Mandag d. 24 september

Hej allesammen!

Saa fandt jeg lige tid igen til at opdatere min blog, efter en helt fantastisk weekend i paradis.

Som de fleste nok ved var jeg saa heldig, at jeg kunne ombooke min billet, saa jeg kunne komme lidt tidligere hjem, har nemlig ikke brug for saa meget ferie, som vi har hernede. Jeg kommer hjem d.16 januar, lander i Billund lufthavn kl. ca 10.00. Gruer godt nok meget for at komme hjem til kulden, puha. Men glaeder mig rigtig meget til at se jer allesammen igen.

Der er nogle i min gruppe der har vaeret saa heldige at faa lus hernede, men jeg var heldigvis ikke en af dem. Det var et vildt stort problem at faa fat i noget luseshampoo, da de bare bliver kronraget hernede, hvis der er lus. Men til sidst lykkedes det, og der var saa meget kampfer i, at de naesten gik rundt og tudede -men nu er vi heldigvis lusene kvit, saa det er dejligt.

Jeg har lige fundet ud af at min lille pige Efia er rigtig syg, saa det er rigtig trist. Jeg ved ikke helt hvad hun fejler, men tror at det er en form for tarmslyng og noget andet i underlivet. Personalet har hele tiden fortalt mig, at der er et eller andet galt med hende, men troede godt nok ikke at det var saa slemt. Saa i mandags sagde en auntie at jeg skulle komme med ind, og se hende naar hun skulle have skiftet ble. Det var et virkelig forfaerdeligt syn der moedte mig, jeg blev saa forskraekket at jeg blev noed til at gaa, da jeg begyndte at graede, da det ikke lige var et syn jeg havde ventet. Hvis det havde vaeret i Danmark havde hun forlaengst vaeret paa hospitalet, men hernede er de meget stille og rolige. Efia er stadig en rigtig glad lille pige, men hun har en masse smerter som jeg foerst ser nu, eller det er maaske foerst nu at det er blevet rigtig slemt for hende. Men heldigvis skal hun paa hospitalet og opereres d. 15 okt, saa det er jeg rigtig glad for, ellers skulle jeg helt sikkert saette noget i action.
Her kommer der lige et lille billede af Efia og jeg, min lille skatter:)




I tirsdag kom der en meget lille baby til boernehjemmet, det var en lille dreng der var foedt tre maaender for tidligt, saa skraekkeligt at han kom derud. Da hans organer ikke er helt udviklet, og der er ikke personale, kuvoese og ting til at tage sig af ham, saa man kunne jo godt forudsige, hvad der ville ske i loebet af meget kort tid. Jeg har aldrig set saadan en lille baby foer, det var saa uhyggeligt at se paa ham, og jeg turde bestemt ikke at holde ham. Trine som jeg bor sammen med i, arbejder i den afdeling, hvor han er, og hun proevede at holde ham, han blev naesten helt vaek i hendes haender. Hver dag i ugen skulle jeg lige over at kigge til ham, han laa bare i en tremmeseng med tre sparkedragter og en hue paa, og sov hele tiden.
Da jeg kom torsdag eftermiddag kunne jeg ikke finde ham nogle steder, og spurgte personalet, hvor han var, de toevede og svarede at han var adopteret, men som skaebnene ville det er jeg helt overbevist at han er doed. Men det ville helt sikkert ogsaa vaere bedre for ham.

Mine etiske graenser har rykket sig meget hernede, for mange gange vil de ikke faa et vaerdigt liv, og slet ikke hvis de er handicappet -de bliver behandlet vaerre end dyr, for de er jo besat af daemoner, deres tankegang er total underudviklet og de kan ikke taenke realistisk. Det er ogsaa svaert som studerende/frivillig hele tiden at komme og vaere bedrevidende, jeg er meget passiv og observerende, men nogle gange bliver jeg simpelthen noed til at gribe ind over for personalet, naar de er helt ude af trit og de goer ting ved boernene som mit hjerte ikke kan baere. Saa vil jeg hellere tage magtkampen op med personalet bagefter, men som regl er de soede og rare.

Jeg arbejder som regl paa boernehjemmet kl.13.00-18.00, mere kan man ikke rumme inde i hovedet, og jeg er ogsaa helt tappet for energi, naar jeg kommer hjem. Sidste dag inviterede de mig paa aftensmad, ris med noget tomatsauce, det smagte udmaerket, men jeg skulle sandelig ikke spise af det samme som boernene. Der blev rigtig hentet en soelvtallerken og en rigtig fin ske til. Jeg sad og spiste paa gulvet sammen med boerene, og det sys de jo bare var saa sjovt, det var lige foer at jeg havde fyrre boern ovenpaa mig, da de jo allesammen ville sidde ved siden af mig.

Om onsdagen er jeg begyndt til salsa, det er ude paa et hotel ikke langt fra, hvor jeg bor. Vi er nogle stykker der tager afsted, og gammelfar er blevet min danse partner, han bor i lejligheden ved siden af vores, Soeren, 36 aar og fra Odense. Vi har vaeret til det to gange, og jeg tror at jeg er ved at have styr paa nogle af grundtrinnene. Det foregaar paa den maade, at vi er delt op i to hold nybegyndere og oevede, og saa er der traenning i starten og saa skal man selv oeve sig bagefter, mens traeneren gaar rundt og hjaelper, det er bare saa morsomt, og fedt at lave noget hernede sammen med de lokale. Der er ikke saerlig mange hvide, saa vi faar saa mange venner, griner -isaer haevdingens soen er helt vilde med os.

Jeg har nu langt om laenge taget mig sammen for at studere, nu har jeg tullet nok rundt, og faaet en hverdag hernede, saa nu er der tid. Jeg staar op kl.8.30 hverdag, og laeser alt det jeg skal, og laver ugeplaner over de paedagogiske forloeb jeg skal paa boernehjemmet. Det er rigtig dejligt at komme i gang, og jeg foeler mig rigtig i stoedet, for nu kender jeg alle boerne og personalet, og det goer det hele meget nemmere.

Jeg er ogsaa begyndt at undervise et tvillingepar Eric og Erica paa 6 aar, det er sponsorboern, saa de gaar i skole udenfor boernehjemmet. Der er lang vej, lige nu er foerste skridt paa vejen, at de skal laere at holde rigtigt paa blyanten, skrive alle bogstaverne og tallende, det er lang proces, men nyder det, og ungerne er saa dejlige. Sidste dag havde jeg koebt to blyanter til dem hver, bare at se, hvor glad de er for dem, det goer bare det hele vaerd.

Min weekend har jeg lige holdt i Kokrobit, laekker laekker strand 30 km. vest fra Accra. Det er bare saadan et skoent sted, whitesand beach, laekkert vand uden affald og ingen irriterende saelgere. Vi tog 12 afsted med folk fra Obrunihouse, det var bare saa dejligt, rigtig paradis. Vi tilbrage hele dagen paa stranden, og om aftenen var der reggae fest med liveband, saa hyggeligt. Det hele foregaar paa saadan en dejlig afstressende maade, og de indfoedte er saa stille, rolige og lige til. Vi boede i smaa hytter paa et sted der hedder Big Millys backyard, saa hyggeligt.




Der er virkelig paradis steder, hvis man bare tager lidt udenfor Accra, vi havde den skoenneste weekend, bare det at komme lidt vaek er saa laekkert:)