Mandag d.29 oktober.

Hej allesammen!

jeg laver lige en hurtig update for de sidste par dage, saa jeg kan begynde at skrive ugentlige blog-indlaeg igen.

I fredags har Line og jeg vaeret i Ghana i 3 maaneder, saa det skulle rigitg fejres paa en laekker restaurant. Vi tog paa Monsoom sushi og a la carte restaurant, saa fint og top tunet servering, det er vi jo slet ikke vant til. Jeg fik springbuk, jeg har set masser af dem i Mole national park, saa skulle da lige proeve at smage saadan et kraeg, og det var ganske laekkert. Det er et total tjekket sted, ved siden af restauranten er der en bar og lounge. Saa vi skulle lige have et par cocktails inden vi skulle hjem, og selvfoelgelig moedte vi en masse libanesere, de er jo alle steder.

Paa vej hjem maette og med laekre cocktails i maven, rendte der lige pludselig en naesten noegen mand over vejen, og greb fast i min arm, der tror jeg godt nok lige at jeg skulle rulles, men det var bare en fattig desperat mand, der ville tigge penge.
Videre paa vores vej hjem, blev jeg naesten koert ned af en scooter, han koerte totalt sindsygt, og jeg naaede slet ikke at se ham, saa han snittede mig lige, men der skete mig heldigvis ikke noget, men noej hvor blev jeg forskraekket, og har nu den stoereste respekt for scootere. Det er anden gang at jeg naesten er ved at blive koert ned af scootere, de kan slet ikke finde ud af at haandtere dem.

Om loerdagen var vi paa institutions besoeg paa et boernehjem, kaldet Village of hope. Det laa helt out of know where, men i fantastisk omgivelser, og saa var det hele godt velligeholdt og laekre bygninger. Paa det boernehjem bor de i familier, altsaa et aegtepar med deres egne boern, og saa f.eks. 24 drenge eller piger, som de skal tage sig af. Saa det er naesten som en rigtig familie, det var bare saa dejligt at gaa rundt derude, og helt anderledes fra det boernehjem, hvor jeg arbejder. Dette er ogsaa en privat eget organisation, som er eget og sponsoreret af en kirke menighed, som omfatter hele Ghana.

Om aften skulle vi har vaeret til charity koncert, men det blev aflyst, da vi blev ramt af et frygteligt regnvejr. Ghaneserne panikker helt vildt lige saa snart, det traekker op til regn, som om de er bange for det eller et andet, der er i hvert fald fuld panik.

Men saa soendag, blev dagen for den store koncert. Vi kom ved 18.30 tiden, da vores nr.1 sanger John Legend skulle spille ved 21 tiden, og der stod i programmet at det hele skulle starte ved 13 tiden, og da vi kom var de stadig ikke gaaet i gang, saa det var total Ghana time. Saa kl.21.00 startede det store show med enkelte ghanesiske bands, og saa kom John Legend paa og spillede over 10 sange, det var bare saa fantastisk, ogsaa bare at opleve hele stemningen, hvordan ghanesere gaar til koncert. Efter John Legend var der en eller anden gut fra Jamaica paa scenene, og det fik Ghana til at rykke helt vildt, alle rundt om dansede og gik helt amok -cool.
Efter koncerten turde vi toeser ikke at gaa alene ud, og praje en taxa, da stod rigtig rigtig mange mennesker uden for koncert stedet, og der var naesten 100 % chance for at de ville stjaele vores tasker osv., saa vi fik to "gorillaer" til at foelge os ud af VIP bagindgangen, saa vi foelte os rigtig lidt kendis agtig -griner. Hjem i seng kl.2 og tidligt op paa arbejde, ikke nogen god cocktail kan jeg sige jer, puhaaaaa:)

Bye bye, Camilla

Torsdag d.25 oktober

Akwaba til min blog

Saa er jeg tilbage efter tre ugers fantastiske ferie, har bare nydt det saa meget, men savner godt nok ogsaa mine boern, og glaeder mig rigtig meget til at komme i gang igen. Starter for fuld skrue igen paa mandag.








Den 9 okt. var vi alle danske studerende til reception paa den danske ambassade, hvor Brian Mikkelsen var tilstede. Han var i Ghana, da han skulle indvie en eller anden have, som er skaenket af Kronprins Frederik. Receptionen var i ambassadoerens have, saa vi skulle igennem hans hus for at komme derud, saa vi var lige inde og skide paa hans fine toilet, griner. Vi moedte ogsaa direktoeren fra National museumet i Kbh, saa det var rigtig hyggeligt at mingle rundt, og moede andre danskere.
Saa der skulle jo ogsaa lige vaere plads til et billede af mig og min ven Brian:)



Lige da jeg kom herned kom der er ogsaa to britiske drenge herned Winston paa 3 aar og Alfred paa 6 aar, som skulle bo hos deres farmor, da deres foraeldre var ved at blive skilt tilbage i England. Fantastiske unger, det var ogsaa Alfred vi holdte foedselsdag. Saa i sidste uge var de lige pludselig bare vaek, de bor i vores gaard, saa vi ser dem jo hver eneste dag. Det viser sig saa at faderen har bortfoert boernene herned vaek fra moderen, men heldigvis havde moderen overskud til at komme ned og hente dem igen, saa historien endte godt. Jeg tror bare at ungerne ville have faaet det meget bedre hernede, det er jo fantastisk at vokse op med hele sin familie, og kunne lege med alle ungerne i gaarden, men selvfoelgelig skal de jo vaere sammen med deres familie.

Jeg var lige en tur ude paa boernehjemmet sidste weekend, hvor de fortalte mig at min lille skatter Veida aka broken leg var blevet hentet af sin mor. Det er selvfoelgelig rigtig godt for hende, saa fantastisk at hun kommer tilbage til hendes familie, men det er bare saadan lidt for mig, at have brugt saa meget tid sammen med hende, og ikke har faaet sagt farvel. Det er saa godt for hende, og jeg er saa glad paa hendes vegne, at moderen havde kraefter og resourcer til at komme tilbage og hente hende.

Det er Veida til venstre og Comfort til hoejre. Jeg elsker de smaa stoerelser, de er simpelthen saa fantastiske.


Jeg har ogsaa vaeret lidt paa luksus hotel med nogle unger fra gaarden, hvor vi var ude for at laane deres pool, de hygger sig bare saa meget, og nyder rigtig meget at komme paa tur. Jeg tror at de sad i poolen fire timer i streg uden pauser, saa deres hud var helt ved at gaa i oploesning, men det hindrede dem ikke i at lege videre. Det er fantastisk, at saadan nogle smaa ting kan goere dem saa glade, saa skal helt sikkert paa flere ture sammen med dem.
Jeg har ogsaa vaeret en tur i poolen med Line, hun laver et paedagogisk projekt med en spastikker pige fra boernehjemmet. Saa vi var ude og lave en masse oevelser med hende i vandet. Direktoeren fra hotellet kom hen og snakkede med os, med den gode indsats vi laver for boernhjemmet, gav han os halv pris paa alt det vi spiste og drak, det er saa dejligt at der er nogle der saetter pris paa det arbejde vi laver.

Der har vaeret en del events ude paa den vej vi bor den sidste tid, arrangeret af en lokal "grillbar". Der har vaeret et cykelloeb, uden advarsel kom der bare de vildeste og hurtigste cykelrytter styrtende forbi os paa gamle havelaager, der er simpelthen saa mangle sjove oplevelser hernede. Der var ogsaa et stuntshow paa deres cykler, de er fantastiske dygtige til at underholde og saa har de jo bare de flotteste kroppe. Nu hvor jeg har vaeret her tre maaneder, er jeg begyndt at kunne spotte de laekre fyrer, hehe. Der var ogsaa spise konkurrence overe paa grillbaren, der skulle de spise at franskbroed, og kunne vinde nogle penge. De kan jo selvfoelgelig ikke lave nogle events hernede uden otte kaempe hoejtaler, det er simpelthen saa utroligt at det skal vaere saa hoejt, inden paa mit vaerelse kunne jeg naesten ikke taenke, men saadan er mentaliteten hernede jo hoejere musik jo bedre, hehe. til tider er deres musik ret godt, saa det er ikke altid saa skidt med lidt musik med mindre det er sent om aftenene, som de tit har tildens til, men har vaennet mig saa meget til det, at jeg naesten kan sove til det.

Paa loerdag skal vi til en stor charity koncert til fordel for oversvoemmelserne i Bolgatanga, det er arrangerment fra kl.13-1 paa deres friheds stadion, vi har lige anskaffet os VIP billetter, saa vi rigtig kan mingle med de rige og kendte fra Ghana, den ene gang, hvor man har raad til at betale for VIP, saa skal vi soerme ogsaa have det. VIP koster kun 120 kr, og alm. billetter 12 kr, saa det er jo ikke noget at sige til.
Der kommer en rigtig laekker soul sanger fra Usa, som hedder John Legend, laekker laekker musik og en eller anden gut fra Jamaica, som er hoved navnene, og saa en masse forskellige Ghanesiske upcomming bands. Saa der glaeder jeg mig rigtig meget til, ogsaa bare det at komme til koncert.

Jeg var til Reggaefest paa stranden i gaar, vildt god musik og sjovt at snakke med alle de rasta gutter, de lukker saa meget lort ud. Der er ogsaa saadan noget danse underholdning paa en scene, de er saa seje de gutter, og de kan bare shake that ass. Efter stranden tog vi paa diskotek, super godt sted, men alt for mange ludere, tror naesten at det er en af hovederhvervne hernede. Kom foerst hjem kl.5 i morges, saa har vaeret godt ristet i dag.

Weekenden staar paa, at vi loerdag skal paa institutions besoeg paa et boernehjemmet Village of hope, som er styret af SOS boernebyerne, saa det er spaendende at sa, om der er forskel paa det er ejet af staten og det der ejet en organisation. Efter det er der charity koncert.
Soendag er jeg helt overbevist om, at jeg bare skal flade ud ved pool med en god bog, og lade og til at give den fuld gas den sidste tid.

Det var alt for denne gang, haaber at I allesammen har det rigtig godt, jeg savner jer, og taenker rigtig paa jer. <3 Camilla

Tirsdag d.8 oktober

Lige en lille opdate inden min ferie, bliver saa skoent at slappe af i 14 dage, da jeg virkelig havde en haard uge, oven i det med Efia, blev jeg ogsaa lige selv syg.

Jeg har vaeret rigtig syg de sidste par dage, torsdag til soendag med hoej feber 39,3 -39,7, saa troede sq naesten at jeg havde faaet malaria. Det har bare vaeret saa forfaerdeligt, at ligge syg med feber i et land her der mega varmt i forvejen. Oven i det har jeg faaet en kaempe halsbetaendelse. Jeg tog til laege i fredags for at faa taget en blodproeve, og har heldigvis ikke malaria, saa det er jeg bare saa glad for. Har stadig halsbetaendelse, men har faaet noget antibiotika, saa det gaar heldigvis meget bedre, men har godt nok vaeret nervoes for, hvad jeg havde faaet.
Hele sidste uge har jeg nemlig vaeret paa hospitalet med en pige fra boernehjemmet (der staar den helt store beretning paa min blog, nogle datoer tidligere), saa har vaeret virkelig bange for at jeg var blevet smittet med noget derude fra, det er saa uhygiejnisk og saa langt bag ud i tid.

Min weekend har bare staaet paa boern, dem kan jeg jo ikke faa nok af hernede. Loerdag tilbragte jeg dagen sammen med boernene ude fra gaarden, da jeg roev kedede mig. Lige pludselig trak det sammen til det helt store uvejr, saa jeg og alle ungerrne foretrak ind i mit vaererelse, det vil sige mig og ni boern. Vi skulle jo selvfoelgelig se film, nu vejret var saa uhyggeligt, det blev til Shrek 2, og masser af hygge. Sammen med biffen blev vaerelset lavet om til sovesal for de mindste, og spiseal for de stoerre -det vare bare saa hyggeligt.

Soendag tog jeg en tur paa boernehjemmet, savnede mine boern, havde jo ikke set dem i en uge, da jeg havde vaeret paa hospitalet. Om soendagen sker der aldrig ret meget, saa jeg tog dem allesammen med over paa legepladsen, da tanterne var alt for meget efter dem, saa vi havde en helt fantastisk hyggelig eftermiddag.
Inden jeg skulle til at hjem var der en af ungerne, der havde drukket noget a la husholdnings sprit, som selvfoelgelig stod i en vandflaske i boernehoejde, hvor skulle den da ellers staa henne. Der var ingen af tanterne det reagerede, eller vidste i hvert fald ikke, hvad de skulle goere, saa de stod bare og kiggede paa ham og skaeldte ud. Saa i min vilde panik, loeb jeg ud til en af boderne foran boernhjemmet og koebte milo, noget a la maelk, da det jo skulle neutraliseres i hans mave, havde ikke engang taenkt over et halvt sekund, at det kunne vaere syre. Da han fik maelken i maven, braekkede han sig helt vildt, og virkede til at faa det godt igen, skal lige en tur paa boernehjemmet i morgen og tjekke op paa ham. Alle mine boern skal jo have det godt:)

I dag var jeg paa sygehuset for at besoege Efia, det har egentlig vaeret meget rart, at faa det hele lidt paa afstand. Saa skoent at se hende igen, og at faa hende til at smile, saa ved man hun gemmer sig derinde et sted, og forhaabentligt nok skal blive rask igen.
Nu ligger hun paa ryggen, og har faaet bundet benene op lodret, da de mener det hele vil hele meget bedre, men det er jo en helt forfaerdelig stilling at ligge i. Saa haaber efter noget tid, at hun maa faa benene ned et par gange om dagen, da de mener at hun skal vaere indlagt 4-6 uger, maa lige tage en snak med laegen efter min ferie, han er nemlig alletiders.

Saa alt er godt, saadan som ting er lige nu. Det er jo paa onsdag, at vi skal til reception med Danmarks kulturminister, selveste Brian Mikkelsen -det skvat!
Haaber at I allesammen har det godt, jeg er ved at vaere paa toppen igen -skoenno.

"Dem der snakker hoejt med sig selv, elsker bare sig selv meget hoejt", citat af meget maerkelig hoejt skrigende mand paa gaden, det er saa sjovt at vaere hernede nogle gang.

Medasi for denne gang, obolo Camilla

Onsdag d.3 oktober

Lige en lille glaedelig nyhed. Jeg tog ud paa hospitalet i dag, for at se, hvordan operationen var gaaet med Efia. Og under omstaendighederne var det gaaet rigtig godt, tror jeg i hvert fald. Det var helt forfaerdeligt at se det lille kravl efter operationen, men hun var ved okay mod, saa det er dejligt. Jeg skal ud og afloese tanten i morgen tidlig kl.8.00, saa hun kan komme hjem og slappe lidt af. Hun har gjort et kaempe arbejde for den lille pige, hun har vaeret sammen med Efia tre dage i streg, saa nu skal hun lige have en pause.
Saa skoent at jeg kan sove godt igen, da det virkelig har vaeret en haard omgang, noget som jeg helt sikkert ikke skal igennem igen.

Mens vi ventede paa at Efia skulle komme ud fra Recovery, kom der lige et bandemedlem ind med en kniv i halsen, som skulle haste opereres, saa man maa da lige love for at jeg faar oplevet nogle baske ting hernede.

Men nu er jeg i godt humoer igen, alt det med Efia har vaeret en rigtig haard omgang. Nu skal vi bare passe hende rigtig godt, saa hun kommer sig helt, men det er en lang proces endnu, men sygeplejerskerne paa afdelingen, virker til at have helt godt styr paa det.

Ha det rigtig godt, indtil naeste opdatering, Camilla

Tirsdag d.2 oktober

Uhh har lidt svaert ved at tage mig sammen til, at faa skrevet paa min blog for tiden, men nu ta da da daa har jeg lige taget mig sammen, hvor dejligt:)

Lige for tiden er vi ved at faa ordnet mine immigrations papirer, for at jeg maa opholde mig i landet, de sidste fire maaneder, men det er godt nok en lang proces. Selvfoelgelig koster det ogsaa penge, det goer alt jo hernede, men vi slipper med 60 pr. maaned, saa det er ikke saa slemt. Haaber bare at det snart gaar igennem, da der skal stemples i mit pas pr. maaned, saa jeg ikke faar ballade, naar jeg skal hjem og ud af landet, faar det kan vi da virkelig ikke have.

Lige en virkelig trist nyhed, er saa sur!!! De har aflyst koncerten med Nik & Jay og Shubidua pga. vejr omstaendighederne i Nord Ghana, saa irriterende for det er vi jo slet ikke maerket af. Vi har en ide om at medierne i Dk har blaest det op til noget, som det ikke helt er, oev oev.
Dagen inden havde jeg vaeret ude for, at koebe billetter, men de var endnu ikke frigivet, men saa fik jeg set deres nye National Theatere. Virkelig flot moderne bygning, men saa skuffende at komme ind i den, det var bare saa firser agtigt og grimt. Nogle hange ryster jeg bare paa hovedet, for sys virkelig at det er maerkeligt.

Men til gengaeld er vi blevet inviteret til reception d.10 okt. paa den danske ambassade, hvor vores fantastisk venstre mand og kulturminister Brian Mikkelsen kommer og indvier en have, som er skaenket af kronprins Frederik, ja hvad ved jeg. Men jeg kan godt se det sjove i det, da vi er rigtig mange paedagog studerende, og venstre regeringen bliver ved med at lave nedskaeringer paa vores omraade. Saa vi joker lidt internet med at vi skal have roede sokker og lillaer bleer paa hovedet, bare for at lave noget fis. Men der er gratis mad og fri bar, saa vi kommer da selvfoelgelig:)

I onsdags har jeg vaeret her 2 maaender, tiden flyver bare afsted. Jeg er rigtig glad for at vaere her, for nu kender jeg det hele, og er vant til kulturen og, hvordan det hele haenger sammen hernede. Elsker at komme paa boernehjemmet, det er saa skoent, nu hvor jeg kender alle boernene og personalet i min afdelingen, saa det koerer rigtigt. Det paedagogiske er jeg ogsaa rigtig godt i gang, og nu hvor jeg kender personalet, kan jeg goere lige hvad jeg har lyst til, og det er rigtig skoent. Jeg laver ugeplaner over, hvad det er jeg har taenkt mig at lave med boernene, det goer ogsaa at jeg reflektere mere over mit arbejde, som studerende istedet for at vaere frivillig. Saa jeg synes at jeg faar rigtig meget ud af, at vaere hernede. Jeg skal virkelig ogsaa arbejde professionelt, da nogle af boernene faar man et rigtig naert forhold til, men man skal stadig have i mente, at man skal hjem igen, det er virkelig haardt til tider.

Jeg har lavet et paedagogisk projekt, hvor jeg har lavet saltdej med frugtfarver, da jeg vidste at de ville spise af det. Det var virkelig en succes oplevelse, boernene elskede det og lavede en masse forskellige ting, indtil boellerne fik fri fra skole, og oedelagde det hele, men det er jo ogsaa en del af projektet, hvordan man tilrettelaegger det hele, naar man ikke har faciliteterne til det.
I denne uge staar den paa at udfolde deres kreative sider, der mangler en masse paa deres vaegge der, hvor de sover, saa synes at det er passende at male billeder, og samtidig hygge sig sammen i smaa grupper, saa de faar lidt af den opmaerksomhed de mangler.

Imens vi er hernede skal vi paa institutions besoeg , for at se hvordan de forskellige steder fungerer. I torsdags var vi paa New horizon, som er en privat skole for handicappede. Ud af til virkede det som et dejligt sted, da det er privat drevet, og personalet er meget mere engageret i deres arbejde. Vi var der et par timer til morgen-samling, idraet -helt fantastisk oplevelse, alle var accepteret og glade. Til sidst var vi rundt og kigge paa alle klasserne, hvor de har lige fra mongolisme til autisme osv. Dejligt at se sted, hvor de respektere dem, for hernede er det virklig tys tys, hvis der er handicappede eller psykisk syge i familien.
Vi var ogsaa ude at se Street academy, som er en skole oprettet for gadeboern. De boern som gaar der er blevet hentet paa gaden, for at de har noget at gaa op i, i deres hverdag. De kan gaa paa skolen i tre aar, og derefter bliver de udsluset til statslige skoler. Hvis de ikke retter sig ind, og overholder reglerne paa skolen, bliver de afvist, da de ikke har resurcer til det vidre arbejde.

I fredag fejrede vi Anthonys 44 aars foedselsdag med garden party, det var bare saa hyggeligt. Med dejligt grill-mad, roedvin og Shubidua i hoejtalerne -han er helt vild med dem, mega grineren. Sammen med venner, familie og studerende holdt vi en god fest, men ikke saa ghanesisk som jeg havde haabet, men det kommer vel nok.

I loerdags holdt pigerne som er i nusery fest for 10 af deres smaa boern i vores gaard. De havde vandkamp, hyggede og spiste spagehtti og koedsauce -det saa bare saa sjovt ud med de lange spagehttier, saadan noget er de jo slet ikke vant til.

Om soendagen tog Line og jeg 5 drenge med fra gaarden til Coco beach, det var bare en helt fantastisk dag, de ville slet ikke med hjem igen, og det er jo bare dejligt, og saa har man lyst til at tage dem med igen en anden gang. Men naeste gang er det pigernes tur, da de virkelig var misundelige, da det ikke er noget familierne hernede har raad til at goere. Den strand som ligger lige naer os, bliver brugt som losseplads og lokum, saa den er virekelig ulaekker.

De sidste to dage har vaeret rigtig traelse for mig. Min lille Efia var paa hospitalet i gaar, hvor jeg tog med en auntie bare lige for sikre mig, at det hele ville gaa okay. Vi var paa hospitalet i 9 timer, total draeber.
Jeg moedte paa boernehjemmet kl.5.30, for at ved med til at goere Efia klar, og saa var der afgang med Taxa til Korle bu hospital, som er Ghanas stoerste. Vi var der omkring kl.7, og laegen var saa soed at dukke op kl.11.00, og saa var der ellers konsultation for alle de fremmoedte. De havde stillet en masse baenke op bag ved hinanden, og saa sad laegen for enden og tilsaa de syge boern, hvor alle de andre bare kan kigge paa, som om det er et eller andet teater.
Derefter skulle vi ned og faa taget en blodproeve, hvor de de prikkede hende i fingeren og pressede blod. Det var bare saa uhygiejnisk, beskidt, der kravlede myrer rundt og laboranten brugte de samme engangs handsker til alle patienterne. Saa det undre jo ikke nogen, at hiv er saadan en udbredt sygdom hernede. Der ventede vi 2 timer paa resultatet. Der kunne jeg rigtig sidde og betragte hospitalet, det var virkelig gammelt og foraeldet, det foeltes lidt som at sidde i en gammel lagerbygning, som ikke var blevet renoveret de sidste 30 aar. Det er i hvert fald helt sikkert at jeg skal paa privat hospital, hvis der bare sker det mindste, tror at jeg vil blive mere syg af at komme der i hvert fald. Mens vi ventede kom der en mor ind med sit syge barn, som doede kort tid efter, det var bare saa forfaerdeligt, og jeg kunne naesten graede sammen med hende.
Efter blodproeven skulle vi tilbage til boerneafdeligen for at faa tidspunkter for Efias operation, laegen blev ved med at loebe forbi os, og havde ikke tid til at hjaelpe, indtil jeg rejste mig op, og sagde at nu var det vidst vores tur, og vupti blev det lavet -det er utroligt den respekt de har for hvide mennesker. Mens vi ventede kunne vi hoerer skaebnesvanger skrig fra smaa muslimske drenge der blev omskaaret uden bedoevelse, det er i hvert fald en lyd jeg aldrig kommer til at glemme.
Inden vi skulle hjem skulle vi lige forbi Anaesti afdelingen for at faa det sidste paa plads, da Efia allerede skal opereres i morgen tidlig, men vi kom 5 min. for sent, lige til at blive rasenede over.

Saa vi skulle ud paa hospitalet igen i dag, heldigvis var vi de foerste paa Anaesti afdelingen, men skulle selvfoelgelig stadig vente paa laegen en times tid. Det var simpelthen det meste platte han skulle bruge sin tid, det var saaden et spoergeskema, har du sukkersyge, loese taender, blevet opereret foer osv. Ja jeg kan kun korse mig over, at man skal bruge en laeges talenter paa saadan noget. Jeg ved godt at befolkningen er meget fattige, men proev da lige at saette en sygeplejerske til det. Som jeg har sagt tidligere kan jeg kun ryste paa hovedet nogle gange.

Derefter skulle vi over til central lab, for at faa taget endnu en blodproeve. Paa vej derover gik vi igennem ventegange til skadestuen, det var et ganske forfaerdeligt syn, mit hjert kan slet ikke baere det. Der sad mellem 150 og 200 mennesker og ventede paa hjaelp. Der var mennsker der bloedte helt vildt, havde aabent benbrud, brandsaar osv. Det vaereste af det hele var, at jeg vidste at alle ikke ville komme til at se en laege den dag, og at de saa skulle gaa hjem med de mest forfaerdelige smerter. Det var saa uhyggeligt puha, haaber aldrig at jeg kommer til at se det igen.

Paa laboritoriet maatte jeg lige bruge min white power igen, der sker jo ikke en skid. Saa da vi havde ventet et kvarter kom vi til, da jeg lige fik snakket med ham fyren der stod og tog imod patienter, og vupti var vi faerdige. Den dag brugte vi kun 4 timer paa, at rende fra den ene afdeling til den anden. Saa skulle vi op og have Efia indskrevet, da hun jo skal faste inden operationen i morgen. Vi ventede kun en god halv time, og saa var der en seng ledig. Efia kom en paa en stue med syv andre boern. Hun havde ikke faaet noget at spise hele dagen, saa auntien gik ud for at koebe ris til hende. Hun begyndte at graede saa skaebnesvangert, hun kan jo sagtens maerke at der er noget galt, selvom hun kun er tre aar. Jeg kunne heller ikke holde til det laengere, saa proevde at troeste hende, samtidig med at jeg selv tudede, jeg kunne slet ikke baere det. Det har godt nok vaeret min haardeste dag i Ghana, puha. Jeg ved godt at jeg skal arbejde proffesinelt med boerne, nogle kommet bare taettere paa ens hjerte end andre, og Efia er en af dem. Tror naesten at det foeles saadan, som hvis det havde vaeret mit eget barn. Jeg blev noed til at gaa ved middagstid, da jeg kunne klare det laengere. Da jeg sagde farvel til Efia, broed hun helt sammen igen, og skreg, det var bare saa forfaerdeligt, men jeg blev noed til at gaa. Saa hylede hele vejen hjem i taxaen, der er jo op og nedture dage hernede, og det er godt nok haardt til tider.

I morgen skal jeg med de boern jeg undviser i skole, for at se hvordan det foregaar, saa kan jeg ogsaa faa tankerne lidt vaek fra det hele, og saa tager jeg ud og besoeger Efia naar jeg har fri. Haaber bare saa meget at operationen gaar godt, men det er meget stort indgreb, saa haaber virklig paa det bedste.

Saa i aften staar den bare film, saa jeg virkelig kan slappe og koble af, det har virkelig vaeret en haard dag.

Haaber at I allesammen har det rigtig godt, glaeder mig til at hoerer fra jer, Camilla