kan bare ikke lige overskue det i denne her omgang, taenker paa jer:)

Fredag d.31 august

Rejseprogram

Ville lige ligge mit rejseprogram ud, saa I kan foelge med i min spaendende uge.

Soendag d.2. aug: Afrejse kl.7.00 fra Accra tilTathiman med kort stop, videre til Inkrasa, hvor vi skal se en monkey village, videre til Kintapu hvor vi skal se et stort vandfald. Naar alt det er set og der er blevet slappet af er det afgang til Mole, der hvor Ghanas stoereste national park ligger.

Mandag d.3.aug: Der skal vi paa hiking i Mole om eftermiddagen, haaber at kunne se nogle dyr.

Tirsdag d.4 aug: Der skal vi paa hiking i Mole om morgenen, da dyrerne ikke opfoerer sig paa samme maade som ved dagslys. Om eftermiddagen skal vi til Ladabanca og se en stor moskee.

Onsdag d.5 aug: Skal vi koerer fra Mole til Kumasi, hvor der derefter er fri leg:)

Torsdag d.6 aug: Her opholder vi os i Kumasi, hvor vi skal se et millitaer museum, deres store zoologiske have og byens palace, hvor deres klanleder bor.

Fredag d.7.aug: Vi er stadig i Kumasi, hvor vi skal se deres wood-market det er der den rigtige afrikanske kunst bliver lavet af trae, saa maaske at vi skulle have en trailer med hjem med alt det, som vi skal koebe.

Loerdag d.8. aug: Skal vi retur til Accra aka hjem.

Vi har valgt at ligge det hele paa en uge, da vi har lejet en bil med driver/guide, og det ville man sagtens kunne naa. Den anden uge vil Line og jeg selv rejse rundt, tror at det bliver nogle dage til Hohoe, hvor der ligger en monkey village.

Ha' det rigtig godt allesammen, savner jer rigtig meget
<3 Camilla aka Kofia (det hedder man naar man er foedt paa en fredag)

-Kofi Anan er saa ogsaa foedt paa en fredag:)