Hej hej
Saa er en endnu en uge gaaet, oplever saa meget hele tiden.
I mandags var jeg paa art centeret med nogle boern fra boernehjemmet, der har de aldrig vaeret foer. Alle de saelgende tager godt imod os, og viser boerne hvad de laver, hvordan osv. Vi sluttede turen af med at gaa en tur ned paa stranden, for at samle affald, en eller anden maade skal de jo laerer det paa, og saa fik de en sodavand som beloenning. Haaber at det saetter noget i gang i deres hoveder i det lange loeb, men det er jo ikke til at vide.
Tirsdag stod jeg op kl.5 sammen med resten af Ghana, jeg skulle paa hospitalet med Efia og tanten Elisabeth til et tjek op. Det gik meget fint, vi var paa hospitalet ved 6 tiden, og laegerne kom dryssende ved 10 tiden, men det er jo Ghana, saa hvad kan man forvente. I ventetiden kom der nogle unge missionaeere, og bad for alle boernene, det var virkelig saa sekt agtigt, at jeg naesten blev helt skraemt, jeg kan slet ikke tage det serioest. Men alle Ghaneserne var med paa det, og levede sig fuldstaendig ind i det, men man vil jo goere alt for at ens barn bliver rask.
Saa er en af de smaa piger, Lydia blevet adopteret til obrunis, der kom et par fra Usa og hentede hende, saa nu haaber jeg bare at hun faar et godt liv derovere, og falder rigtig godt til. Til gengaeld har vi faaet en ny lille pige Akvia paa tre aar, hun er bare saa soed. Der kommer og gaar en masse boern, og det er rigtig haardt ikke at faa sagt farvel, men det er omkostningerne ved at arbejde saadan et sted.
Torsdag var jeg paa shopping med Erica, den ene tvilling af dem jeg underviser paa boernehjemmet. Jeg har lovet hende nogle nye oereringe som mine (hvide perler), saa vi tog til Danquare circle og hyggede os rigtig. Hun fik nye oerering, en svedklud og en blyant -hun blev bare saa glad, og nejede rigtig for mig, saa soedt at de virkelig saetter pris paa at de faar noget. Vi havde koebt en svedklud og en blyant med hjem til hende tvilling bror Eric, han blev ogsaa vildt glad, krammede mig og sagde "god bless you", de er nu dejlige de unger.
I fredags tog Trine min roommate og jeg nogle unger med ud paa La palm et 5 stjernet luksus hotel, for at bade i deres boerne-pool, det noed de bare saa meget. Saa det er helt sikkert noget jeg skal igen, og dejlig nem maade at faa weekend paa.
I gaar loerdag var jeg til begravelse, hvor jeg havde faaet syet en kjole i noget bestemt stof. Vi skulle afsted til kirken kl.7.30, men selvfoelgelig var vores kaere familie ikke klar foer kl.8, saa vi kom for sent til cermonien i kirken, simpelthen saa pinligt. Det gjorde vi ogsaa dengang vi skulle til bryllaup.
Han vi skulle til begravelse ved var Anthonys faetter, men som er en bror for ham, da han er opvokset ved sin onkel. Den afdoede naaede kun at blive 45 aar, og doede af en lunge sygdom. Han efterlod sig en kone og to boern paa 6 og 10 aar. Det er simpelthen saa forfaerdeligt.
Jeg naaede kun at vaere i kirken fem minutter for jeg kunne slet ikke holde det ud. Da vi kom ind i kirken, gaar man forbi den afdoedes aabne kiste, saa ubehageligt. Han har vaeret frosset ned i en maaned, og lagt til frit skue i kirken de sidste tre dage, saa det var virkelig et ubehageligt syn.
Da vi kom var enken i gang med at holde tale, og broed fuldstaendig sammen. Bag ved os sad den afdoedes bror, raabte, skreg og gik helt amok. Det kunne jeg slet ikke baere og tog hjem. Kunne alt for godt saette mig ind i deres situation, og vil ikke sidde og flaebe til en jeg ikke kender's begravelse, saa valgte at tage hjem.
Pat (Anthonys kone) ringede til mig, og sagde at jeg kunne moedes med paa kirkegaarden, da det vaereste var overstaaet i kirken. jeg moedte op kirkegaarden kl.11.00, hvor de kom med kisten i en gammel tysk ambulance, og koerte den hen til gravstedet. Der stod der seks maend klar til at baere kisten ned i hullet, men det var jo naesten helt umuligt, saa det blev noget vaerre noget. Der blev holdt nogle taler, og en masse kvinder graed og bad til gud.
Da vi skulle forlade kisten og hjem til festen, begyndte kistebaererne at ligge an paa os, de har absolut ikke nogen moral. Vi blev bare saa sure paa dem. Under hele begravelsen gik Anthony rundt, og snakkede i telefon, de har slet ikke det samme forhold til en begravelse som vi har.
Efter kirkegaarden skulle vi hjem til den afdoedes foraeldre og holde fedt. Der var stillet en masse telte op med stole paa raed og raekke, hoejt musik og masser af mad. Der var ikke laengere nogen der var triste, alle smilede glade og gik rundt dansede. Det her har gidt no vaeret min mest maerkelige oplevelse hernede puha...
Loerdag aften skulle vi ogsaa en tur i byen, vi startede ud med at lave laekker mad, og drikke roedvin. Saa tog vi videre paa nogel barer og til sidste endte vi paa et Libaneser diskotek, da nogle af vores gutter havde aftalt at spille poker med dem. Vi moedtes med dem paa diskoteket, og blev foedt ned til bar bag ved, hvor der skulle spilles pokers. Det endte med at vores Peter vandt helt tuneringen, saa det var rigtig fedt -saa kan de sq laere det, hehe!
I dag har Trine og jeg bare slanget os paa La palm, og nydt det dejlige solskins vejr, og daset i poolen, Skoent at ligge og sole sig under palmerne d.25 nov, og ikke skulle stresse over julegaver eller skulle slide sig ihjel i en eller anden aandsvag butik. Yes, thats life:)
Haaber at I allesammen har det rigtig godt, Camilla
mandag den 26. november 2007
mandag den 19. november 2007
Mandag d.19 november
Hej hej og akwaba til min blog.
Saa er der net i hytten igen, bare saa skoent:)
Stadig syg, det har saa nu staaet paa i 10 dage, og er bare ved at vaere saa traet af det. Men det er jo slet ikke saa maerkeligt at vi bliver syge hele tiden med aabne kloaker, bader i havet, arbejder med boern osv., saa imunforsvaret kan jo ikke klare det hele, hele tiden. Men jeg gider simpelthen ikke at ligge i min seng laengere, saa er i gang paa arbejde for fuld skrue igen.
Saa det er ikke blevet til det helt store jeg har lavet den sidste tid, energien og kraefterne har ikke rigtig vaeret der.
I fredags var vi paa endnu et institutionsbesoeg i Tema, paa et boernehjem som er drevet af SOS en verdens omspaendt hjaelpeorganisation, dejligt dejligt sted. Forhaabenligt faar vi snart lagt nogle nye billeder ind paa Lines hjemmeside. Der boede boern ogsaa i smaa familer, med 12-14 boern og en husmor, rigtig hyggeligt. Naar boern naaede 14-15 aars alderen, flyttede de over paa et ungdsomhjem, hvor de skulle laere at klare siog selv og blive udsluset til samfundet. Det hele saa rigtig godt ud, men det er jo negative ting ved alle boernehjem, dem ser man jo bare ikke paa et simpelt besoeg.
Loerdag morgen tog vi til krokobite, paradis paradis. Har vidst skrevet om det foer, elsker at vaere der, det er bare ren afslapning. Saa ligger man lidt paa stranden, bader, sidder i baren (hehe), laeser i en bog osv., man goer bare lige det man har lyst til. Men denne weekend laa jeg syg i min seng, saa traels, men var da lige lidt ude at bade, saa det var dejligt. Der var reggae party om aftenen, og vi var saa heldige at faa en hytte lige bag scenen, hvor der et live reggae band, saa jeg kunne ligge i min seng og holde min egen fest. Det mest uhyggelig er at jeg blevet saa vant til hoejt musik, at jeg kan sove til det. Soendag morgen stod den paa brunch med laekker udsigt over havet, og saa var det ellers hjem til fodbold.
Soendag skulle der spilles landskamp Ghana black stars mog Togo. En venskabskamp, da Togo ikke har kvalificeret sig til African cup 08. Nogen gang er det hele bare lidt for meget Afrika, og ikke styr paa skid, der var saa mange blandede informationer om, hvornaar kampen skulle starte, enten sagde de kl.15 eller 17, saa vi tog et sats og tog paa den nye kaempe store stadion kl.15.30, saa ville vi ikke vaere gaaet glip af saa meget, og der ville ikke vaere saa lang tid til kl.17. Kampen startede saa kl.17, og vi saa det hele, jeg tror at der var omkring 25.000 paa stadion, hovedsagligt maend, men super god oplevelse. Ghana vandt 2-0, og det var bare det vildeste sus paa stadion naar Ghana scorede, fed fed stemning. Der var bare traengsel da vi skulle hjem, men vi naaede heldigvis frem, vi var mest bange for at der var nogle der ville stjaele vores ting, men det gik bare saa fint.
Saa nu er der startet en ny uge, hvor den staar paa boernehjem og bgravelse i weekenden, saa der er nok at se til. Jeg haaber at I allesammen har det godt, og det vaelter ind med mails til jer de naeste par dage:)
Camilla
Saa er der net i hytten igen, bare saa skoent:)
Stadig syg, det har saa nu staaet paa i 10 dage, og er bare ved at vaere saa traet af det. Men det er jo slet ikke saa maerkeligt at vi bliver syge hele tiden med aabne kloaker, bader i havet, arbejder med boern osv., saa imunforsvaret kan jo ikke klare det hele, hele tiden. Men jeg gider simpelthen ikke at ligge i min seng laengere, saa er i gang paa arbejde for fuld skrue igen.
Saa det er ikke blevet til det helt store jeg har lavet den sidste tid, energien og kraefterne har ikke rigtig vaeret der.
I fredags var vi paa endnu et institutionsbesoeg i Tema, paa et boernehjem som er drevet af SOS en verdens omspaendt hjaelpeorganisation, dejligt dejligt sted. Forhaabenligt faar vi snart lagt nogle nye billeder ind paa Lines hjemmeside. Der boede boern ogsaa i smaa familer, med 12-14 boern og en husmor, rigtig hyggeligt. Naar boern naaede 14-15 aars alderen, flyttede de over paa et ungdsomhjem, hvor de skulle laere at klare siog selv og blive udsluset til samfundet. Det hele saa rigtig godt ud, men det er jo negative ting ved alle boernehjem, dem ser man jo bare ikke paa et simpelt besoeg.
Loerdag morgen tog vi til krokobite, paradis paradis. Har vidst skrevet om det foer, elsker at vaere der, det er bare ren afslapning. Saa ligger man lidt paa stranden, bader, sidder i baren (hehe), laeser i en bog osv., man goer bare lige det man har lyst til. Men denne weekend laa jeg syg i min seng, saa traels, men var da lige lidt ude at bade, saa det var dejligt. Der var reggae party om aftenen, og vi var saa heldige at faa en hytte lige bag scenen, hvor der et live reggae band, saa jeg kunne ligge i min seng og holde min egen fest. Det mest uhyggelig er at jeg blevet saa vant til hoejt musik, at jeg kan sove til det. Soendag morgen stod den paa brunch med laekker udsigt over havet, og saa var det ellers hjem til fodbold.
Soendag skulle der spilles landskamp Ghana black stars mog Togo. En venskabskamp, da Togo ikke har kvalificeret sig til African cup 08. Nogen gang er det hele bare lidt for meget Afrika, og ikke styr paa skid, der var saa mange blandede informationer om, hvornaar kampen skulle starte, enten sagde de kl.15 eller 17, saa vi tog et sats og tog paa den nye kaempe store stadion kl.15.30, saa ville vi ikke vaere gaaet glip af saa meget, og der ville ikke vaere saa lang tid til kl.17. Kampen startede saa kl.17, og vi saa det hele, jeg tror at der var omkring 25.000 paa stadion, hovedsagligt maend, men super god oplevelse. Ghana vandt 2-0, og det var bare det vildeste sus paa stadion naar Ghana scorede, fed fed stemning. Der var bare traengsel da vi skulle hjem, men vi naaede heldigvis frem, vi var mest bange for at der var nogle der ville stjaele vores ting, men det gik bare saa fint.
Saa nu er der startet en ny uge, hvor den staar paa boernehjem og bgravelse i weekenden, saa der er nok at se til. Jeg haaber at I allesammen har det godt, og det vaelter ind med mails til jer de naeste par dage:)
Camilla
onsdag den 14. november 2007
Onsdag d.14 november
Hej allesammen!
Jeg er ked af den sene opdatering af min blog, men jeg har endnu engang lagt rigtig sy et par dage, og saa har internettet ikke virket i vores hus de sidste tre dage, saa nu er jeg taget paa internetcafe 200 meter fra mit hus, og sjovt nok virker det der. Men det er jo Ghana, hvad kan jeg forlange.
Saa den har blog bliver en opdatering af sidste uge, uge 45.
Om mandagen var vi ude paa den danske ambassade for at brevstemme, og det gik meget smertefrit. Da vi ikke kunne naa at brevstemme pga. den korte frist, valgte ambassaden at goere den paa den maade, og saa maatete vi da ogsaa lige give vores besyv med til den danske valg, selvom det er Fogh der igen aabenbart har faaet magten.
Mandag var der ogsaa en masse fra min gruppe der fik tatoveringer, stjerner til minde om vores Ghana tur, det er den sorte stjerne fra Ghanas falg de har faat tatoveret forskellige steder paa deres krop. Jeg var ogsaa meget fristet, men har jo lovet at jeg ikke ville faa en tatovering hernede, saa jeg maa hellere vente til, at jeg kommer hjem. Men jeg maa da sige at hygiejnen var helt i top, saa det var der ikke noget at komme efter. Deres tatoveringer er blevet rigtig flotte, saa det er dejligt.
Tirsdag var der doemt total selvforkaelelsesdag, jeg tog med nogle toeser paa skoenhedssalon, det var saa skoent og velfortjent. Jeg fik en Facial -kan ikke lige finde et dansk ord for det. Hvor de foerst rensede min hud, kom i saadan en dampmaskine (kunne slet ikke finde ud at traekke vejret), ansigtsmaske, massage af skulder og ansigt og saa afslutning med en laekker creme. Det var bare saa fantastisk, det tog 1 1/2 time, og det kostede knap 100 kr., saa det var bare fantastisk. Saa der skal jeg helt klart hen igen.
Om aftenen var menuen paa "dansk" mad, frikadeller og kartofler med bernaise sauce, uhm saa laekkert. Det duftede rigtig dejligt hjemmeligt i koekkenet. Glaeder mig saa meget til at komme hjem, og spise mig tyk og fed i alt det laekre danske mad.
Onsdag aften stod den paa Reggae-fest igen paa stranden. Det er saa traels at det ligger paa en onsdag, da vi jo stadig har to arbejdsdage tilbage, men det er bare saa sjovt, og man bliver bare revet med af hele stemningen. Det endte da ogsaa med hele natten i byen, og jeg kom foerst hjem ved 6 tiden om morgen, total daarlig stil, hehe:)
Saa hele torsdag var jeg rigtig syg, laa bogstavligt talt hele dagen i min seng, for kunne simpelthen ikke andet. Line fik mig lokket med tilat spise paa Ryans en irsk pub/restaurant om aftenen, og der fik jeg det meget vaerre, saa det var bare andet end toemmermaend, saa det var bare hurtigt hjem i seng, og haabe at jeg ville faa det bedre i en fart.
Jeg sov ikke hele natten, havde det saa daarligt og foelete mig dehydreret hele tiden.
Saa da jeg endelig kom til mig selv fredag morgen var min temperatur paa 39,4 saa der skulle jeg endnu en tur til laegen for jeg havde det godt nok skidt. Jeg havde bare ondt over det hele i halsen, hovedet, maven osv. saa jeg tog til laege og fik taget endnu en blodproeve, og heldigvis var det heller ikke malaria denne gang. Jeg havde en virus i kroppen og halsbetaendelse -det er utroligt at man kan faa det i Afrika, saa jeg blev sendt hjem med antibiotika, parcetamol og c-vitamin. Saa jeg har ligget i min seng fra torsdag-mandag, bare saa ulideligt, men har slet ikke haft nogle kraefter.
Men nu har jeg det fint igen, er helt paa toppen, saa skal lige give den sidste tid en rigtig skalde, kommer til at savne det saa meget, at bare jeg taenker paa at jeg snart skal hjem, kan give mig taarer i oejnene.
Jeg skulle rigtig have vaeret en tur til Cape coat i weekenden, men det har vi flyttet til den weekend, hvor jeg har foedselsdag, da tiden virkelig er ved at vaere knap. Er begyndt at skrive en masse ting ned, som jeg skal naa, da jeg er saa bange for at tiden loeber fra mig. Saa detr er bare med at planlaegge, selvom det er meget svaert at goere i Ghana, da der hele tiden kommer en masse andre ting.
Jeg har lige vaeret oppe at tage maal til den kjole jeg skal have paa til begravelsen d.24 nov, da skal alle nemlig baere toej af noget bestemt stof. For stoffet og for at faa kjolen syet skal jeg betale omkring 50 d.kr., det er simpelthen helt utroligt. Saa jeg skal ud at koebe noget stof, saa jeg kan faa syet nogle kjoler inden jeg skal hjem. Det bliver man da simpeltheb noed til at benytte sig af.
Det var helt fantastisk at vende tilbage til boernehjemmet i gaar, jeg havde glaedet mig saa meget til at se ungerne. Jeg var overe paa skolen for at hente fire unger, som jeg ville have med paa artcenteret bare for at vise dem stedet.
Da vi komme tilbage til afdelingen, sad lille Efia paa et taeppe, hun er kommet hjem fra hospitalet, jeg blev bare saa glad helt inde i mit hjerte, det er saa fantastisk. Jeg havde slet ikke lyst til at tage afsted med de store boern, men nu havde jeg jo lovet det, da jeg tog afsted begyndte Efia at graede, kunne slet ikke baere det.
Paa artcenteret viste jeg boernene, hvordan de arbejde med deres trae og keramik, de var meget interesserede. Vi gik ned paa stranden, hvor jeg viste dem alt affaldet, hvor vi snakkede om, hvordan vi kunne goere det bedre, og til sidste saa vi et fodbold liga hold traene, saa det har vaeret en rigtig god tur for dem. Dagen sluttede af med at de hver maatte vaelge en halskaede, og i naeste uge tager jeg nogle nye unger med.
Jeg er saa glad, saa glad for at Efia er kommet tilbage, og hun har det rigtig godt. Hun kan endnu ikke gaa, saa det vil jeg traene med hende de naeste t0 uger hver dag, saa skal det nok komme. Jeg proevede lidt med hende i gaar, og er sikker paa at det nok skal lykkedes. Men hun er tilbage glad, smilende, grinende og snakkende som aldrig foer. Fantastisk fantastisk!!! Saa alt det arbejde jeg ligger i det, bare det hele vaerd, at se hende glad. Det er lige praecis saadan nogle ting der goer det saa svaert at rejse hernede fra.
Tak til faster for gaven -jeg blev bare saa glad:)
Nu har jeg det rigtig godt igen, saa det er bare dejligt. jeg haaber snart at der kommer internet hjemme i mit hus igen, saa jeg kan besvare alle mine mails. Da det er et helvede at sidde paa den her internet cafe, som den eneste pige og saa oven i koebet hvid, jeg kan jo ikke vaerre i fred,hehe, selvom jeg sidder at skriver!!! smiler
Knus og mange tanker, Camilla
Jeg er ked af den sene opdatering af min blog, men jeg har endnu engang lagt rigtig sy et par dage, og saa har internettet ikke virket i vores hus de sidste tre dage, saa nu er jeg taget paa internetcafe 200 meter fra mit hus, og sjovt nok virker det der. Men det er jo Ghana, hvad kan jeg forlange.
Saa den har blog bliver en opdatering af sidste uge, uge 45.
Om mandagen var vi ude paa den danske ambassade for at brevstemme, og det gik meget smertefrit. Da vi ikke kunne naa at brevstemme pga. den korte frist, valgte ambassaden at goere den paa den maade, og saa maatete vi da ogsaa lige give vores besyv med til den danske valg, selvom det er Fogh der igen aabenbart har faaet magten.
Mandag var der ogsaa en masse fra min gruppe der fik tatoveringer, stjerner til minde om vores Ghana tur, det er den sorte stjerne fra Ghanas falg de har faat tatoveret forskellige steder paa deres krop. Jeg var ogsaa meget fristet, men har jo lovet at jeg ikke ville faa en tatovering hernede, saa jeg maa hellere vente til, at jeg kommer hjem. Men jeg maa da sige at hygiejnen var helt i top, saa det var der ikke noget at komme efter. Deres tatoveringer er blevet rigtig flotte, saa det er dejligt.
Tirsdag var der doemt total selvforkaelelsesdag, jeg tog med nogle toeser paa skoenhedssalon, det var saa skoent og velfortjent. Jeg fik en Facial -kan ikke lige finde et dansk ord for det. Hvor de foerst rensede min hud, kom i saadan en dampmaskine (kunne slet ikke finde ud at traekke vejret), ansigtsmaske, massage af skulder og ansigt og saa afslutning med en laekker creme. Det var bare saa fantastisk, det tog 1 1/2 time, og det kostede knap 100 kr., saa det var bare fantastisk. Saa der skal jeg helt klart hen igen.
Om aftenen var menuen paa "dansk" mad, frikadeller og kartofler med bernaise sauce, uhm saa laekkert. Det duftede rigtig dejligt hjemmeligt i koekkenet. Glaeder mig saa meget til at komme hjem, og spise mig tyk og fed i alt det laekre danske mad.
Onsdag aften stod den paa Reggae-fest igen paa stranden. Det er saa traels at det ligger paa en onsdag, da vi jo stadig har to arbejdsdage tilbage, men det er bare saa sjovt, og man bliver bare revet med af hele stemningen. Det endte da ogsaa med hele natten i byen, og jeg kom foerst hjem ved 6 tiden om morgen, total daarlig stil, hehe:)
Saa hele torsdag var jeg rigtig syg, laa bogstavligt talt hele dagen i min seng, for kunne simpelthen ikke andet. Line fik mig lokket med tilat spise paa Ryans en irsk pub/restaurant om aftenen, og der fik jeg det meget vaerre, saa det var bare andet end toemmermaend, saa det var bare hurtigt hjem i seng, og haabe at jeg ville faa det bedre i en fart.
Jeg sov ikke hele natten, havde det saa daarligt og foelete mig dehydreret hele tiden.
Saa da jeg endelig kom til mig selv fredag morgen var min temperatur paa 39,4 saa der skulle jeg endnu en tur til laegen for jeg havde det godt nok skidt. Jeg havde bare ondt over det hele i halsen, hovedet, maven osv. saa jeg tog til laege og fik taget endnu en blodproeve, og heldigvis var det heller ikke malaria denne gang. Jeg havde en virus i kroppen og halsbetaendelse -det er utroligt at man kan faa det i Afrika, saa jeg blev sendt hjem med antibiotika, parcetamol og c-vitamin. Saa jeg har ligget i min seng fra torsdag-mandag, bare saa ulideligt, men har slet ikke haft nogle kraefter.
Men nu har jeg det fint igen, er helt paa toppen, saa skal lige give den sidste tid en rigtig skalde, kommer til at savne det saa meget, at bare jeg taenker paa at jeg snart skal hjem, kan give mig taarer i oejnene.
Jeg skulle rigtig have vaeret en tur til Cape coat i weekenden, men det har vi flyttet til den weekend, hvor jeg har foedselsdag, da tiden virkelig er ved at vaere knap. Er begyndt at skrive en masse ting ned, som jeg skal naa, da jeg er saa bange for at tiden loeber fra mig. Saa detr er bare med at planlaegge, selvom det er meget svaert at goere i Ghana, da der hele tiden kommer en masse andre ting.
Jeg har lige vaeret oppe at tage maal til den kjole jeg skal have paa til begravelsen d.24 nov, da skal alle nemlig baere toej af noget bestemt stof. For stoffet og for at faa kjolen syet skal jeg betale omkring 50 d.kr., det er simpelthen helt utroligt. Saa jeg skal ud at koebe noget stof, saa jeg kan faa syet nogle kjoler inden jeg skal hjem. Det bliver man da simpeltheb noed til at benytte sig af.
Det var helt fantastisk at vende tilbage til boernehjemmet i gaar, jeg havde glaedet mig saa meget til at se ungerne. Jeg var overe paa skolen for at hente fire unger, som jeg ville have med paa artcenteret bare for at vise dem stedet.
Da vi komme tilbage til afdelingen, sad lille Efia paa et taeppe, hun er kommet hjem fra hospitalet, jeg blev bare saa glad helt inde i mit hjerte, det er saa fantastisk. Jeg havde slet ikke lyst til at tage afsted med de store boern, men nu havde jeg jo lovet det, da jeg tog afsted begyndte Efia at graede, kunne slet ikke baere det.
Paa artcenteret viste jeg boernene, hvordan de arbejde med deres trae og keramik, de var meget interesserede. Vi gik ned paa stranden, hvor jeg viste dem alt affaldet, hvor vi snakkede om, hvordan vi kunne goere det bedre, og til sidste saa vi et fodbold liga hold traene, saa det har vaeret en rigtig god tur for dem. Dagen sluttede af med at de hver maatte vaelge en halskaede, og i naeste uge tager jeg nogle nye unger med.
Jeg er saa glad, saa glad for at Efia er kommet tilbage, og hun har det rigtig godt. Hun kan endnu ikke gaa, saa det vil jeg traene med hende de naeste t0 uger hver dag, saa skal det nok komme. Jeg proevede lidt med hende i gaar, og er sikker paa at det nok skal lykkedes. Men hun er tilbage glad, smilende, grinende og snakkende som aldrig foer. Fantastisk fantastisk!!! Saa alt det arbejde jeg ligger i det, bare det hele vaerd, at se hende glad. Det er lige praecis saadan nogle ting der goer det saa svaert at rejse hernede fra.
Tak til faster for gaven -jeg blev bare saa glad:)
Nu har jeg det rigtig godt igen, saa det er bare dejligt. jeg haaber snart at der kommer internet hjemme i mit hus igen, saa jeg kan besvare alle mine mails. Da det er et helvede at sidde paa den her internet cafe, som den eneste pige og saa oven i koebet hvid, jeg kan jo ikke vaerre i fred,hehe, selvom jeg sidder at skriver!!! smiler
Knus og mange tanker, Camilla
søndag den 4. november 2007
Soendag d.4 november
Hej,
saa er endnu en uge gaaet, tiden flyver bare afsted. Lige om lidt er jeg hjemme igen, i et meget meget koldt land -ville oenske at jeg kunne tage nogle varme grader med mig!
I sidste weekend har tre vores drenge Soeren fra Odense, Soeren fra Roskilde og Peter fra Esbjerg vaeret i en alvorlig bilulykke. De skulle en tur i byen, og prajer bare en taxa, som vi jo plejer at goere naar vi skal nogen steder, denne gang gik det bare galt, men de koerer ogsaa sindsygt, saa det var bare et spoergsmaal om tiden inden det ville gaa galt. De var paa vej til et diskotek, og saa overholdte taxachauffoeren ikke sin vigepligt, og saa kom der en bil og koerte lige ind i siden paa dem. Bilen bliver helt kroellet, da det er saadan noget gammel lort de koerer i, og taxachauffoeren stikker af. Den anden bil rammer lige forsaedet der, hvor Peter sidder, som virkelig slaar sin ryg. Soeren og Soeren slaar hovederne sammen paa bagsaedet. Soerenerne har ikke nogen men af ulykken, men Peter har mange smerter i sin ryg og er sygemeldt de naeste 2 uger, saa det er bare at haabe det bedste.
Jeg har vaeret ude paa hospitalet for at besoege Efia, og det viser sig at hun har faaet malaria, ikke saerlig godt naar hun lige har vaeret igennem saadan en stor operation. Det virker til at de har godt styr paa det, og at han nu nok snart skal komme ovenpaa igen. Laegerne har nu fjernet alt bandage osv., og jeg har kigget paa stingene og det hele ser rigtig godt ud, alt taget i betragtning selvfoelgelig. Jeg var paa hospitalet sidst i torsdag, hvor de sage at hun ville komme hjem i loebet af de naeste par dage, naar hende feber er faldet, saa haaber rigtig meget at hun er paa vej hjem i dag. Hun skal have en operation mere, men er for tynd, saa hun skal hjem paa boerne hjemmet et par maaneder, saa hun kan blive fedet lidt op, hvis saadan noget kan lade sig goere?! Alt taget i betragtning tror at jeg at det hele kommer til at gaa rigtig godt, der er i hvert fald gode odds.
Hjemme fra mig af og hen til Korle bu hospital, hvor Efia ligger er der rigtig meget vejarbejde. Det er bare saa forfaerdeligt at alle de neger gutter, arbejde saa haardt og sveder saa meget i denne varme, og bliver betalt saa daarligt. Men det sjove i denne sammenhaeng er, at det er kinesere der styrer arbejdet, det havde jeg godt nok ikke lige forventet.
I den her uge har jeg taget mig sammen og taget trotroer (smaa offentlige busser) rundt, naar jeg skulle noget, i stedet for taxaer, da det kun koster en tiendedel. Men det har godt nok vaeret et mareridt, da de der ved at renovere alle trotro stationerne pga. der er en stor fodbold tunering i slutningen af januar. Saa de trotroer jeg skulle med, var jo ikke de steder som de plejede, saa jeg rendt rundt og ledte, og skilte i forruderne er en by i Rusland, saa spurgte en masse mennesker, indtil en gut var saa venlig at vise mig, hvor min trotro holdte, og han skulle ikke engang have penge for det, store ting og sager!
Her forleden dage havde jeg bare rigtig meget lyst til "dansk" mad saa jeg gik i Koala, det er et supermarked lidt ligesom Foetex, bare for at sammenligne med et eller andet. De har faktisk en del danske ting deroppe, saa som smoer, feta, ost og forskelig slags paalaeg. Saa til frokost hele ugen har jeg faaet rugbroed med ost og to slags paalaeg, bare saa laekkert.
Vi er lige blevet inviteret til begravelse hos Anthonys kusine, tror jeg nok, det er meget svaert at holde styr paa alle de familie relationer, da de alle kalder hinanden brother og sister. Det skal vi til d.24 nov, og dertil skal vi have syet toej af noget bestemt stof, for det har familien bestemt, saa jeg faar mig bare syet en helt enkle kjole. Hernede foregaar en begravelse paa den maade, at der er et langt optog gennem byen, og saa moedes man henne ved den naermeste familie, hvor der er daekket op til fest med mad, musik (hoej hoej) og dans, og saa fejrer de livet, istedet for at soerge saa meget som vi goer derhjemme.
I onsdags da jeg var paa boernehjemmet, kom Antonio som er en pilot fra italien ud paa boernehjemmet, det goer han mange gange om maaneden, hvor han medbringer toej, ting og sager til alle boerne, som hans kollegaer samler ind rundt om i verden, det er bare saa dejligt at der findes saadan nogle mennesker. Hver onsdag naar han kommer tager han ca.20 boern med paa stranden, og i onsdags var jeg med, der var bare styr paa alle ungerne og stor respekt om hans person. Hvis han er i landet om torsdagen inviterer han 10 boern og en auntie hen paa hans hotel for at spise aftensmad, han er bare alletiders.
Jeg har vaeret til midvejsevaluering med min vejleder Anthony, om hvordan han synes at min praktik gaar paa boernehjemmet. Der var kun positivt at sige, saa der er bare dejligt, da han skal skrive min helheds bedoemmelse til sidst, og jeg skulle jo gerne bestaa -men det goer jeg nu ogsaa uden tvivl:)
Vejret spiller os stadig et pus her i Ghana, regnsaesonen er laenge forbi, og de har deres sommerperiode lige nu, men det regner stadig, saa sent som i gaar fik vi nogle ordentlige byger. Saa traels da jeg havde planlagt at jeg skulle ligge paa stranden, og grilles hele weekenden, men naeh nej overskyet og regn, oev boev! Saa weekenden er gaaet med at lave lektier, og saa tager jeg mig en fridag paa tirsdag, som er dedikeret til stranden.
I fredags var vi paa sportsbar, hvor de havde barbeque night og karokee, det var meget sjovt at se de neger toeser staa at vrikke og synge. Det er et sted, hvor der kommer mange hvide i alle aldre. Det vaereste er bare at se gamle hvide maend vaere sammen med unge, unge toeser, kan slet ikke holde det ud, det er simpelthen saa vulgaert.
I gaar havde vi navngivningsfest i gaarden, det holder de altid naar der er et nyt barn foedt. Man kan godt sammenligne det med barnedaab, da barnet er 1 1/2 maaned. Der spillede de saa hoejt musik igen, at vi slet ikke kunne holde ud at vaere hjemme, saa vi flygtede med nogle af boernene op i byen for at spise is. Ved godt nok ikke, hvad der er med ghanesere og mega hoejt musik, for de kan i hvert fald ikke tale med nogle af de andre gaester, og der maa vaere virkelig mange hoererskader hernede.
Det var alt for denne gang, jeg taenker rigtig meget paa jer, og haaber at I allesammen har det rigtig godt -det har jeg :)
Mig som total turist i Ghana
saa er endnu en uge gaaet, tiden flyver bare afsted. Lige om lidt er jeg hjemme igen, i et meget meget koldt land -ville oenske at jeg kunne tage nogle varme grader med mig!
I sidste weekend har tre vores drenge Soeren fra Odense, Soeren fra Roskilde og Peter fra Esbjerg vaeret i en alvorlig bilulykke. De skulle en tur i byen, og prajer bare en taxa, som vi jo plejer at goere naar vi skal nogen steder, denne gang gik det bare galt, men de koerer ogsaa sindsygt, saa det var bare et spoergsmaal om tiden inden det ville gaa galt. De var paa vej til et diskotek, og saa overholdte taxachauffoeren ikke sin vigepligt, og saa kom der en bil og koerte lige ind i siden paa dem. Bilen bliver helt kroellet, da det er saadan noget gammel lort de koerer i, og taxachauffoeren stikker af. Den anden bil rammer lige forsaedet der, hvor Peter sidder, som virkelig slaar sin ryg. Soeren og Soeren slaar hovederne sammen paa bagsaedet. Soerenerne har ikke nogen men af ulykken, men Peter har mange smerter i sin ryg og er sygemeldt de naeste 2 uger, saa det er bare at haabe det bedste.
Jeg har vaeret ude paa hospitalet for at besoege Efia, og det viser sig at hun har faaet malaria, ikke saerlig godt naar hun lige har vaeret igennem saadan en stor operation. Det virker til at de har godt styr paa det, og at han nu nok snart skal komme ovenpaa igen. Laegerne har nu fjernet alt bandage osv., og jeg har kigget paa stingene og det hele ser rigtig godt ud, alt taget i betragtning selvfoelgelig. Jeg var paa hospitalet sidst i torsdag, hvor de sage at hun ville komme hjem i loebet af de naeste par dage, naar hende feber er faldet, saa haaber rigtig meget at hun er paa vej hjem i dag. Hun skal have en operation mere, men er for tynd, saa hun skal hjem paa boerne hjemmet et par maaneder, saa hun kan blive fedet lidt op, hvis saadan noget kan lade sig goere?! Alt taget i betragtning tror at jeg at det hele kommer til at gaa rigtig godt, der er i hvert fald gode odds.
Hjemme fra mig af og hen til Korle bu hospital, hvor Efia ligger er der rigtig meget vejarbejde. Det er bare saa forfaerdeligt at alle de neger gutter, arbejde saa haardt og sveder saa meget i denne varme, og bliver betalt saa daarligt. Men det sjove i denne sammenhaeng er, at det er kinesere der styrer arbejdet, det havde jeg godt nok ikke lige forventet.
I den her uge har jeg taget mig sammen og taget trotroer (smaa offentlige busser) rundt, naar jeg skulle noget, i stedet for taxaer, da det kun koster en tiendedel. Men det har godt nok vaeret et mareridt, da de der ved at renovere alle trotro stationerne pga. der er en stor fodbold tunering i slutningen af januar. Saa de trotroer jeg skulle med, var jo ikke de steder som de plejede, saa jeg rendt rundt og ledte, og skilte i forruderne er en by i Rusland, saa spurgte en masse mennesker, indtil en gut var saa venlig at vise mig, hvor min trotro holdte, og han skulle ikke engang have penge for det, store ting og sager!
Her forleden dage havde jeg bare rigtig meget lyst til "dansk" mad saa jeg gik i Koala, det er et supermarked lidt ligesom Foetex, bare for at sammenligne med et eller andet. De har faktisk en del danske ting deroppe, saa som smoer, feta, ost og forskelig slags paalaeg. Saa til frokost hele ugen har jeg faaet rugbroed med ost og to slags paalaeg, bare saa laekkert.
Vi er lige blevet inviteret til begravelse hos Anthonys kusine, tror jeg nok, det er meget svaert at holde styr paa alle de familie relationer, da de alle kalder hinanden brother og sister. Det skal vi til d.24 nov, og dertil skal vi have syet toej af noget bestemt stof, for det har familien bestemt, saa jeg faar mig bare syet en helt enkle kjole. Hernede foregaar en begravelse paa den maade, at der er et langt optog gennem byen, og saa moedes man henne ved den naermeste familie, hvor der er daekket op til fest med mad, musik (hoej hoej) og dans, og saa fejrer de livet, istedet for at soerge saa meget som vi goer derhjemme.
I onsdags da jeg var paa boernehjemmet, kom Antonio som er en pilot fra italien ud paa boernehjemmet, det goer han mange gange om maaneden, hvor han medbringer toej, ting og sager til alle boerne, som hans kollegaer samler ind rundt om i verden, det er bare saa dejligt at der findes saadan nogle mennesker. Hver onsdag naar han kommer tager han ca.20 boern med paa stranden, og i onsdags var jeg med, der var bare styr paa alle ungerne og stor respekt om hans person. Hvis han er i landet om torsdagen inviterer han 10 boern og en auntie hen paa hans hotel for at spise aftensmad, han er bare alletiders.
Jeg har vaeret til midvejsevaluering med min vejleder Anthony, om hvordan han synes at min praktik gaar paa boernehjemmet. Der var kun positivt at sige, saa der er bare dejligt, da han skal skrive min helheds bedoemmelse til sidst, og jeg skulle jo gerne bestaa -men det goer jeg nu ogsaa uden tvivl:)
Vejret spiller os stadig et pus her i Ghana, regnsaesonen er laenge forbi, og de har deres sommerperiode lige nu, men det regner stadig, saa sent som i gaar fik vi nogle ordentlige byger. Saa traels da jeg havde planlagt at jeg skulle ligge paa stranden, og grilles hele weekenden, men naeh nej overskyet og regn, oev boev! Saa weekenden er gaaet med at lave lektier, og saa tager jeg mig en fridag paa tirsdag, som er dedikeret til stranden.
I fredags var vi paa sportsbar, hvor de havde barbeque night og karokee, det var meget sjovt at se de neger toeser staa at vrikke og synge. Det er et sted, hvor der kommer mange hvide i alle aldre. Det vaereste er bare at se gamle hvide maend vaere sammen med unge, unge toeser, kan slet ikke holde det ud, det er simpelthen saa vulgaert.
I gaar havde vi navngivningsfest i gaarden, det holder de altid naar der er et nyt barn foedt. Man kan godt sammenligne det med barnedaab, da barnet er 1 1/2 maaned. Der spillede de saa hoejt musik igen, at vi slet ikke kunne holde ud at vaere hjemme, saa vi flygtede med nogle af boernene op i byen for at spise is. Ved godt nok ikke, hvad der er med ghanesere og mega hoejt musik, for de kan i hvert fald ikke tale med nogle af de andre gaester, og der maa vaere virkelig mange hoererskader hernede.
Det var alt for denne gang, jeg taenker rigtig meget paa jer, og haaber at I allesammen har det rigtig godt -det har jeg :)
Mig som total turist i Ghana
Abonner på:
Opslag (Atom)
