Loerdag d. 29 december

Glimt af boernehjem ungerne fra en strandtur og en tur i childrenspark

Total paedagog-Camilla :)

GODT NYTAAR!!!

Nu er der kun 18 dage til at jeg kommer hjem til Danmark, nu begynder jeg at glaede mig rigtig meget. Tiden kommer til at flyve afsted, da jeg skal ud at rejse i naeste uge fra onsdag til torsdag aften skal jeg til Kokrobite, laekkert laekkert sted med smaa hytter helt ned til stranden og fantastisk stemning. Fra fredag til soendag skal jeg paa toesetur til Hohoe, hvor vi skal klatre rundt paa klipper og hoeje skraaninger inde i en skov, for at se de smukkeste vandfald. Skal have masser af positive indtryk af Ghana, inden jeg skal hjem, for har godt nok lige haft en periode, hvor jeg er traet af det hele, deres skrald over det hele og at de fatter noget som helst.

Saa blev der soerme ogsaa holdt jul i Ghana...

Vi holdte jul sammen os danske studerende som er tilknyttet Anthony, og saa sammen med nogle af vores Ghanesiske venner. Vi holdte jul ude hos en af drengens kaeresters familie, saa vi sad udenfor i deres havepavilion, saa hyggeligt. Vi holdte en lidt alternativ jul med T-bone steaks paa grillen, frikadeller, medister, sauce, kartofler og groensager. Til dessert stod den paa brunkager, lakridser og vingummier sendt hjemmefra.

Vi havde simpelthen mit livs sjoveste pakkeleg nogensinde, vi skulle alle medbringe to pakker til ca.30 kr. Pakkeleg er jo noget vi danskere har proevet siden, at vi var helt smaa, saa jeg har da aldrig i mit liv oplevet voksne mennesker gaa saa meget op i den leg foer. Trine og jeg grinede saa meget, at vi helt sad og graed, det var saa morsomt, de gik helt amok, og kunne slet ikke sidde stille paa deres stol.

Taenk at slaase for en pakke slik eller et par stroemper, meget meget sjovt.Efter middagen hyggede vi med god roedvin og punch, og vi kom da heller ikke i seng foer ved 4 tiden, men dejlig aften, selvom at det slet er ikke som derhjemme.

Den 25 december var vi inviteret til bbq i gaarden, men der kom aldrig rigtig gang i noget, og saa havde de ligesom glemt at fortaelle, at det var fordi at Anthony var syg, endnu engang kan man kun ryste paa hovedet, og taenke ih altsaa I skide ghanesere.

Saa jeg tog paa boernehjemmet for at holde jul med dem, der var igen arrangeret fest for dem, med slik, balloner, stoledans og laekker mad. Senere kom Antonio -ham stewarten jeg har fortalt om foer, som kommer og tager alle ungerne med paa stranden hver uge. Han kom i en trotro fyldt med saekke, han havde faaet sponsorater fra hele USA, saa han havde en julegaver med til alle ungerne, og var selv klaedt ud som julemand, han er bare saadan et godt menneske. Alle ungerne i min afdeling fik barbier, dukker, biler, bamser osv. Dejlig dejlig dag for dem.

Den 26 dec. holdte jeg fridag, da jeg havde vaeret to lange dage paa boernehjemmet, hvor jeg egentlig havde fri. Saa der skulle da masser af selvforkaelelse til, saa det blev da til en dag paa La palm ved poolen, masser af sol og en god bog. Jeg skal jo vaere sort som en neger, naar jeg kommer hjem. Om aftenen tog jeg og nogle toeser ud at spise paa en veganer restaurant, saa der var vi rigtig sunde, laekker laekker mad.

De sidste par dage har jeg vaeret rundt og koebe alle de ting, som jeg gerne vil have med hjem fra art centeret (Sarah Henriksen, jeg har koebt en helt fantastiske gave til dig!!!), Makola marked og Oxford street, men nu skal jeg godt noj ogsaa til at stoppe, saa jeg ikke faar alt for meget overvaegt.

Jeg har ogsaa vaeret henne paa Lufthansas kontor i Accra og genbekraefte min billet, saa nu er det helt sikkert at jeg kommer med flyveren hjem d.15 jan., hvor jeg skal flyve kl.20.40 og lander naeste formiddag i Billund med en mellemlanding i Frankfurt.

Saa er det nytaar lige om lidt, vi skal holde nytaar 12 personer sammen, danskere, amerikanere og tyskere -jo jo vi er blevet rigtig internationale hernede. Vi skal skal holde det paa en rigtig snob restaurant, rigtig laekkert, man har ogsaa brug for lidt luksus engang imellem hernede. Jeg skal have sushi til forret og krokodille hale til hovedret, saa det bliver meget spaendende at proeve.

Jeg haaber at I allesammen faar et rigtig godt nytaar, og lov mig at I passer jer selv og hinanden.

Taenker paa jer, Camilla

Loerdag d.22 december

Hej allesammen.

Saa er det jul i Danmark, hernede har der ikke vaeret de store aendriger i december maaned, andet end at der er kommet lidt julepynt op her og der. Den eneste store anedring der har vaeret, er at trafikken er saa taet pakket her i hovedstaden, da alle skal have koebt ind til den store dag.

Jeg skal holde jul sammen med de andre danske studerende hernede, bare helt helt stille og roligt den 24 dec. Den 25 dec. er vi blevet inviteret til jul i gaarden, hvor de holder en stor bbq, saa der gived der masser af laekkert ghanesik mad. De fejrer ogsaa jul hernede d.26 dec., hvor de tager rundt og hilser paa familien, og giver hinanden gaver.

Nu er der kun lidt over tre uger til at jeg kommer hjem, og det bliver helt fantastisk -jeg glaeder mig i hvert fal til alle gaverne, hehe. Jeg har lidt lavet en oenskeseddel, hvis nogen skulle vaere intresseret -smiler.

Endnu en uge er gaaet med mine fantastiske boerne paa boernehjemmet, jeg faar helt taare i oejene af taenke paa, at jeg snart skal forlade dem. Men det er er bare hjem, og spare nogle penge op, og en tur hernede igen paa ferie engang til naeste aar.

Boernene har nu faaet juleferie saa der er bare meget krudt at de skal have braendt, og til tider er de virkelig besvaerlige, da der ikke er saerlig meget at de kan give sig til, saa i denne uge er dert blevet til en masse ture paa stranden og til poolen.

I mandags var jeg med Trine min roommate (hende paa billedet) overe i nusery for at se til alle babyerne. Det er godt nok et sted, jeg ikke kan baere at vaere, de behandler ikke boernene paa en vaerdig maade, saa det er ikke saerlig tit at jeg er derovere. Trine arbejder i afdelingen, saa hun ville lige hjaelpe lidt til, og bade nogle af boernene. Der saa jeg godt nok den mest forfaerdelige lille skravl af en baby, som har meget bedre af at vaere i himlen. Det er en lille dreng som hedder Prince Charles, som er foedt for tidligt og har vand i hovedet, og selv hovedet er slet ikke ordenligt udviklet, da han stadig er helt bloed. Jeg skulle proeve at holde ham, da vi skulle bade ham, men det kunne jeg slet ikke holde ud, han er alt for sart og svag, puha.

Tirsdag var jeg en tur paa artcenteret, vil snart gerne have koebt alle de ting, som jeg skal have med hjem, saa jeg har styr paa det hele. Jeg koebte blandt andet en rigtig sjov neger julemand. De har saa mange fede ting derude, at jeg kunne koebe mig helt fattig.
Jeg var ogsaa en tur ved syersken, og aflevere alt det stof, som jeg har koebt. Det blev til fem kjoler og to toppe. To tubekjoler, en fest kjole, en baby doll kjole og en sort almindelig hverdags kjole og to fest toppe, glaeder mig til at se resultatet, for alt det skal jeg kun betale 700 kr., saa man kan jo slet ikke lade vaer.

Langt om laenge har jeg faaet startet paa den opgave, som jeg skal aflevere lidt tid efter, at jeg kommer hjem. Men det er godt nok svaert, da den er udformet til at man skal vaere i praktik paa en dansk institution. Men nu har jeg har skrevet en lang mail til min vejleder, saa haaber at hun kan hjaelpe mig.

I morgen skal de to foerste danske piger flyve hjem, saa nu er det bare et spoergsmaal om tid, inden at vi allesammen er tilbage i lille Danmark igen, saa vi har holdt afskedsmiddage, og rigtig hygget os.

Glaedelig jul, haaber at I allesammen faar en rigtig hyggelig aften, og en masse fantastiske julegaver fra julemanden. Jeg skal i hvert fald nok taenke paa jer, naar I smaesker jer i and, ris a la mande og masser af guf -og jeg er da absolut slet ikke misundelig, det skal I endelig ikke tro da!!!

Ha' det rigtig godt, og tusind kysser til jer

Mandag d.17 december

Glaedelig jul til jer allesammen -jeg taenker rigtig meget paa jer, og haaber at I alle sammen bliver rigtig tykke og fede!!!

Soendag d.16 december

Hej allesammen

Saa er det lige praecis i dag 1 maaned til, at jeg er tilbage i det ganske danske land. Glaeder mig rigtig meget, men er godt nok bange for at det bliver en meget kold fornemmelse. Saa det er hjem og skrue radiatoren op paa 5, har 3 lag toej og ligge under min dyne, saa jeg kan vaenne mig til klimaet. Sys at jeg saa paa nettet, at der har vaeret lidt sne i Dk, haaber i hvert fald ikke at det er noget jeg skal opleve i aar, det er jo ikke andet end boevl, bortset fra hvis det kommer juleaften, selvfoelgelig.

Endnu en dejlig uge er gaaet, og jeg bliver mere og mere sentimental, det bliver saa trist at rejse fra alle de dejlige unger hernede, baade ungerne i gaarden og dem paa boernehjemmet. Men jeg kommer jo tilbage om et aars tid, saa det er rigtig skoent at taenke paa.

I mandags havde jeg lavet en masse julepynt til faellesrummet ude paa boernehjemmet, da det hele gik lidt i vasken til julevaerkstedet. Men saa blev det alligevel jul paa boernehjemmet med guirlander, julehjerter, tegninger og kravlenisser, som jeg har brugt mange timer paa at lave, men det er jo det hele vaerd, naar jeg ser ungernes glade ansigter.

Tirsdag var jeg paa tur med Efia, gik rundt i omraadet med hende i klapvogn, og moedte en masse soede mennesker, som troede at jeg havde adopteret hende. Hun er stadig svag efter operationen, det er menigen at hun skal tage paa i vaegt, men jeg synes bare at hun er blevet tyndere efter, at hun er kommet tilbage til boernehjemmet. Saa tit og ofte tager jeg hende med ud fra boernehjemmet, for at spise kylling, saa hun kan faa nogle proteiner og noget fedt fra skindet. Kan sgu godt forstaa at hun ikke gider at spise det mad, som bliver serveret, det er de samme 5 retter de for serveret om og om igen.

Onsdag havde jeg en 10 timers vagt paa boernehjemmet, det var godt nok en lang dag, puhaa. Jeg moedte om morgen, da de hver onsdag i skolen har musik og dans, og det ville jeg rigtig gerne vaere med til. Men da jeg kom havde alle boerne fri, da de skulle til party i childrens park over middag. Saa om formiddagen tog jeg nogle boern med til poolen, og badede, saa laekkert. Det var et super godt arrangement i parken, det er en stor legeplads og saa har de et tog vi kunne koere i. Det var en organisation der holdte det, og gav en donation paa 2000 cedis (ca.11.000 kr) til boernehjemmet, spaendende at se, hvad de penge skal gaa til. Det var et aarangement for boernhjemmet, en blinde skole, en doeve skole og to special skoler, saa der var kaempe disko, mad og masser af slik til boernene. Der kom ogsaa en kendis a al idols sanger, Kareem og fyrede den af, saa rigtig dejlig dag.

Om aftenen var det jo igen party i aften, det er der jo altid om onsdagen, og det gaar jo som regl alitid galt, men vi har det jo altid saa sjovt, og det er jo det, det kommer an paa. Vi startede en masse toeser med at tage ud at spise, og videre paa bar og saa endte vi paa stranden hele natten, og jeg kom igen, meget meget sent hjem -men jeg er jo ung og klare mosten, oeh nej, saa holder pause hele naeste uge -det er jo snart jul.

Boernene har det altsaa ikke saerlig nemt hernede, Katrine fortalte mig en historie om en dreng hun havde moedt. Han staar op kl.4 hver morgen, for hente fisk til hans mor, som saelger fisk og keenki til morgenmad. Han staar tit laenge i koe, da de store maned altid kommer foran ham. Det goer at han kommer sent hjem, og derfor bliver bortvist fra skolen. Han kan saa heller ikke lave sine lektier, fordi han har jo ikke laert i skolen, hvordan han skulle goere. Det er bare saa synd for han vil virkelig gerne laere, men har ikke muligheden for det. Saadan er det med mange boern hernede, som skal hjaelpe deres foraeldre med at skaffe penge til at overleve, at de ikke har muligheden for at gaa i skole, saa det er lidt en ond cirkel de kommer ind i.

Fredag var vi paa vores sidste institutionsbesoeg, denne gang paa Accra psykriatisk hospital. Jeg havde virkelig ikke lyst til at gaa med paa rundvisningen, da jeg synes at det er saa uetisk at gaa rundt og kigge paa syge mennesker. Men det var nu meget spaendende alligevel, saa det var godt at jeg gik med. Det var et meget forfaerdeligt sted, gamle faldefaerdige bygninger, ikke senge og madrasser nok, ingen saebe og to personaler til over 100 patienter.
Vi var inde og se en mande afdeling for forbrydere og noglde der skulle i retten, afdelingen var beregnet til 65 til patienter, men der var 216, og to personaler til dem allesammen, saa de havde det virkelig vaerre end dyr i bur, det var saa grusomt at se. Gruden til at der var saa mange er at der ikke er mere plads i faengslerne, saa de bliver bare sendt derud, som om der er plads derude. De bliver i hver fald mere syge af at vaerre derinde end ude.
Derudover saa vi en kvindeafdeling, en boerne afd., VIP afd. for hoejt uddannede personer laeger, advokater osv. med selvbetaling og deres skole. Saa forfaerdelig et sted, og total uden sikkerhed, total latterligt hegn, de kan bryde ned til hver en tid, hvis de ikke gider at vaere der laengere. Kan kun ryste paa hovedet over deres forhold de skal leve under, det er statsbetalt at vaere patient der, saa de faar mad og medicin betalt, men det er laenge ikke nok, hvad kan jeg sige grusomt grusomt at se paa.

Efter institutionsbesoeget tog Trine og jeg en tur til Cape coast tre timers koersel fra Accra, for at se deres nationalpark, Cakum park. Vi kom frem hen paa eftermiddagen, fandt et laekkert guesthouse at overnatte i, og tog ud og saa paa byen. Total "Esbjerg" by, rigtig fisker landsby med lugten og det hele, men bare saa smukt og rigtig hyggeligt. Vi fandt en laekker restaurant at spise paa med udsigt til Cape coast castle. Vi fik selskab to hyggelige rastagutter, som viste os Cape coast by night, vi saa hvor den ene gut boede, saa fedt at de er saa gaestfrie, det kunne vi virkelig laere noget af. Resten af aftenen tilbrang vi paa en lille spotbar sammen med deres venner, saa hyggeligt. Paa vej hjem til vores guesthouse, saa jeg en masse sove paa gaden midt i byen, det har jeg slet ikke oplevet her, hvor jeg bor, saa det var en lille ekstra oplevelse. Men det er jo ikke koldt, og de har madrasser og dyner, saa det var helt fint nok, og saa rigtig hyggeligt ud.

Loerdag morgen stod vi tidligt op, fordi vi skulle naa 1000 ting. Foerst skulle vi hen til de gutter vi havde moedt aften foer, og spise morgenmad i deres coffeeshop, der fik jeg verdens bedste pandekager uhm:) Derfra skulle vi videre til Elmina castle. Vi koerte derhen i taxa, og vejen derhen foeltes som om at koere i Miami med palmer og stranden paa den ene side af stranden, saa flot og laekkert. Paa vej ind til byen, saa vi slottet fra stranden og med masser af fiskerbaade foran, det mindede rigtig meget om en sydeuropaedisk storby, saa smukt og laekkert, jeg bliver overrasket hver eneste gang, at jeg kommer hen og ser et nyt laekkert sted.

Fra slottet skulle vi videre til Cakuum park, vi koerte 35 km ud i regnskoeven, for at gaa paa haengebroer 30 meter oppe i luften, og jeg har hoejdeskraek. Der var fem lange broer med pitstop mellem hver, saa man gik rundt og kom tilbage til, hvor man startede. De to foerste broer var virkelig et helvede, der var saa langt ned, masser af mennsker ude paa broen samtidig med mig, saa den svingede helt vildt, men derefter var det vildt fedt. Trine og jeg havde den fedeste fornemmelse i kroppen, da vi var faerdige saa fedt.

Derfra koerte vi videre til en krokodille farm, og saa to krokodiller, meget utroligt sted, da man kunne leje vandcykler og sejle rundt i soen, hvor krokodiller ogsaa svoemmer. Men det er jo Ghana, saa det kommer sq ikke helt bag paa mig, har opgivet at saette mig ind i deres tankegang.

Saa gik turen hjem til Accra igen, da vi skulle til en stor dansker-fest, da folk begynder at tage hjem, saa det var rigtig hyggeligt at vaere samlet allesammen. Jeg var lige ude at sige hej til festen et par, men var bare traet og smadret fra vores tur til cape coast, saa tog tidligt hjem i min seng.

I dag har jeg bare tullet rundt, det har vaeret en ret haard uge med droen paa, saa havde bare brug for en hjemme dag. Nu har jeg endelig faaet styr paa nogle kjoler og ting, som jeg skal have syet hernede, det er saa billigt at man ikke lade vaerd. Jeg skal ud paa Makola marked i morgen og koebe en masse stof til mine ting, og op til vores syerske, hende som lavede vores begravelsestoej, og forklare hvad det er, som jeg gerne vil have. Det koster ca.110 kr at faa syet festkjoler, saa jeg skal da lige have et par stykker med hjem:)

Jeg haaber at I allesammen har det godt, og nyder julehyggen.
Ciao Camilla

Mandag d.10 december

Mine to dejlige piger Akvia og Efia

Luksus tur til La Palm

med Akvia fra boernehjemmet

Billeder fra en bytur

Det nederste billede er Soeren og jeg, en af gutterne jeg bor sammen med

Billeder fra min foedselsdag

paa boernehjemmet

Hej allesammen!

Saa fyldte jeg saa 24 aar, og det skulle da ogsaa fejres paa boernehjemmet i mandags.

Jeg tog ud paa boernehjemmet en time foer alle boernene fik fri fra skole, for rigtigt at pynte op til en lille fest. Jeg havde taget en masse danske flag og balloner med, og koebt en masse frugt og plantain chips (lidt a la banan chips), vil ikke give dem slik, da de ikke faar boerstet taender, dog skulle de alligevel have en lille slikpind, det var jo trods alt min foedselsdag.

Jeg havde pustet over hundrede balloner op, og der gik ikke saerlig lang tid foer de allesammen var smadret, de kan slet ikke finde ud af at admistrere det. Jeg havde ogsaa koebt vandmelon, ananas osv., det var helt forfaerdeligt at give det til dem, de opfoerer sig totalt som vilde dyr der aldrig faar noget, til trods for at de faar snacks hver eneste dag.

Jeg havde en super hyggelig dag sammen med boernene, de sang foedselsdagssang for mig, og rendte rundt med alle flagene, de er saa soede.

Tirsdag moedte jeg tidligt paa boernehjemmet, lige da alle boernene var kommet i skole. Jeg foelte bare at jeg blev noed til at rydde op i alle deres ting, alt roder simpelthen, jeg kan ikke forstaa, hvorfor at de ikke bare har brug for lidt orden paa deres arbejdsplads, et sted hvor de bruger saa mange timer. Jeg startede med at lege snedker i deres koekken, da to hylder var faldet halvt ned, og der kunne ikke laengere staa ting paa dem. Saa jeg har vaeret ude og koebe nogle beslag, og fik sat hylderne op, og ryddet op i det hele, og det ser nogenlunde ordentligt ud stadig. De har det slet ikke ligesom os, at der skal vaere orden i tingene, og at det er rart at vide, hvor vi kan finde det.

Jeg fik ogsaa ryddet op i alle boernenes toej, der bliver bare stillet to tasker ind i deres faellesrum med toej, og saa skal de vaelge noget at tage paa. Jeg taenkte at det ville goere det hele meget nemmere for boernene, hvis der var en taske med drengetoej og en taske med pigetoej. Jeg fik ryddet op i det hele, og sorteret det, saa der kun er brugbart toej, der var en masse baby toej og toej der var alt for stort.

Men det var godt nok spild af tid, selvom jeg havde vaeret rundt ved alle tanterne og proevede at forklare dem systemet, de sagde mange tak og god bless you osv., men de havde jo slet ikke fattet en boenne af det. Saa da jeg kom naeste dag var det hele blandet sammen, og igen helt i uorden. Saa nu har jeg naesten givet op, og nyder bare den sidste tid sammen med boernene.

Det er meget svaert at hjaelpe et sted, hvor de slet ikke selv er interesseret i forandring til det bedre, men jeg synes nu at har jeg taget min toern de sidste par maaneder, og hjulpet dem saa godt jeg kunne.

Onsdag blev bare til en tulle dag sammen med boernene paa boernehjemmet, jeg var lidt sur paa tanterne, over totalt spildt arbejde, da jeg jo havde snakket med en del af dem inden jeg gik i gang, og de sys bare at det var saadan en god ide, men nej nej.

Jeg gik paa legepladsen med ungerne, og hyggede med de smaa piger. Jeg ved godt at det ikke kan betale sig at vaere sur, for de kan jo ikke goere for at de handler som de goer, tanterne. De laver bare det sammen "sure" job hver dag uden motivation fra ledelsen, nogle gange skulle man naesten tro at de ikke arbejdede med mennesker, da det hele bare er saa rutinepraeget, og de naesten altid er vildt sure, i hvert fald det aeldre personale, det er saa aergeligt, at det skal vaere paa den maade, men forhaabenligt er Ghana i udvikling, ogsaa paa det omraade.

Det er saa traels at onsdag er saadan en rigtig god gaa-i-byen dag i Accra, da der jo stadig er to arbejdsdage igen. Trine (min roommate) og jeg ville koebe ind og lave mad, og drikke noget vin, da vi var saa traette af Ghana, at de ikke kan se den mulighed der er, naar frivillige vil komme og goere et godt stykke arbejde, og de ikke tager imod det.

Saa vinen fik ikke for lidt, og saa skulle vi da til salsa paa et fransk hotel sammen med nogle gutter jeg have moedt i Kokrobite. Sjov sjov aften, og vi endte videre paa et diskotek, hvor vi drak og dansede hele natten sammen med en masse ludere:), det er jo der de holder til. Vi fik os foerst taget sammen til at komme hjem kl.4, og naeste dag var vi bare doede, jeg glemmer altid at taenke paa konsekvenserne, naar jeg drikker hernede, der er jo alt for varmt til at have toemmermaend. Saa jeg laa bogstavlig talt hele dagen i min seng, og rejste mig kun to gange for at komme ud og faa noget mad -stakkels mig!!!! (super godt citat fra min kusine Emma:))

Fredag var det helligdag i Ghana den kaldte de farmers day, det var jo bare fantastisk for os, saa kunne vi nemlig komme paa weekendtur til Akosombo, som ligger cirka to timer fra Accra. Det var mig, Trine, Katrine, Peter og Henrik der skulle paa tur op til Volta lake.

Henrik og Peter havde fundet et super laekkert guesthouse, som laa helt ned til soen, som er en af verdens stoereste menneskabte. Henrik havde taget sin fiskestang med, saa vi skulle rigtig paa fisktur og ud at sejle. Laekkert laekkert sted, helt stille roligt, og bare nyde den laekre natur. Efter frokost lejede vi to kanoer, og saa skulle vi bare ud at sejle paa den store soe, saa laekkert at vaere vaek fra al den bylarm og os fra alle bilerne. Der var to negerdrenge der sejlede rundt med os, Kofi og John, vi sejlede rundt i 2 1/2 time, med nogle holdt paa vejen, da det goer skide ondt i roeven, at sidde paa saadan en traeplanke. Drengene vidste os der majs farm i junglen (laes buskads), saa hyggelig en dag. Naeste dag tog vi ud og saa Ghanas store stolthed, deres menneskabte daemning, som laver elektrisitet til hele Ghana. Saa den var jeg lige ud at kysse, fordi den har givet mig stroem de sidste tre maaneder, naesten uden svigt.

Maaske at jeg skulle til opsoege vandvaerket, og vaere lidt soede ved dem, for de har godt nok ikke vaeret soede ved os, vi har haft vand tre gange paa en maaned, saa det er helt forfaerdeligt lige for tiden. Saa jeg har koebt et maanedskort til en af de laekre hoteller, saa jeg kan laane deres pool, og faa et laekkert bad, lige saa tit jeg har lyst, det ligger kun ti minutter vaek i bus herfra.

I gaar soendag holdte jeg julevaerksted for alle de store piger i min afdeling, jeg troede at jeg skulle have seks piger med hjem i mit koekken og lave julepynt, men det blev til ni, da jeg ikke kunne lige at vaelge nogle fra. Saa de ni piger og mig ind i en taxa, ja ja saadan koerer man hernede, og det gik ogsaa ganske fint. Jeg havde rigtig gjort klar til at vi skulle lave guirlander, julehjerter osv., men det kunne de slet ikke admistrerer, saa maatte lave min plan om.

Vi startede med at lave jule tegninger, eller det vil sige jeg lavede en tegning, som de allesammen tegnede efter:) Og tak gud for at det var en dag med vand i gaar, da alle pigerne selvfoelgelig skulle skide, da de saa mit "fine" toilet i forhold til deres, saa meget af deres tid gik med at opholde sig derude -griner. Efter tegninger sad vi ude i gaarden, og fik noget frugt og jeg laeste to boeger for dem. Saa var det ind i koekkenet igen, og lave en halskaede af store traeperler, det var de rigtig gode til, og saa fik alle ogsaa en ting med hjem, som de kunne vise de andre. Juletingene droppede jeg helt, da der var mange andre ting der tog deres opmaerksomhed. Men alt i alt blev det en god dag, som vi afsluttede med en sodavand, noget frugt og en julehistorie, og saa var det paa tide at de skulle hjem. Jeg var heklt smadret, ret haardt at skulle holde oeje med ni boern alene, men det gik rigtig fint.

Det har vaeret en rigtig dejlig uge med forskellige aktiviteter, jeg kommer til at savne det saa meget. Tiden flyver bare afsted, og lige om lidt er jeg hjemme igen. Haaber at I overlever alle juleindkobene og ikke stresser alt for meget, det kan man jo ikke ligefrem sig at jeg goer hernede, hehe. Glaeder mig til at komme hjem, og i gang igen, nu er jeg nemlig total fit for fight!!!! Ja tro paa det:)

Savner jer, og glaeder mig rigtig meget til at se jer allesammen igen.

Ciao Camilla

Tirsdag d.4 december

Akwaba til min profil, saa er endnu en uge gaaet, og hvor har jeg bare vaeret kulturel!!!

I mandags var vi en tur paa stranden med alle ungerne fra min afdeling, Katrine, Trine, Antonio (ham piloten) og hans ven kom og hjalp til, saa vi ikke skulle i gang med at vaelge boern ud, og at der ville komme totalt ramaskrig. Saa vi havde en rigtig dejlig dag, og alle ungerne hyggede sig.

Tirsdag skulle jeg bruge lidt luksus, og hentede to unger fra min afdeling og tog paa La Palm, og badede i deres pool, ungerne elsker at vaere der. Alle der arbejder sys bare at det er sa fedt, at de ogsaa prover noget andet end stranden og vaere paa boerneehjemmet, sa der er stor opbakning.

Onsdag var jeg rigtig kulturel, vi tog nogle stykker ud paa den franske ambassade, og hoerte noget ghanesisk musik, super fedt band, og det var noget helt anderledes musik, som vi slet ikke havde hoert foer. Dejligt at komme rundt og se en masse, og se nogle hvide mennesker, og ikke kun vaere omringet af de lokale hele tiden.

Ellers gaar min tid med boernehjemmet, det er saa dejligt at komme derud, og blive godt modtaget af alle. Vi leger, synger, danser osv. Jeg har lavet alle mine paedagogiske projekter, og faaet opfyldt alle mine maal, saa den sidste gaar bare med at hygge om boernene, jeg kommer til at savne dem saa meget. Jeg skal helt klart tilbage, og se hvordan de allesammen har det paa et tidspunkt.

Fredag havde jeg lige brug for en pjaekkedag, jeg er ved at koerer lidt traet i det hele, men nu kan jeg se en ende paa, og ungerne er jo stadig fantastiske, men det er bare selve boernehjemmet, der sker ingen forandringer og personale motivationen er helt i bund, og det kommer jo hurtigt til at smitte af paa mig. Men jeg proever at holde gejsten, og er ved at arrangere et julevaerksted hjemme i mit koekken for de store piger i min afdeling. Vi skal klippe, klistre og tegne, haaber at de sys at det er lige saa hyggeligt som mig.

Jeg brugte saa fredagen paa at tage paa Makola et kaempe marked, og koebe alle de materialer ind som vi skal bruge, men hold op hvor skal man taenke kreativt, da de ikke har mange af de ting, jeg taenkte at jeg skulle bruge.

Eftermiddagen blev saa brugt paa La Palm, er ved at blive rigtig lorte brun, hehe.

Loerdag var jeg til julemarked paa New Horizon special school, som er en privat skole for udviklingshaemmede. Boernene gaar i skole og de voksne arbejder i vaerksteder. De havde lavet en udstilling med alle de ting, som de har lavet i aarets loeb, kurve, maatter, stole, duge, dukker, julekort osv. Rigtig flotte ting, jeg koebte et par julekort, som de faa heldige i Dk faar tilsendt.

Senere paa dagen var jeg igen kulturel denne gang skulle vi hen til franske ambassadoers resident, og horere et kor synge julesange, det var bare vildt godt, endelig lidt julestemning til Ghana, helt fantastisk. Men hvor er det vildt, at to mennesker skal bo i saadan et kaempe hus, med kaempe have, pool og pavilion. Ved at saelge en af lamperne i deres entre, kunne man forsoerge en helt familie et aar.

Om aftenen skulle vi til en reopenings fest paa et diskotek lidt udenfor byen. Det starte kl.20, og var med buffet, saa selvfoelgelig var vi der lidt i kl.20, som de eneste. Men det starter jo aldrig til tiden, alt er simpelthen Ghana time, der kom foerst rigtigt mennesker ved 21.30 tiden, saa nu har vi laert aldrig at komme til tiden igen. Flot flot diskotek, men alt for mange mennesker. Klokken midnat var det jo min foedseldag, saa der blev rigtig raabt i mikrofonen. Det var super sjovt. Der kom alt for mange mennesker, saa vi tog tilbage til Osu, og tog paa diskotek Makumba, det er godt nok det vaereste sted jeg har vaeret i Ghana. Fint nok diskotek, men et vaerre savleri af hvide maend der maenger sig med ludere under tyve aar, det var bare saa klamt at se paa, havde bare lyst til at gaa hen og ryste dem til fornuft, for det er godt nok for meget. Men en eller anden maade skal de jo tjene penge, og det er nogle virkelig flotte modelpiger, som bruger str.12 aar i toej, men at de maend ingen moral har, det er godt nok for groft.

Vaagende soendag morgen paa min foedselsdag, men den vildeste hovedpine, skulle bare have noget mad, og ellers ligge og sole mig hele dage paa La Palm. Er der noget bedre end at ligge den 2 december under palmerne, og faa en dukkert i poolen, neeej vel:) Om aftenen lavede Trine min roommate mad til mig og alle de andre, saa vi havde en rigtig hyggelig aften.

Tak for alle kortene og hilsnerne, I goer mig bare saa glad :0)

Jeg haaber at I allesammen nyder julestressen, jeg er i hvert fald ikke misundelig!!! Der er lidt julepynt hist og her i butikker og banker, ellers er det ikke det store de juler hernede, men det er nu dejligt nok.

Ha' det godt allesammen, caio Camilla

Soendag d.25 november

Hej hej

Saa er en endnu en uge gaaet, oplever saa meget hele tiden.

I mandags var jeg paa art centeret med nogle boern fra boernehjemmet, der har de aldrig vaeret foer. Alle de saelgende tager godt imod os, og viser boerne hvad de laver, hvordan osv. Vi sluttede turen af med at gaa en tur ned paa stranden, for at samle affald, en eller anden maade skal de jo laerer det paa, og saa fik de en sodavand som beloenning. Haaber at det saetter noget i gang i deres hoveder i det lange loeb, men det er jo ikke til at vide.

Tirsdag stod jeg op kl.5 sammen med resten af Ghana, jeg skulle paa hospitalet med Efia og tanten Elisabeth til et tjek op. Det gik meget fint, vi var paa hospitalet ved 6 tiden, og laegerne kom dryssende ved 10 tiden, men det er jo Ghana, saa hvad kan man forvente. I ventetiden kom der nogle unge missionaeere, og bad for alle boernene, det var virkelig saa sekt agtigt, at jeg naesten blev helt skraemt, jeg kan slet ikke tage det serioest. Men alle Ghaneserne var med paa det, og levede sig fuldstaendig ind i det, men man vil jo goere alt for at ens barn bliver rask.

Saa er en af de smaa piger, Lydia blevet adopteret til obrunis, der kom et par fra Usa og hentede hende, saa nu haaber jeg bare at hun faar et godt liv derovere, og falder rigtig godt til. Til gengaeld har vi faaet en ny lille pige Akvia paa tre aar, hun er bare saa soed. Der kommer og gaar en masse boern, og det er rigtig haardt ikke at faa sagt farvel, men det er omkostningerne ved at arbejde saadan et sted.

Torsdag var jeg paa shopping med Erica, den ene tvilling af dem jeg underviser paa boernehjemmet. Jeg har lovet hende nogle nye oereringe som mine (hvide perler), saa vi tog til Danquare circle og hyggede os rigtig. Hun fik nye oerering, en svedklud og en blyant -hun blev bare saa glad, og nejede rigtig for mig, saa soedt at de virkelig saetter pris paa at de faar noget. Vi havde koebt en svedklud og en blyant med hjem til hende tvilling bror Eric, han blev ogsaa vildt glad, krammede mig og sagde "god bless you", de er nu dejlige de unger.

I fredags tog Trine min roommate og jeg nogle unger med ud paa La palm et 5 stjernet luksus hotel, for at bade i deres boerne-pool, det noed de bare saa meget. Saa det er helt sikkert noget jeg skal igen, og dejlig nem maade at faa weekend paa.

I gaar loerdag var jeg til begravelse, hvor jeg havde faaet syet en kjole i noget bestemt stof. Vi skulle afsted til kirken kl.7.30, men selvfoelgelig var vores kaere familie ikke klar foer kl.8, saa vi kom for sent til cermonien i kirken, simpelthen saa pinligt. Det gjorde vi ogsaa dengang vi skulle til bryllaup.
Han vi skulle til begravelse ved var Anthonys faetter, men som er en bror for ham, da han er opvokset ved sin onkel. Den afdoede naaede kun at blive 45 aar, og doede af en lunge sygdom. Han efterlod sig en kone og to boern paa 6 og 10 aar. Det er simpelthen saa forfaerdeligt.
Jeg naaede kun at vaere i kirken fem minutter for jeg kunne slet ikke holde det ud. Da vi kom ind i kirken, gaar man forbi den afdoedes aabne kiste, saa ubehageligt. Han har vaeret frosset ned i en maaned, og lagt til frit skue i kirken de sidste tre dage, saa det var virkelig et ubehageligt syn.
Da vi kom var enken i gang med at holde tale, og broed fuldstaendig sammen. Bag ved os sad den afdoedes bror, raabte, skreg og gik helt amok. Det kunne jeg slet ikke baere og tog hjem. Kunne alt for godt saette mig ind i deres situation, og vil ikke sidde og flaebe til en jeg ikke kender's begravelse, saa valgte at tage hjem.
Pat (Anthonys kone) ringede til mig, og sagde at jeg kunne moedes med paa kirkegaarden, da det vaereste var overstaaet i kirken. jeg moedte op kirkegaarden kl.11.00, hvor de kom med kisten i en gammel tysk ambulance, og koerte den hen til gravstedet. Der stod der seks maend klar til at baere kisten ned i hullet, men det var jo naesten helt umuligt, saa det blev noget vaerre noget. Der blev holdt nogle taler, og en masse kvinder graed og bad til gud.
Da vi skulle forlade kisten og hjem til festen, begyndte kistebaererne at ligge an paa os, de har absolut ikke nogen moral. Vi blev bare saa sure paa dem. Under hele begravelsen gik Anthony rundt, og snakkede i telefon, de har slet ikke det samme forhold til en begravelse som vi har.
Efter kirkegaarden skulle vi hjem til den afdoedes foraeldre og holde fedt. Der var stillet en masse telte op med stole paa raed og raekke, hoejt musik og masser af mad. Der var ikke laengere nogen der var triste, alle smilede glade og gik rundt dansede. Det her har gidt no vaeret min mest maerkelige oplevelse hernede puha...

Loerdag aften skulle vi ogsaa en tur i byen, vi startede ud med at lave laekker mad, og drikke roedvin. Saa tog vi videre paa nogel barer og til sidste endte vi paa et Libaneser diskotek, da nogle af vores gutter havde aftalt at spille poker med dem. Vi moedtes med dem paa diskoteket, og blev foedt ned til bar bag ved, hvor der skulle spilles pokers. Det endte med at vores Peter vandt helt tuneringen, saa det var rigtig fedt -saa kan de sq laere det, hehe!

I dag har Trine og jeg bare slanget os paa La palm, og nydt det dejlige solskins vejr, og daset i poolen, Skoent at ligge og sole sig under palmerne d.25 nov, og ikke skulle stresse over julegaver eller skulle slide sig ihjel i en eller anden aandsvag butik. Yes, thats life:)

Haaber at I allesammen har det rigtig godt, Camilla

Mandag d.19 november

Hej hej og akwaba til min blog.

Saa er der net i hytten igen, bare saa skoent:)

Stadig syg, det har saa nu staaet paa i 10 dage, og er bare ved at vaere saa traet af det. Men det er jo slet ikke saa maerkeligt at vi bliver syge hele tiden med aabne kloaker, bader i havet, arbejder med boern osv., saa imunforsvaret kan jo ikke klare det hele, hele tiden. Men jeg gider simpelthen ikke at ligge i min seng laengere, saa er i gang paa arbejde for fuld skrue igen.

Saa det er ikke blevet til det helt store jeg har lavet den sidste tid, energien og kraefterne har ikke rigtig vaeret der.
I fredags var vi paa endnu et institutionsbesoeg i Tema, paa et boernehjem som er drevet af SOS en verdens omspaendt hjaelpeorganisation, dejligt dejligt sted. Forhaabenligt faar vi snart lagt nogle nye billeder ind paa Lines hjemmeside. Der boede boern ogsaa i smaa familer, med 12-14 boern og en husmor, rigtig hyggeligt. Naar boern naaede 14-15 aars alderen, flyttede de over paa et ungdsomhjem, hvor de skulle laere at klare siog selv og blive udsluset til samfundet. Det hele saa rigtig godt ud, men det er jo negative ting ved alle boernehjem, dem ser man jo bare ikke paa et simpelt besoeg.

Loerdag morgen tog vi til krokobite, paradis paradis. Har vidst skrevet om det foer, elsker at vaere der, det er bare ren afslapning. Saa ligger man lidt paa stranden, bader, sidder i baren (hehe), laeser i en bog osv., man goer bare lige det man har lyst til. Men denne weekend laa jeg syg i min seng, saa traels, men var da lige lidt ude at bade, saa det var dejligt. Der var reggae party om aftenen, og vi var saa heldige at faa en hytte lige bag scenen, hvor der et live reggae band, saa jeg kunne ligge i min seng og holde min egen fest. Det mest uhyggelig er at jeg blevet saa vant til hoejt musik, at jeg kan sove til det. Soendag morgen stod den paa brunch med laekker udsigt over havet, og saa var det ellers hjem til fodbold.

Soendag skulle der spilles landskamp Ghana black stars mog Togo. En venskabskamp, da Togo ikke har kvalificeret sig til African cup 08. Nogen gang er det hele bare lidt for meget Afrika, og ikke styr paa skid, der var saa mange blandede informationer om, hvornaar kampen skulle starte, enten sagde de kl.15 eller 17, saa vi tog et sats og tog paa den nye kaempe store stadion kl.15.30, saa ville vi ikke vaere gaaet glip af saa meget, og der ville ikke vaere saa lang tid til kl.17. Kampen startede saa kl.17, og vi saa det hele, jeg tror at der var omkring 25.000 paa stadion, hovedsagligt maend, men super god oplevelse. Ghana vandt 2-0, og det var bare det vildeste sus paa stadion naar Ghana scorede, fed fed stemning. Der var bare traengsel da vi skulle hjem, men vi naaede heldigvis frem, vi var mest bange for at der var nogle der ville stjaele vores ting, men det gik bare saa fint.

Saa nu er der startet en ny uge, hvor den staar paa boernehjem og bgravelse i weekenden, saa der er nok at se til. Jeg haaber at I allesammen har det godt, og det vaelter ind med mails til jer de naeste par dage:)

Camilla

Onsdag d.14 november

Hej allesammen!
Jeg er ked af den sene opdatering af min blog, men jeg har endnu engang lagt rigtig sy et par dage, og saa har internettet ikke virket i vores hus de sidste tre dage, saa nu er jeg taget paa internetcafe 200 meter fra mit hus, og sjovt nok virker det der. Men det er jo Ghana, hvad kan jeg forlange.

Saa den har blog bliver en opdatering af sidste uge, uge 45.

Om mandagen var vi ude paa den danske ambassade for at brevstemme, og det gik meget smertefrit. Da vi ikke kunne naa at brevstemme pga. den korte frist, valgte ambassaden at goere den paa den maade, og saa maatete vi da ogsaa lige give vores besyv med til den danske valg, selvom det er Fogh der igen aabenbart har faaet magten.

Mandag var der ogsaa en masse fra min gruppe der fik tatoveringer, stjerner til minde om vores Ghana tur, det er den sorte stjerne fra Ghanas falg de har faat tatoveret forskellige steder paa deres krop. Jeg var ogsaa meget fristet, men har jo lovet at jeg ikke ville faa en tatovering hernede, saa jeg maa hellere vente til, at jeg kommer hjem. Men jeg maa da sige at hygiejnen var helt i top, saa det var der ikke noget at komme efter. Deres tatoveringer er blevet rigtig flotte, saa det er dejligt.

Tirsdag var der doemt total selvforkaelelsesdag, jeg tog med nogle toeser paa skoenhedssalon, det var saa skoent og velfortjent. Jeg fik en Facial -kan ikke lige finde et dansk ord for det. Hvor de foerst rensede min hud, kom i saadan en dampmaskine (kunne slet ikke finde ud at traekke vejret), ansigtsmaske, massage af skulder og ansigt og saa afslutning med en laekker creme. Det var bare saa fantastisk, det tog 1 1/2 time, og det kostede knap 100 kr., saa det var bare fantastisk. Saa der skal jeg helt klart hen igen.

Om aftenen var menuen paa "dansk" mad, frikadeller og kartofler med bernaise sauce, uhm saa laekkert. Det duftede rigtig dejligt hjemmeligt i koekkenet. Glaeder mig saa meget til at komme hjem, og spise mig tyk og fed i alt det laekre danske mad.

Onsdag aften stod den paa Reggae-fest igen paa stranden. Det er saa traels at det ligger paa en onsdag, da vi jo stadig har to arbejdsdage tilbage, men det er bare saa sjovt, og man bliver bare revet med af hele stemningen. Det endte da ogsaa med hele natten i byen, og jeg kom foerst hjem ved 6 tiden om morgen, total daarlig stil, hehe:)

Saa hele torsdag var jeg rigtig syg, laa bogstavligt talt hele dagen i min seng, for kunne simpelthen ikke andet. Line fik mig lokket med tilat spise paa Ryans en irsk pub/restaurant om aftenen, og der fik jeg det meget vaerre, saa det var bare andet end toemmermaend, saa det var bare hurtigt hjem i seng, og haabe at jeg ville faa det bedre i en fart.
Jeg sov ikke hele natten, havde det saa daarligt og foelete mig dehydreret hele tiden.

Saa da jeg endelig kom til mig selv fredag morgen var min temperatur paa 39,4 saa der skulle jeg endnu en tur til laegen for jeg havde det godt nok skidt. Jeg havde bare ondt over det hele i halsen, hovedet, maven osv. saa jeg tog til laege og fik taget endnu en blodproeve, og heldigvis var det heller ikke malaria denne gang. Jeg havde en virus i kroppen og halsbetaendelse -det er utroligt at man kan faa det i Afrika, saa jeg blev sendt hjem med antibiotika, parcetamol og c-vitamin. Saa jeg har ligget i min seng fra torsdag-mandag, bare saa ulideligt, men har slet ikke haft nogle kraefter.
Men nu har jeg det fint igen, er helt paa toppen, saa skal lige give den sidste tid en rigtig skalde, kommer til at savne det saa meget, at bare jeg taenker paa at jeg snart skal hjem, kan give mig taarer i oejnene.

Jeg skulle rigtig have vaeret en tur til Cape coat i weekenden, men det har vi flyttet til den weekend, hvor jeg har foedselsdag, da tiden virkelig er ved at vaere knap. Er begyndt at skrive en masse ting ned, som jeg skal naa, da jeg er saa bange for at tiden loeber fra mig. Saa detr er bare med at planlaegge, selvom det er meget svaert at goere i Ghana, da der hele tiden kommer en masse andre ting.

Jeg har lige vaeret oppe at tage maal til den kjole jeg skal have paa til begravelsen d.24 nov, da skal alle nemlig baere toej af noget bestemt stof. For stoffet og for at faa kjolen syet skal jeg betale omkring 50 d.kr., det er simpelthen helt utroligt. Saa jeg skal ud at koebe noget stof, saa jeg kan faa syet nogle kjoler inden jeg skal hjem. Det bliver man da simpeltheb noed til at benytte sig af.

Det var helt fantastisk at vende tilbage til boernehjemmet i gaar, jeg havde glaedet mig saa meget til at se ungerne. Jeg var overe paa skolen for at hente fire unger, som jeg ville have med paa artcenteret bare for at vise dem stedet.
Da vi komme tilbage til afdelingen, sad lille Efia paa et taeppe, hun er kommet hjem fra hospitalet, jeg blev bare saa glad helt inde i mit hjerte, det er saa fantastisk. Jeg havde slet ikke lyst til at tage afsted med de store boern, men nu havde jeg jo lovet det, da jeg tog afsted begyndte Efia at graede, kunne slet ikke baere det.
Paa artcenteret viste jeg boernene, hvordan de arbejde med deres trae og keramik, de var meget interesserede. Vi gik ned paa stranden, hvor jeg viste dem alt affaldet, hvor vi snakkede om, hvordan vi kunne goere det bedre, og til sidste saa vi et fodbold liga hold traene, saa det har vaeret en rigtig god tur for dem. Dagen sluttede af med at de hver maatte vaelge en halskaede, og i naeste uge tager jeg nogle nye unger med.

Jeg er saa glad, saa glad for at Efia er kommet tilbage, og hun har det rigtig godt. Hun kan endnu ikke gaa, saa det vil jeg traene med hende de naeste t0 uger hver dag, saa skal det nok komme. Jeg proevede lidt med hende i gaar, og er sikker paa at det nok skal lykkedes. Men hun er tilbage glad, smilende, grinende og snakkende som aldrig foer. Fantastisk fantastisk!!! Saa alt det arbejde jeg ligger i det, bare det hele vaerd, at se hende glad. Det er lige praecis saadan nogle ting der goer det saa svaert at rejse hernede fra.

Tak til faster for gaven -jeg blev bare saa glad:)

Nu har jeg det rigtig godt igen, saa det er bare dejligt. jeg haaber snart at der kommer internet hjemme i mit hus igen, saa jeg kan besvare alle mine mails. Da det er et helvede at sidde paa den her internet cafe, som den eneste pige og saa oven i koebet hvid, jeg kan jo ikke vaerre i fred,hehe, selvom jeg sidder at skriver!!! smiler

Knus og mange tanker, Camilla

Soendag d.4 november

Hej,
saa er endnu en uge gaaet, tiden flyver bare afsted. Lige om lidt er jeg hjemme igen, i et meget meget koldt land -ville oenske at jeg kunne tage nogle varme grader med mig!

I sidste weekend har tre vores drenge Soeren fra Odense, Soeren fra Roskilde og Peter fra Esbjerg vaeret i en alvorlig bilulykke. De skulle en tur i byen, og prajer bare en taxa, som vi jo plejer at goere naar vi skal nogen steder, denne gang gik det bare galt, men de koerer ogsaa sindsygt, saa det var bare et spoergsmaal om tiden inden det ville gaa galt. De var paa vej til et diskotek, og saa overholdte taxachauffoeren ikke sin vigepligt, og saa kom der en bil og koerte lige ind i siden paa dem. Bilen bliver helt kroellet, da det er saadan noget gammel lort de koerer i, og taxachauffoeren stikker af. Den anden bil rammer lige forsaedet der, hvor Peter sidder, som virkelig slaar sin ryg. Soeren og Soeren slaar hovederne sammen paa bagsaedet. Soerenerne har ikke nogen men af ulykken, men Peter har mange smerter i sin ryg og er sygemeldt de naeste 2 uger, saa det er bare at haabe det bedste.

Jeg har vaeret ude paa hospitalet for at besoege Efia, og det viser sig at hun har faaet malaria, ikke saerlig godt naar hun lige har vaeret igennem saadan en stor operation. Det virker til at de har godt styr paa det, og at han nu nok snart skal komme ovenpaa igen. Laegerne har nu fjernet alt bandage osv., og jeg har kigget paa stingene og det hele ser rigtig godt ud, alt taget i betragtning selvfoelgelig. Jeg var paa hospitalet sidst i torsdag, hvor de sage at hun ville komme hjem i loebet af de naeste par dage, naar hende feber er faldet, saa haaber rigtig meget at hun er paa vej hjem i dag. Hun skal have en operation mere, men er for tynd, saa hun skal hjem paa boerne hjemmet et par maaneder, saa hun kan blive fedet lidt op, hvis saadan noget kan lade sig goere?! Alt taget i betragtning tror at jeg at det hele kommer til at gaa rigtig godt, der er i hvert fald gode odds.

Hjemme fra mig af og hen til Korle bu hospital, hvor Efia ligger er der rigtig meget vejarbejde. Det er bare saa forfaerdeligt at alle de neger gutter, arbejde saa haardt og sveder saa meget i denne varme, og bliver betalt saa daarligt. Men det sjove i denne sammenhaeng er, at det er kinesere der styrer arbejdet, det havde jeg godt nok ikke lige forventet.

I den her uge har jeg taget mig sammen og taget trotroer (smaa offentlige busser) rundt, naar jeg skulle noget, i stedet for taxaer, da det kun koster en tiendedel. Men det har godt nok vaeret et mareridt, da de der ved at renovere alle trotro stationerne pga. der er en stor fodbold tunering i slutningen af januar. Saa de trotroer jeg skulle med, var jo ikke de steder som de plejede, saa jeg rendt rundt og ledte, og skilte i forruderne er en by i Rusland, saa spurgte en masse mennesker, indtil en gut var saa venlig at vise mig, hvor min trotro holdte, og han skulle ikke engang have penge for det, store ting og sager!

Her forleden dage havde jeg bare rigtig meget lyst til "dansk" mad saa jeg gik i Koala, det er et supermarked lidt ligesom Foetex, bare for at sammenligne med et eller andet. De har faktisk en del danske ting deroppe, saa som smoer, feta, ost og forskelig slags paalaeg. Saa til frokost hele ugen har jeg faaet rugbroed med ost og to slags paalaeg, bare saa laekkert.

Vi er lige blevet inviteret til begravelse hos Anthonys kusine, tror jeg nok, det er meget svaert at holde styr paa alle de familie relationer, da de alle kalder hinanden brother og sister. Det skal vi til d.24 nov, og dertil skal vi have syet toej af noget bestemt stof, for det har familien bestemt, saa jeg faar mig bare syet en helt enkle kjole. Hernede foregaar en begravelse paa den maade, at der er et langt optog gennem byen, og saa moedes man henne ved den naermeste familie, hvor der er daekket op til fest med mad, musik (hoej hoej) og dans, og saa fejrer de livet, istedet for at soerge saa meget som vi goer derhjemme.

I onsdags da jeg var paa boernehjemmet, kom Antonio som er en pilot fra italien ud paa boernehjemmet, det goer han mange gange om maaneden, hvor han medbringer toej, ting og sager til alle boerne, som hans kollegaer samler ind rundt om i verden, det er bare saa dejligt at der findes saadan nogle mennesker. Hver onsdag naar han kommer tager han ca.20 boern med paa stranden, og i onsdags var jeg med, der var bare styr paa alle ungerne og stor respekt om hans person. Hvis han er i landet om torsdagen inviterer han 10 boern og en auntie hen paa hans hotel for at spise aftensmad, han er bare alletiders.

Jeg har vaeret til midvejsevaluering med min vejleder Anthony, om hvordan han synes at min praktik gaar paa boernehjemmet. Der var kun positivt at sige, saa der er bare dejligt, da han skal skrive min helheds bedoemmelse til sidst, og jeg skulle jo gerne bestaa -men det goer jeg nu ogsaa uden tvivl:)

Vejret spiller os stadig et pus her i Ghana, regnsaesonen er laenge forbi, og de har deres sommerperiode lige nu, men det regner stadig, saa sent som i gaar fik vi nogle ordentlige byger. Saa traels da jeg havde planlagt at jeg skulle ligge paa stranden, og grilles hele weekenden, men naeh nej overskyet og regn, oev boev! Saa weekenden er gaaet med at lave lektier, og saa tager jeg mig en fridag paa tirsdag, som er dedikeret til stranden.

I fredags var vi paa sportsbar, hvor de havde barbeque night og karokee, det var meget sjovt at se de neger toeser staa at vrikke og synge. Det er et sted, hvor der kommer mange hvide i alle aldre. Det vaereste er bare at se gamle hvide maend vaere sammen med unge, unge toeser, kan slet ikke holde det ud, det er simpelthen saa vulgaert.

I gaar havde vi navngivningsfest i gaarden, det holder de altid naar der er et nyt barn foedt. Man kan godt sammenligne det med barnedaab, da barnet er 1 1/2 maaned. Der spillede de saa hoejt musik igen, at vi slet ikke kunne holde ud at vaere hjemme, saa vi flygtede med nogle af boernene op i byen for at spise is. Ved godt nok ikke, hvad der er med ghanesere og mega hoejt musik, for de kan i hvert fald ikke tale med nogle af de andre gaester, og der maa vaere virkelig mange hoererskader hernede.

Det var alt for denne gang, jeg taenker rigtig meget paa jer, og haaber at I allesammen har det rigtig godt -det har jeg :)


Mig som total turist i Ghana

Mandag d.29 oktober.

Hej allesammen!

jeg laver lige en hurtig update for de sidste par dage, saa jeg kan begynde at skrive ugentlige blog-indlaeg igen.

I fredags har Line og jeg vaeret i Ghana i 3 maaneder, saa det skulle rigitg fejres paa en laekker restaurant. Vi tog paa Monsoom sushi og a la carte restaurant, saa fint og top tunet servering, det er vi jo slet ikke vant til. Jeg fik springbuk, jeg har set masser af dem i Mole national park, saa skulle da lige proeve at smage saadan et kraeg, og det var ganske laekkert. Det er et total tjekket sted, ved siden af restauranten er der en bar og lounge. Saa vi skulle lige have et par cocktails inden vi skulle hjem, og selvfoelgelig moedte vi en masse libanesere, de er jo alle steder.

Paa vej hjem maette og med laekre cocktails i maven, rendte der lige pludselig en naesten noegen mand over vejen, og greb fast i min arm, der tror jeg godt nok lige at jeg skulle rulles, men det var bare en fattig desperat mand, der ville tigge penge.
Videre paa vores vej hjem, blev jeg naesten koert ned af en scooter, han koerte totalt sindsygt, og jeg naaede slet ikke at se ham, saa han snittede mig lige, men der skete mig heldigvis ikke noget, men noej hvor blev jeg forskraekket, og har nu den stoereste respekt for scootere. Det er anden gang at jeg naesten er ved at blive koert ned af scootere, de kan slet ikke finde ud af at haandtere dem.

Om loerdagen var vi paa institutions besoeg paa et boernehjem, kaldet Village of hope. Det laa helt out of know where, men i fantastisk omgivelser, og saa var det hele godt velligeholdt og laekre bygninger. Paa det boernehjem bor de i familier, altsaa et aegtepar med deres egne boern, og saa f.eks. 24 drenge eller piger, som de skal tage sig af. Saa det er naesten som en rigtig familie, det var bare saa dejligt at gaa rundt derude, og helt anderledes fra det boernehjem, hvor jeg arbejder. Dette er ogsaa en privat eget organisation, som er eget og sponsoreret af en kirke menighed, som omfatter hele Ghana.

Om aften skulle vi har vaeret til charity koncert, men det blev aflyst, da vi blev ramt af et frygteligt regnvejr. Ghaneserne panikker helt vildt lige saa snart, det traekker op til regn, som om de er bange for det eller et andet, der er i hvert fald fuld panik.

Men saa soendag, blev dagen for den store koncert. Vi kom ved 18.30 tiden, da vores nr.1 sanger John Legend skulle spille ved 21 tiden, og der stod i programmet at det hele skulle starte ved 13 tiden, og da vi kom var de stadig ikke gaaet i gang, saa det var total Ghana time. Saa kl.21.00 startede det store show med enkelte ghanesiske bands, og saa kom John Legend paa og spillede over 10 sange, det var bare saa fantastisk, ogsaa bare at opleve hele stemningen, hvordan ghanesere gaar til koncert. Efter John Legend var der en eller anden gut fra Jamaica paa scenene, og det fik Ghana til at rykke helt vildt, alle rundt om dansede og gik helt amok -cool.
Efter koncerten turde vi toeser ikke at gaa alene ud, og praje en taxa, da stod rigtig rigtig mange mennesker uden for koncert stedet, og der var naesten 100 % chance for at de ville stjaele vores tasker osv., saa vi fik to "gorillaer" til at foelge os ud af VIP bagindgangen, saa vi foelte os rigtig lidt kendis agtig -griner. Hjem i seng kl.2 og tidligt op paa arbejde, ikke nogen god cocktail kan jeg sige jer, puhaaaaa:)

Bye bye, Camilla

Torsdag d.25 oktober

Akwaba til min blog

Saa er jeg tilbage efter tre ugers fantastiske ferie, har bare nydt det saa meget, men savner godt nok ogsaa mine boern, og glaeder mig rigtig meget til at komme i gang igen. Starter for fuld skrue igen paa mandag.








Den 9 okt. var vi alle danske studerende til reception paa den danske ambassade, hvor Brian Mikkelsen var tilstede. Han var i Ghana, da han skulle indvie en eller anden have, som er skaenket af Kronprins Frederik. Receptionen var i ambassadoerens have, saa vi skulle igennem hans hus for at komme derud, saa vi var lige inde og skide paa hans fine toilet, griner. Vi moedte ogsaa direktoeren fra National museumet i Kbh, saa det var rigtig hyggeligt at mingle rundt, og moede andre danskere.
Saa der skulle jo ogsaa lige vaere plads til et billede af mig og min ven Brian:)



Lige da jeg kom herned kom der er ogsaa to britiske drenge herned Winston paa 3 aar og Alfred paa 6 aar, som skulle bo hos deres farmor, da deres foraeldre var ved at blive skilt tilbage i England. Fantastiske unger, det var ogsaa Alfred vi holdte foedselsdag. Saa i sidste uge var de lige pludselig bare vaek, de bor i vores gaard, saa vi ser dem jo hver eneste dag. Det viser sig saa at faderen har bortfoert boernene herned vaek fra moderen, men heldigvis havde moderen overskud til at komme ned og hente dem igen, saa historien endte godt. Jeg tror bare at ungerne ville have faaet det meget bedre hernede, det er jo fantastisk at vokse op med hele sin familie, og kunne lege med alle ungerne i gaarden, men selvfoelgelig skal de jo vaere sammen med deres familie.

Jeg var lige en tur ude paa boernehjemmet sidste weekend, hvor de fortalte mig at min lille skatter Veida aka broken leg var blevet hentet af sin mor. Det er selvfoelgelig rigtig godt for hende, saa fantastisk at hun kommer tilbage til hendes familie, men det er bare saadan lidt for mig, at have brugt saa meget tid sammen med hende, og ikke har faaet sagt farvel. Det er saa godt for hende, og jeg er saa glad paa hendes vegne, at moderen havde kraefter og resourcer til at komme tilbage og hente hende.

Det er Veida til venstre og Comfort til hoejre. Jeg elsker de smaa stoerelser, de er simpelthen saa fantastiske.


Jeg har ogsaa vaeret lidt paa luksus hotel med nogle unger fra gaarden, hvor vi var ude for at laane deres pool, de hygger sig bare saa meget, og nyder rigtig meget at komme paa tur. Jeg tror at de sad i poolen fire timer i streg uden pauser, saa deres hud var helt ved at gaa i oploesning, men det hindrede dem ikke i at lege videre. Det er fantastisk, at saadan nogle smaa ting kan goere dem saa glade, saa skal helt sikkert paa flere ture sammen med dem.
Jeg har ogsaa vaeret en tur i poolen med Line, hun laver et paedagogisk projekt med en spastikker pige fra boernehjemmet. Saa vi var ude og lave en masse oevelser med hende i vandet. Direktoeren fra hotellet kom hen og snakkede med os, med den gode indsats vi laver for boernhjemmet, gav han os halv pris paa alt det vi spiste og drak, det er saa dejligt at der er nogle der saetter pris paa det arbejde vi laver.

Der har vaeret en del events ude paa den vej vi bor den sidste tid, arrangeret af en lokal "grillbar". Der har vaeret et cykelloeb, uden advarsel kom der bare de vildeste og hurtigste cykelrytter styrtende forbi os paa gamle havelaager, der er simpelthen saa mangle sjove oplevelser hernede. Der var ogsaa et stuntshow paa deres cykler, de er fantastiske dygtige til at underholde og saa har de jo bare de flotteste kroppe. Nu hvor jeg har vaeret her tre maaneder, er jeg begyndt at kunne spotte de laekre fyrer, hehe. Der var ogsaa spise konkurrence overe paa grillbaren, der skulle de spise at franskbroed, og kunne vinde nogle penge. De kan jo selvfoelgelig ikke lave nogle events hernede uden otte kaempe hoejtaler, det er simpelthen saa utroligt at det skal vaere saa hoejt, inden paa mit vaerelse kunne jeg naesten ikke taenke, men saadan er mentaliteten hernede jo hoejere musik jo bedre, hehe. til tider er deres musik ret godt, saa det er ikke altid saa skidt med lidt musik med mindre det er sent om aftenene, som de tit har tildens til, men har vaennet mig saa meget til det, at jeg naesten kan sove til det.

Paa loerdag skal vi til en stor charity koncert til fordel for oversvoemmelserne i Bolgatanga, det er arrangerment fra kl.13-1 paa deres friheds stadion, vi har lige anskaffet os VIP billetter, saa vi rigtig kan mingle med de rige og kendte fra Ghana, den ene gang, hvor man har raad til at betale for VIP, saa skal vi soerme ogsaa have det. VIP koster kun 120 kr, og alm. billetter 12 kr, saa det er jo ikke noget at sige til.
Der kommer en rigtig laekker soul sanger fra Usa, som hedder John Legend, laekker laekker musik og en eller anden gut fra Jamaica, som er hoved navnene, og saa en masse forskellige Ghanesiske upcomming bands. Saa der glaeder jeg mig rigtig meget til, ogsaa bare det at komme til koncert.

Jeg var til Reggaefest paa stranden i gaar, vildt god musik og sjovt at snakke med alle de rasta gutter, de lukker saa meget lort ud. Der er ogsaa saadan noget danse underholdning paa en scene, de er saa seje de gutter, og de kan bare shake that ass. Efter stranden tog vi paa diskotek, super godt sted, men alt for mange ludere, tror naesten at det er en af hovederhvervne hernede. Kom foerst hjem kl.5 i morges, saa har vaeret godt ristet i dag.

Weekenden staar paa, at vi loerdag skal paa institutions besoeg paa et boernehjemmet Village of hope, som er styret af SOS boernebyerne, saa det er spaendende at sa, om der er forskel paa det er ejet af staten og det der ejet en organisation. Efter det er der charity koncert.
Soendag er jeg helt overbevist om, at jeg bare skal flade ud ved pool med en god bog, og lade og til at give den fuld gas den sidste tid.

Det var alt for denne gang, haaber at I allesammen har det rigtig godt, jeg savner jer, og taenker rigtig paa jer. <3 Camilla

Tirsdag d.8 oktober

Lige en lille opdate inden min ferie, bliver saa skoent at slappe af i 14 dage, da jeg virkelig havde en haard uge, oven i det med Efia, blev jeg ogsaa lige selv syg.

Jeg har vaeret rigtig syg de sidste par dage, torsdag til soendag med hoej feber 39,3 -39,7, saa troede sq naesten at jeg havde faaet malaria. Det har bare vaeret saa forfaerdeligt, at ligge syg med feber i et land her der mega varmt i forvejen. Oven i det har jeg faaet en kaempe halsbetaendelse. Jeg tog til laege i fredags for at faa taget en blodproeve, og har heldigvis ikke malaria, saa det er jeg bare saa glad for. Har stadig halsbetaendelse, men har faaet noget antibiotika, saa det gaar heldigvis meget bedre, men har godt nok vaeret nervoes for, hvad jeg havde faaet.
Hele sidste uge har jeg nemlig vaeret paa hospitalet med en pige fra boernehjemmet (der staar den helt store beretning paa min blog, nogle datoer tidligere), saa har vaeret virkelig bange for at jeg var blevet smittet med noget derude fra, det er saa uhygiejnisk og saa langt bag ud i tid.

Min weekend har bare staaet paa boern, dem kan jeg jo ikke faa nok af hernede. Loerdag tilbragte jeg dagen sammen med boernene ude fra gaarden, da jeg roev kedede mig. Lige pludselig trak det sammen til det helt store uvejr, saa jeg og alle ungerrne foretrak ind i mit vaererelse, det vil sige mig og ni boern. Vi skulle jo selvfoelgelig se film, nu vejret var saa uhyggeligt, det blev til Shrek 2, og masser af hygge. Sammen med biffen blev vaerelset lavet om til sovesal for de mindste, og spiseal for de stoerre -det vare bare saa hyggeligt.

Soendag tog jeg en tur paa boernehjemmet, savnede mine boern, havde jo ikke set dem i en uge, da jeg havde vaeret paa hospitalet. Om soendagen sker der aldrig ret meget, saa jeg tog dem allesammen med over paa legepladsen, da tanterne var alt for meget efter dem, saa vi havde en helt fantastisk hyggelig eftermiddag.
Inden jeg skulle til at hjem var der en af ungerne, der havde drukket noget a la husholdnings sprit, som selvfoelgelig stod i en vandflaske i boernehoejde, hvor skulle den da ellers staa henne. Der var ingen af tanterne det reagerede, eller vidste i hvert fald ikke, hvad de skulle goere, saa de stod bare og kiggede paa ham og skaeldte ud. Saa i min vilde panik, loeb jeg ud til en af boderne foran boernhjemmet og koebte milo, noget a la maelk, da det jo skulle neutraliseres i hans mave, havde ikke engang taenkt over et halvt sekund, at det kunne vaere syre. Da han fik maelken i maven, braekkede han sig helt vildt, og virkede til at faa det godt igen, skal lige en tur paa boernehjemmet i morgen og tjekke op paa ham. Alle mine boern skal jo have det godt:)

I dag var jeg paa sygehuset for at besoege Efia, det har egentlig vaeret meget rart, at faa det hele lidt paa afstand. Saa skoent at se hende igen, og at faa hende til at smile, saa ved man hun gemmer sig derinde et sted, og forhaabentligt nok skal blive rask igen.
Nu ligger hun paa ryggen, og har faaet bundet benene op lodret, da de mener det hele vil hele meget bedre, men det er jo en helt forfaerdelig stilling at ligge i. Saa haaber efter noget tid, at hun maa faa benene ned et par gange om dagen, da de mener at hun skal vaere indlagt 4-6 uger, maa lige tage en snak med laegen efter min ferie, han er nemlig alletiders.

Saa alt er godt, saadan som ting er lige nu. Det er jo paa onsdag, at vi skal til reception med Danmarks kulturminister, selveste Brian Mikkelsen -det skvat!
Haaber at I allesammen har det godt, jeg er ved at vaere paa toppen igen -skoenno.

"Dem der snakker hoejt med sig selv, elsker bare sig selv meget hoejt", citat af meget maerkelig hoejt skrigende mand paa gaden, det er saa sjovt at vaere hernede nogle gang.

Medasi for denne gang, obolo Camilla

Onsdag d.3 oktober

Lige en lille glaedelig nyhed. Jeg tog ud paa hospitalet i dag, for at se, hvordan operationen var gaaet med Efia. Og under omstaendighederne var det gaaet rigtig godt, tror jeg i hvert fald. Det var helt forfaerdeligt at se det lille kravl efter operationen, men hun var ved okay mod, saa det er dejligt. Jeg skal ud og afloese tanten i morgen tidlig kl.8.00, saa hun kan komme hjem og slappe lidt af. Hun har gjort et kaempe arbejde for den lille pige, hun har vaeret sammen med Efia tre dage i streg, saa nu skal hun lige have en pause.
Saa skoent at jeg kan sove godt igen, da det virkelig har vaeret en haard omgang, noget som jeg helt sikkert ikke skal igennem igen.

Mens vi ventede paa at Efia skulle komme ud fra Recovery, kom der lige et bandemedlem ind med en kniv i halsen, som skulle haste opereres, saa man maa da lige love for at jeg faar oplevet nogle baske ting hernede.

Men nu er jeg i godt humoer igen, alt det med Efia har vaeret en rigtig haard omgang. Nu skal vi bare passe hende rigtig godt, saa hun kommer sig helt, men det er en lang proces endnu, men sygeplejerskerne paa afdelingen, virker til at have helt godt styr paa det.

Ha det rigtig godt, indtil naeste opdatering, Camilla

Tirsdag d.2 oktober

Uhh har lidt svaert ved at tage mig sammen til, at faa skrevet paa min blog for tiden, men nu ta da da daa har jeg lige taget mig sammen, hvor dejligt:)

Lige for tiden er vi ved at faa ordnet mine immigrations papirer, for at jeg maa opholde mig i landet, de sidste fire maaneder, men det er godt nok en lang proces. Selvfoelgelig koster det ogsaa penge, det goer alt jo hernede, men vi slipper med 60 pr. maaned, saa det er ikke saa slemt. Haaber bare at det snart gaar igennem, da der skal stemples i mit pas pr. maaned, saa jeg ikke faar ballade, naar jeg skal hjem og ud af landet, faar det kan vi da virkelig ikke have.

Lige en virkelig trist nyhed, er saa sur!!! De har aflyst koncerten med Nik & Jay og Shubidua pga. vejr omstaendighederne i Nord Ghana, saa irriterende for det er vi jo slet ikke maerket af. Vi har en ide om at medierne i Dk har blaest det op til noget, som det ikke helt er, oev oev.
Dagen inden havde jeg vaeret ude for, at koebe billetter, men de var endnu ikke frigivet, men saa fik jeg set deres nye National Theatere. Virkelig flot moderne bygning, men saa skuffende at komme ind i den, det var bare saa firser agtigt og grimt. Nogle hange ryster jeg bare paa hovedet, for sys virkelig at det er maerkeligt.

Men til gengaeld er vi blevet inviteret til reception d.10 okt. paa den danske ambassade, hvor vores fantastisk venstre mand og kulturminister Brian Mikkelsen kommer og indvier en have, som er skaenket af kronprins Frederik, ja hvad ved jeg. Men jeg kan godt se det sjove i det, da vi er rigtig mange paedagog studerende, og venstre regeringen bliver ved med at lave nedskaeringer paa vores omraade. Saa vi joker lidt internet med at vi skal have roede sokker og lillaer bleer paa hovedet, bare for at lave noget fis. Men der er gratis mad og fri bar, saa vi kommer da selvfoelgelig:)

I onsdags har jeg vaeret her 2 maaender, tiden flyver bare afsted. Jeg er rigtig glad for at vaere her, for nu kender jeg det hele, og er vant til kulturen og, hvordan det hele haenger sammen hernede. Elsker at komme paa boernehjemmet, det er saa skoent, nu hvor jeg kender alle boernene og personalet i min afdelingen, saa det koerer rigtigt. Det paedagogiske er jeg ogsaa rigtig godt i gang, og nu hvor jeg kender personalet, kan jeg goere lige hvad jeg har lyst til, og det er rigtig skoent. Jeg laver ugeplaner over, hvad det er jeg har taenkt mig at lave med boernene, det goer ogsaa at jeg reflektere mere over mit arbejde, som studerende istedet for at vaere frivillig. Saa jeg synes at jeg faar rigtig meget ud af, at vaere hernede. Jeg skal virkelig ogsaa arbejde professionelt, da nogle af boernene faar man et rigtig naert forhold til, men man skal stadig have i mente, at man skal hjem igen, det er virkelig haardt til tider.

Jeg har lavet et paedagogisk projekt, hvor jeg har lavet saltdej med frugtfarver, da jeg vidste at de ville spise af det. Det var virkelig en succes oplevelse, boernene elskede det og lavede en masse forskellige ting, indtil boellerne fik fri fra skole, og oedelagde det hele, men det er jo ogsaa en del af projektet, hvordan man tilrettelaegger det hele, naar man ikke har faciliteterne til det.
I denne uge staar den paa at udfolde deres kreative sider, der mangler en masse paa deres vaegge der, hvor de sover, saa synes at det er passende at male billeder, og samtidig hygge sig sammen i smaa grupper, saa de faar lidt af den opmaerksomhed de mangler.

Imens vi er hernede skal vi paa institutions besoeg , for at se hvordan de forskellige steder fungerer. I torsdags var vi paa New horizon, som er en privat skole for handicappede. Ud af til virkede det som et dejligt sted, da det er privat drevet, og personalet er meget mere engageret i deres arbejde. Vi var der et par timer til morgen-samling, idraet -helt fantastisk oplevelse, alle var accepteret og glade. Til sidst var vi rundt og kigge paa alle klasserne, hvor de har lige fra mongolisme til autisme osv. Dejligt at se sted, hvor de respektere dem, for hernede er det virklig tys tys, hvis der er handicappede eller psykisk syge i familien.
Vi var ogsaa ude at se Street academy, som er en skole oprettet for gadeboern. De boern som gaar der er blevet hentet paa gaden, for at de har noget at gaa op i, i deres hverdag. De kan gaa paa skolen i tre aar, og derefter bliver de udsluset til statslige skoler. Hvis de ikke retter sig ind, og overholder reglerne paa skolen, bliver de afvist, da de ikke har resurcer til det vidre arbejde.

I fredag fejrede vi Anthonys 44 aars foedselsdag med garden party, det var bare saa hyggeligt. Med dejligt grill-mad, roedvin og Shubidua i hoejtalerne -han er helt vild med dem, mega grineren. Sammen med venner, familie og studerende holdt vi en god fest, men ikke saa ghanesisk som jeg havde haabet, men det kommer vel nok.

I loerdags holdt pigerne som er i nusery fest for 10 af deres smaa boern i vores gaard. De havde vandkamp, hyggede og spiste spagehtti og koedsauce -det saa bare saa sjovt ud med de lange spagehttier, saadan noget er de jo slet ikke vant til.

Om soendagen tog Line og jeg 5 drenge med fra gaarden til Coco beach, det var bare en helt fantastisk dag, de ville slet ikke med hjem igen, og det er jo bare dejligt, og saa har man lyst til at tage dem med igen en anden gang. Men naeste gang er det pigernes tur, da de virkelig var misundelige, da det ikke er noget familierne hernede har raad til at goere. Den strand som ligger lige naer os, bliver brugt som losseplads og lokum, saa den er virekelig ulaekker.

De sidste to dage har vaeret rigtig traelse for mig. Min lille Efia var paa hospitalet i gaar, hvor jeg tog med en auntie bare lige for sikre mig, at det hele ville gaa okay. Vi var paa hospitalet i 9 timer, total draeber.
Jeg moedte paa boernehjemmet kl.5.30, for at ved med til at goere Efia klar, og saa var der afgang med Taxa til Korle bu hospital, som er Ghanas stoerste. Vi var der omkring kl.7, og laegen var saa soed at dukke op kl.11.00, og saa var der ellers konsultation for alle de fremmoedte. De havde stillet en masse baenke op bag ved hinanden, og saa sad laegen for enden og tilsaa de syge boern, hvor alle de andre bare kan kigge paa, som om det er et eller andet teater.
Derefter skulle vi ned og faa taget en blodproeve, hvor de de prikkede hende i fingeren og pressede blod. Det var bare saa uhygiejnisk, beskidt, der kravlede myrer rundt og laboranten brugte de samme engangs handsker til alle patienterne. Saa det undre jo ikke nogen, at hiv er saadan en udbredt sygdom hernede. Der ventede vi 2 timer paa resultatet. Der kunne jeg rigtig sidde og betragte hospitalet, det var virkelig gammelt og foraeldet, det foeltes lidt som at sidde i en gammel lagerbygning, som ikke var blevet renoveret de sidste 30 aar. Det er i hvert fald helt sikkert at jeg skal paa privat hospital, hvis der bare sker det mindste, tror at jeg vil blive mere syg af at komme der i hvert fald. Mens vi ventede kom der en mor ind med sit syge barn, som doede kort tid efter, det var bare saa forfaerdeligt, og jeg kunne naesten graede sammen med hende.
Efter blodproeven skulle vi tilbage til boerneafdeligen for at faa tidspunkter for Efias operation, laegen blev ved med at loebe forbi os, og havde ikke tid til at hjaelpe, indtil jeg rejste mig op, og sagde at nu var det vidst vores tur, og vupti blev det lavet -det er utroligt den respekt de har for hvide mennesker. Mens vi ventede kunne vi hoerer skaebnesvanger skrig fra smaa muslimske drenge der blev omskaaret uden bedoevelse, det er i hvert fald en lyd jeg aldrig kommer til at glemme.
Inden vi skulle hjem skulle vi lige forbi Anaesti afdelingen for at faa det sidste paa plads, da Efia allerede skal opereres i morgen tidlig, men vi kom 5 min. for sent, lige til at blive rasenede over.

Saa vi skulle ud paa hospitalet igen i dag, heldigvis var vi de foerste paa Anaesti afdelingen, men skulle selvfoelgelig stadig vente paa laegen en times tid. Det var simpelthen det meste platte han skulle bruge sin tid, det var saaden et spoergeskema, har du sukkersyge, loese taender, blevet opereret foer osv. Ja jeg kan kun korse mig over, at man skal bruge en laeges talenter paa saadan noget. Jeg ved godt at befolkningen er meget fattige, men proev da lige at saette en sygeplejerske til det. Som jeg har sagt tidligere kan jeg kun ryste paa hovedet nogle gange.

Derefter skulle vi over til central lab, for at faa taget endnu en blodproeve. Paa vej derover gik vi igennem ventegange til skadestuen, det var et ganske forfaerdeligt syn, mit hjert kan slet ikke baere det. Der sad mellem 150 og 200 mennesker og ventede paa hjaelp. Der var mennsker der bloedte helt vildt, havde aabent benbrud, brandsaar osv. Det vaereste af det hele var, at jeg vidste at alle ikke ville komme til at se en laege den dag, og at de saa skulle gaa hjem med de mest forfaerdelige smerter. Det var saa uhyggeligt puha, haaber aldrig at jeg kommer til at se det igen.

Paa laboritoriet maatte jeg lige bruge min white power igen, der sker jo ikke en skid. Saa da vi havde ventet et kvarter kom vi til, da jeg lige fik snakket med ham fyren der stod og tog imod patienter, og vupti var vi faerdige. Den dag brugte vi kun 4 timer paa, at rende fra den ene afdeling til den anden. Saa skulle vi op og have Efia indskrevet, da hun jo skal faste inden operationen i morgen. Vi ventede kun en god halv time, og saa var der en seng ledig. Efia kom en paa en stue med syv andre boern. Hun havde ikke faaet noget at spise hele dagen, saa auntien gik ud for at koebe ris til hende. Hun begyndte at graede saa skaebnesvangert, hun kan jo sagtens maerke at der er noget galt, selvom hun kun er tre aar. Jeg kunne heller ikke holde til det laengere, saa proevde at troeste hende, samtidig med at jeg selv tudede, jeg kunne slet ikke baere det. Det har godt nok vaeret min haardeste dag i Ghana, puha. Jeg ved godt at jeg skal arbejde proffesinelt med boerne, nogle kommet bare taettere paa ens hjerte end andre, og Efia er en af dem. Tror naesten at det foeles saadan, som hvis det havde vaeret mit eget barn. Jeg blev noed til at gaa ved middagstid, da jeg kunne klare det laengere. Da jeg sagde farvel til Efia, broed hun helt sammen igen, og skreg, det var bare saa forfaerdeligt, men jeg blev noed til at gaa. Saa hylede hele vejen hjem i taxaen, der er jo op og nedture dage hernede, og det er godt nok haardt til tider.

I morgen skal jeg med de boern jeg undviser i skole, for at se hvordan det foregaar, saa kan jeg ogsaa faa tankerne lidt vaek fra det hele, og saa tager jeg ud og besoeger Efia naar jeg har fri. Haaber bare saa meget at operationen gaar godt, men det er meget stort indgreb, saa haaber virklig paa det bedste.

Saa i aften staar den bare film, saa jeg virkelig kan slappe og koble af, det har virkelig vaeret en haard dag.

Haaber at I allesammen har det rigtig godt, glaeder mig til at hoerer fra jer, Camilla

Mandag d. 24 september

Hej allesammen!

Saa fandt jeg lige tid igen til at opdatere min blog, efter en helt fantastisk weekend i paradis.

Som de fleste nok ved var jeg saa heldig, at jeg kunne ombooke min billet, saa jeg kunne komme lidt tidligere hjem, har nemlig ikke brug for saa meget ferie, som vi har hernede. Jeg kommer hjem d.16 januar, lander i Billund lufthavn kl. ca 10.00. Gruer godt nok meget for at komme hjem til kulden, puha. Men glaeder mig rigtig meget til at se jer allesammen igen.

Der er nogle i min gruppe der har vaeret saa heldige at faa lus hernede, men jeg var heldigvis ikke en af dem. Det var et vildt stort problem at faa fat i noget luseshampoo, da de bare bliver kronraget hernede, hvis der er lus. Men til sidst lykkedes det, og der var saa meget kampfer i, at de naesten gik rundt og tudede -men nu er vi heldigvis lusene kvit, saa det er dejligt.

Jeg har lige fundet ud af at min lille pige Efia er rigtig syg, saa det er rigtig trist. Jeg ved ikke helt hvad hun fejler, men tror at det er en form for tarmslyng og noget andet i underlivet. Personalet har hele tiden fortalt mig, at der er et eller andet galt med hende, men troede godt nok ikke at det var saa slemt. Saa i mandags sagde en auntie at jeg skulle komme med ind, og se hende naar hun skulle have skiftet ble. Det var et virkelig forfaerdeligt syn der moedte mig, jeg blev saa forskraekket at jeg blev noed til at gaa, da jeg begyndte at graede, da det ikke lige var et syn jeg havde ventet. Hvis det havde vaeret i Danmark havde hun forlaengst vaeret paa hospitalet, men hernede er de meget stille og rolige. Efia er stadig en rigtig glad lille pige, men hun har en masse smerter som jeg foerst ser nu, eller det er maaske foerst nu at det er blevet rigtig slemt for hende. Men heldigvis skal hun paa hospitalet og opereres d. 15 okt, saa det er jeg rigtig glad for, ellers skulle jeg helt sikkert saette noget i action.
Her kommer der lige et lille billede af Efia og jeg, min lille skatter:)




I tirsdag kom der en meget lille baby til boernehjemmet, det var en lille dreng der var foedt tre maaender for tidligt, saa skraekkeligt at han kom derud. Da hans organer ikke er helt udviklet, og der er ikke personale, kuvoese og ting til at tage sig af ham, saa man kunne jo godt forudsige, hvad der ville ske i loebet af meget kort tid. Jeg har aldrig set saadan en lille baby foer, det var saa uhyggeligt at se paa ham, og jeg turde bestemt ikke at holde ham. Trine som jeg bor sammen med i, arbejder i den afdeling, hvor han er, og hun proevede at holde ham, han blev naesten helt vaek i hendes haender. Hver dag i ugen skulle jeg lige over at kigge til ham, han laa bare i en tremmeseng med tre sparkedragter og en hue paa, og sov hele tiden.
Da jeg kom torsdag eftermiddag kunne jeg ikke finde ham nogle steder, og spurgte personalet, hvor han var, de toevede og svarede at han var adopteret, men som skaebnene ville det er jeg helt overbevist at han er doed. Men det ville helt sikkert ogsaa vaere bedre for ham.

Mine etiske graenser har rykket sig meget hernede, for mange gange vil de ikke faa et vaerdigt liv, og slet ikke hvis de er handicappet -de bliver behandlet vaerre end dyr, for de er jo besat af daemoner, deres tankegang er total underudviklet og de kan ikke taenke realistisk. Det er ogsaa svaert som studerende/frivillig hele tiden at komme og vaere bedrevidende, jeg er meget passiv og observerende, men nogle gange bliver jeg simpelthen noed til at gribe ind over for personalet, naar de er helt ude af trit og de goer ting ved boernene som mit hjerte ikke kan baere. Saa vil jeg hellere tage magtkampen op med personalet bagefter, men som regl er de soede og rare.

Jeg arbejder som regl paa boernehjemmet kl.13.00-18.00, mere kan man ikke rumme inde i hovedet, og jeg er ogsaa helt tappet for energi, naar jeg kommer hjem. Sidste dag inviterede de mig paa aftensmad, ris med noget tomatsauce, det smagte udmaerket, men jeg skulle sandelig ikke spise af det samme som boernene. Der blev rigtig hentet en soelvtallerken og en rigtig fin ske til. Jeg sad og spiste paa gulvet sammen med boerene, og det sys de jo bare var saa sjovt, det var lige foer at jeg havde fyrre boern ovenpaa mig, da de jo allesammen ville sidde ved siden af mig.

Om onsdagen er jeg begyndt til salsa, det er ude paa et hotel ikke langt fra, hvor jeg bor. Vi er nogle stykker der tager afsted, og gammelfar er blevet min danse partner, han bor i lejligheden ved siden af vores, Soeren, 36 aar og fra Odense. Vi har vaeret til det to gange, og jeg tror at jeg er ved at have styr paa nogle af grundtrinnene. Det foregaar paa den maade, at vi er delt op i to hold nybegyndere og oevede, og saa er der traenning i starten og saa skal man selv oeve sig bagefter, mens traeneren gaar rundt og hjaelper, det er bare saa morsomt, og fedt at lave noget hernede sammen med de lokale. Der er ikke saerlig mange hvide, saa vi faar saa mange venner, griner -isaer haevdingens soen er helt vilde med os.

Jeg har nu langt om laenge taget mig sammen for at studere, nu har jeg tullet nok rundt, og faaet en hverdag hernede, saa nu er der tid. Jeg staar op kl.8.30 hverdag, og laeser alt det jeg skal, og laver ugeplaner over de paedagogiske forloeb jeg skal paa boernehjemmet. Det er rigtig dejligt at komme i gang, og jeg foeler mig rigtig i stoedet, for nu kender jeg alle boerne og personalet, og det goer det hele meget nemmere.

Jeg er ogsaa begyndt at undervise et tvillingepar Eric og Erica paa 6 aar, det er sponsorboern, saa de gaar i skole udenfor boernehjemmet. Der er lang vej, lige nu er foerste skridt paa vejen, at de skal laere at holde rigtigt paa blyanten, skrive alle bogstaverne og tallende, det er lang proces, men nyder det, og ungerne er saa dejlige. Sidste dag havde jeg koebt to blyanter til dem hver, bare at se, hvor glad de er for dem, det goer bare det hele vaerd.

Min weekend har jeg lige holdt i Kokrobit, laekker laekker strand 30 km. vest fra Accra. Det er bare saadan et skoent sted, whitesand beach, laekkert vand uden affald og ingen irriterende saelgere. Vi tog 12 afsted med folk fra Obrunihouse, det var bare saa dejligt, rigtig paradis. Vi tilbrage hele dagen paa stranden, og om aftenen var der reggae fest med liveband, saa hyggeligt. Det hele foregaar paa saadan en dejlig afstressende maade, og de indfoedte er saa stille, rolige og lige til. Vi boede i smaa hytter paa et sted der hedder Big Millys backyard, saa hyggeligt.




Der er virkelig paradis steder, hvis man bare tager lidt udenfor Accra, vi havde den skoenneste weekend, bare det at komme lidt vaek er saa laekkert:)