Soendag d.9 september

For lige at starte fra sidste blog der blev lagt ind.
I loerdags d.1 sep. var jeg til to bryllupper, det foerste var i vores lokale kirke, hvor en slaegtning til Pat (Anthonys kone) blev gift. I Ghana baerer bruden smukke hvide kjoler og gommen i jakkesaet, ligesom i Dk, de var rigtig smukke Der er billeder fra det paa Lines hjemmeside. Selve cermonien i kirken skiller sig ikke saa meget ud fra den danske, dog er der to praester, og efter vielsen gaar brudeparret ud i et rum og underskriver deres pagt. Imens gaar alle gaesterne op forbi alteret og putter penge i en aeske til brudeparret, og danser hele vejen tilbage. Hernede i kirken maa man gerne heppe og huje i kirken, naar de skal kysse, det goer det hele mindre kommercielt.

Til det foerste gik vi lige efter vielsen, da vi skulle skynde os videre til det andet bryllup, ved Anthonys bedste ven. Vi praesterede at komme for sent, det var en lille smule pinligt at komme til en helt fyldt kirke, hvor de havde reserveret pladser til os helt oppe foran, saa vi kunne se det hele. Men det hele gik rigtig fint, og bruden var super smuk. Efter vielsen var der tid til det helt store fotoraes for famile og venner, og saa var der smaa appetisere til gaesterne som bestod af kager og sodavand. Det var rigtig dejlig at se, hvordan et Ghanesisk bryllup fungere, og opdage at det ikke er helt saa fjernt fra det danske.

Soendag d.2 september kl.7.00 var der afgang fra Accra til Mole national park en straekning paa 700 km, det lyder ikke som noget helt vildt, men med det forfaerdelige vejnet der er hernede, kan det tage rigtig rigtig lang tid.
Det hele startede meget godt bortset, at vi skulle klemme 8 personer ind i bilen, hvor der reelt kun er plads til 6 personer, saa det blev godt nok nogle haarde straek nogle gange. Efter en times koersel valgt bilen at saette ud, saa vi blev noed til at holde ind, men fejlen blev heldigvis opdaget efter 20 min,. heldigvis er vores chauffoer mekaniker, det viste sig at der var sprunget en sikring.
Paa turen stoppede vi ved Kintampo vandfald, et rigtig smukt sted ude i naturen (Der ligger ogsaa billeder af det) Vi kom 40 min. efter lukketid, men heldigvis var personalet saa soede, at give os 20 min. der, saa vi var rigtig heldige. Der er en sjov ting ved Ghanas servaerdigheder der er altid to forskellige entrepriser, en billig pris for Ghanesere og en dyrere for folk der ikke kommer fra Ghana, men de mener hvide.
Efter mange timers koersel fra vandfaldt naaede vi endelig Mole, saa havde vi ogsaa koert i 14 timer, og de sidste tre var paa de vildeste humple bumple veje, total out of nowhere. Og da vi kom frem var koekkenet lige lukket, saa vi maatte gaa sultne i seng, men det skader vel ikke at proeve, heldigvis var der lige plads til en lille fyraftens-bajer:)

Naeste morgen mandag d.03.09.07, blev vi vaekket kl.8.00 af vores chauffoer Ben, da der stod en kaempe elefant lige ude foran vores terasse, jeg stod 5 meter fra det kaempe dyr paa 3 m og vejer 4 ton, total surrealistisk oplevelse, men saa fedt at vaagne op til.
De lokale kom ned og fortalte os, at der var fem elefanter oppe bag restauranten, saa dem skulle vi da ogsaa lige op og se, det er virkelig et fantastisk dyr, der hviler meget i sig selv.
Efter den vilde oplevelse skulle jeg lige hjem i bad foer morgenmaden, for det var da ikke lige en oplevelse jeg kunne sove videre paa. Paa vej op til restauranten kom der en flok roevaber (bavianer) loebende over gaardspladsen, total zoologiskhave lige udenfor min doer.
Fra restauranten er der udsigt over hele bushen og skoven, det mest fantastiske syn, total Ghanas paradis --> Mole national park. Vi kunne se seks elefanter og masse andre udefinerbare dyre, men tror at det var gazeller og antiloper.
Da vi kom tilbage til hytten, stod der en gazelle og graessede paa et af de groenne arealer, naer vores terasse, som om den var et helt normalt hus dyr.

Klokken 15.30 tog vi paa jeepsafari tur med vores guide P.K. en aeldre herre med en riffel, saa der ikke ville ske os noget. Paa vores tur rundt i parken saa vi ni elefanter, egern. gazeller, antiloper, vortesvin, aber og fugle.
Vi stoppede op flere gange for at gaa rundt i bushen, saa fedt. Men selvfoelgelig var jeg ikke klaedt ordentligt paa, men det kommer vel heller ikke bag paa nogen. Vi skulle jo koere i bil, saa havde bare shorts og kondisko paa, det mest optimale havde jo nok vaeret bukser.
Jeg spurgte guiden om der var slanger, han svarede "Ja, det er der, men du har jo sko..." Naa okay taenkte jeg, saa de har altsaa opdraget deres slanger kunne til at bide i foedderne, det var da et alletiders traek. (Billeder paa Lines hjemmeside)

Da vi kom tilbage betragtede vi solnedgangen over bushen, det var bare saa smukt, og saa skulle vi da lige en tur i poolen, saa laekkert. Da vi spiste aftensmad kom vi ogsaa i kontakt med alle Ghanas klamme insekter, saa det er bare ikke noget med at vaere sart hernede.

Tirsdag d.04.09.07 skulle vi paa gaa-safari kl.6.30, saa dyrerne rigtigt var i morgen hopla. Det var bare det fedeste at gaa rundt i bushen, og observere alle dyrerne, vi gik rundt i 2 1/2 time paa kringle kroge veje, og det var bare helt fantastisk at opleve Afrika paa den maade. Vi saa alle de samme dyr som paa vores jeep-safari, bortset fra det vildeste!!! Vi kom til et udkigstaarn ved en soe, hvor vi saa tre kaempe store krokodiller paa 3 meter, saa fantastisk et dyr. Saa blev vores safari fuldendt. Helt fantastisk at gaa rundt i den frodige natur, hoppe over vandfald og gaa over traestamme broer, det helt rigtige bush wild life.

Senere paa dagen koerte nogle af os til Lalabangda for at se Ghanas aeldeste moskee fra 1421. Det var en fantastisk velkomst vi fik, da vi kom til landsbyen, de var alle soede og rare. Menneskene var saa sorte, at det lignede at de var blevet tegnet paa med kul, det var kun oejene og taenderne der skilte sig ud ved de mennesker. Vores guide var soen af imamen, og han tiggede bare saa meget at det var helt forfaerdeligt, men gider ikke at give dem penge, saa vil hellere komme med nogle ting, som jeg ved de har brug for. Saa naar Thomas og jeg skal til Mole tager jeg fodbolde (de havde rullet bast sammen med cykel hjul pg brugte det som bolde) , papir og kuglepenne med til dem.
Jeg blev "venner" med et soeskende par paa 11 og 17 aar, som jeg mailer med. Meget interessant at hoere om deres liv, og fortaelle dem en masse om Dk og Europa.
Mikkel Beck havde vaeret ude i deres landsby et par dage for nogle maaneder siden, og lavet en fodboldskole for dem, verden er meget lille nogen gange.
Guiden ville ogsaa lige vise os landsbyens magiske sten, som staar ude paa en mark. Historien bag stenen er, at for mage tusinde aar siden var der nogle der havde flyttet sten vaek fra stedet, og om natten var den kommet tilbage stedet, hvor den var flyttet vaek fra. Det syneds de i landsbyen var meget maerkeligt, og de besluttede saa at flytte stenen igen, og denne gang skulle der sove nogle maend ved stenen for at holde oeje med den. Stenen rykkede tilbage til sin plads, og maendene er aldrig set siden, saa det er deres magiske steens historie, det er sjovt at de er saa naive og tror paa alle mulige myter og ritualer, men tror at det er det der holder dem oven vande mht. deres forhold.

Da vi kom tilbage til Mole skulle vi da lige proeve, at bade i poolen i styrtende regnvejr, saa laekkert. Om aftenen skulle vi lige drikke nogle oel og hygge os, omkring kl.23.00 roeg stroemmen, saa der blev vildt moerkt, og vi kunne se ildfluer det var fasinerende at se flokke af dem.

Onsdag d.05.09.07 var der desvaerre afgang fra Mole til Inkra, hvor der ligger en abelandsby. Det var en meget lang tur, og vi blev vildt skuffet da vi naaede frem, da vi bare skulle gaa rundt inde i en skov og se paa sjove traer og aber mange hundrede meter oppe i traekronerne, det var ikke lige hvad vi havde forventet.
Saa var der afgang fra Inkra til Kumasi, men fordi at det hele var blevet saa forsinnket blev vi noed til at stoppe i Kwanta og overnatte paa Paradise hotel, da vi ikke ville naa frem til vore guesthouse i tide. Saa det foeltes som om, at vi var landet fuldstaendig uden for lov og ret, men fik en dejlig nattesoevn.

Torsdag d.06.09.07 morgen kl.9.00 fortsatte turen mod Kumasi, det var en lille tur paa en tre timer, det er ingenting i forhold til de straek vi har koert tidligere paa ugen.
Endelig landede vi paa Kingsway hotel midt i Kumasi, som er Ghanas anden stoereste by, virkelig kaempe by, med fed stemning.
Efter et lille hvil skulle vi paa millitaer museum, ikke lige det fedeste, men interessant for nogen. Derefter skulle vi hen og se et svaerd i en sten, her kommer der en lille historie om det:) Engang kom der en kriger hjem fra krig og stak sit svaerd igennem en sten, og siden har det ikke vaeret muligt for nogen at traekke det ud af stenen, end ikke med hjaelp fra maskiner, og nu skal man jo saa betale for at se den sten.
Om aftenen gik vi paa cafe, spiste og drak nogle sjusser -vi er jo trods alt paa ferie:)

Fredag d.07.09.07 var der afgang fra Kumasi til Accra -hjem kaere hjem. Inden turen hjem skulle vi i zoologisk have, det var det forfaerdeligste jeg nogensinde har set, kan lige komme med et par eksempler ud af mange.
-Vi saa en leopard i et lille bur paa ca.10 kvm, gaa rundt paa betongulv.
-Aberne var i alt for smaa bure, hvor der kun var to meter til loftet, saa de slet ikke kunne svinge sig rundt, og bevaege sig.
-Der laa en python slang og en groen mamba slang i hver deres "kanin-bur", saa man kunne bare stikke fingrerne ind til dem, hvis man ville.
-En skildpadde der laa i raadent vand.
At komme i den forfaerdelig zoologiskhave oedelagde hele illusion fra vores Mole tur om, hvor fantastisk dyrerne har det i Ghana. Vi havde en guide i parken, som vi stillede spoergsmaal, som bare smaa grinede naar vi stillede spoergsmaal om dyrerne, det var virkelig ikke et vaerdigt sted for dem.

Videre fra Zoo skulle vi til Woodmarket, der hvor vi kan koebe traeting, der fik jeg lige koebt et par julegaver til de heldige. Og saa var der bare hjem, pga. af trafikken blev 4 timer til 6 timer, men saadan er det jo bare i Afrika. Men saa skoent at komme hjem igen, i sin "egen" seng, troede ikke at det var noget som jeg ville savne.

Det var alt for vores fantastisk tur, skal nok proeve paa at skrive mails de naeste par dage.
Hej fra Efia -det hedder jeg paa afrikansk, da jeg er foedt paa en fredag.