Soendag d.25 november

Hej hej

Saa er en endnu en uge gaaet, oplever saa meget hele tiden.

I mandags var jeg paa art centeret med nogle boern fra boernehjemmet, der har de aldrig vaeret foer. Alle de saelgende tager godt imod os, og viser boerne hvad de laver, hvordan osv. Vi sluttede turen af med at gaa en tur ned paa stranden, for at samle affald, en eller anden maade skal de jo laerer det paa, og saa fik de en sodavand som beloenning. Haaber at det saetter noget i gang i deres hoveder i det lange loeb, men det er jo ikke til at vide.

Tirsdag stod jeg op kl.5 sammen med resten af Ghana, jeg skulle paa hospitalet med Efia og tanten Elisabeth til et tjek op. Det gik meget fint, vi var paa hospitalet ved 6 tiden, og laegerne kom dryssende ved 10 tiden, men det er jo Ghana, saa hvad kan man forvente. I ventetiden kom der nogle unge missionaeere, og bad for alle boernene, det var virkelig saa sekt agtigt, at jeg naesten blev helt skraemt, jeg kan slet ikke tage det serioest. Men alle Ghaneserne var med paa det, og levede sig fuldstaendig ind i det, men man vil jo goere alt for at ens barn bliver rask.

Saa er en af de smaa piger, Lydia blevet adopteret til obrunis, der kom et par fra Usa og hentede hende, saa nu haaber jeg bare at hun faar et godt liv derovere, og falder rigtig godt til. Til gengaeld har vi faaet en ny lille pige Akvia paa tre aar, hun er bare saa soed. Der kommer og gaar en masse boern, og det er rigtig haardt ikke at faa sagt farvel, men det er omkostningerne ved at arbejde saadan et sted.

Torsdag var jeg paa shopping med Erica, den ene tvilling af dem jeg underviser paa boernehjemmet. Jeg har lovet hende nogle nye oereringe som mine (hvide perler), saa vi tog til Danquare circle og hyggede os rigtig. Hun fik nye oerering, en svedklud og en blyant -hun blev bare saa glad, og nejede rigtig for mig, saa soedt at de virkelig saetter pris paa at de faar noget. Vi havde koebt en svedklud og en blyant med hjem til hende tvilling bror Eric, han blev ogsaa vildt glad, krammede mig og sagde "god bless you", de er nu dejlige de unger.

I fredags tog Trine min roommate og jeg nogle unger med ud paa La palm et 5 stjernet luksus hotel, for at bade i deres boerne-pool, det noed de bare saa meget. Saa det er helt sikkert noget jeg skal igen, og dejlig nem maade at faa weekend paa.

I gaar loerdag var jeg til begravelse, hvor jeg havde faaet syet en kjole i noget bestemt stof. Vi skulle afsted til kirken kl.7.30, men selvfoelgelig var vores kaere familie ikke klar foer kl.8, saa vi kom for sent til cermonien i kirken, simpelthen saa pinligt. Det gjorde vi ogsaa dengang vi skulle til bryllaup.
Han vi skulle til begravelse ved var Anthonys faetter, men som er en bror for ham, da han er opvokset ved sin onkel. Den afdoede naaede kun at blive 45 aar, og doede af en lunge sygdom. Han efterlod sig en kone og to boern paa 6 og 10 aar. Det er simpelthen saa forfaerdeligt.
Jeg naaede kun at vaere i kirken fem minutter for jeg kunne slet ikke holde det ud. Da vi kom ind i kirken, gaar man forbi den afdoedes aabne kiste, saa ubehageligt. Han har vaeret frosset ned i en maaned, og lagt til frit skue i kirken de sidste tre dage, saa det var virkelig et ubehageligt syn.
Da vi kom var enken i gang med at holde tale, og broed fuldstaendig sammen. Bag ved os sad den afdoedes bror, raabte, skreg og gik helt amok. Det kunne jeg slet ikke baere og tog hjem. Kunne alt for godt saette mig ind i deres situation, og vil ikke sidde og flaebe til en jeg ikke kender's begravelse, saa valgte at tage hjem.
Pat (Anthonys kone) ringede til mig, og sagde at jeg kunne moedes med paa kirkegaarden, da det vaereste var overstaaet i kirken. jeg moedte op kirkegaarden kl.11.00, hvor de kom med kisten i en gammel tysk ambulance, og koerte den hen til gravstedet. Der stod der seks maend klar til at baere kisten ned i hullet, men det var jo naesten helt umuligt, saa det blev noget vaerre noget. Der blev holdt nogle taler, og en masse kvinder graed og bad til gud.
Da vi skulle forlade kisten og hjem til festen, begyndte kistebaererne at ligge an paa os, de har absolut ikke nogen moral. Vi blev bare saa sure paa dem. Under hele begravelsen gik Anthony rundt, og snakkede i telefon, de har slet ikke det samme forhold til en begravelse som vi har.
Efter kirkegaarden skulle vi hjem til den afdoedes foraeldre og holde fedt. Der var stillet en masse telte op med stole paa raed og raekke, hoejt musik og masser af mad. Der var ikke laengere nogen der var triste, alle smilede glade og gik rundt dansede. Det her har gidt no vaeret min mest maerkelige oplevelse hernede puha...

Loerdag aften skulle vi ogsaa en tur i byen, vi startede ud med at lave laekker mad, og drikke roedvin. Saa tog vi videre paa nogel barer og til sidste endte vi paa et Libaneser diskotek, da nogle af vores gutter havde aftalt at spille poker med dem. Vi moedtes med dem paa diskoteket, og blev foedt ned til bar bag ved, hvor der skulle spilles pokers. Det endte med at vores Peter vandt helt tuneringen, saa det var rigtig fedt -saa kan de sq laere det, hehe!

I dag har Trine og jeg bare slanget os paa La palm, og nydt det dejlige solskins vejr, og daset i poolen, Skoent at ligge og sole sig under palmerne d.25 nov, og ikke skulle stresse over julegaver eller skulle slide sig ihjel i en eller anden aandsvag butik. Yes, thats life:)

Haaber at I allesammen har det rigtig godt, Camilla